- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
413-414

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbeiderforening - Arbeider-foreningernes blad - Arbeiderforsikring - Ordbøgerne: A - arpenter ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for politiske interesser eller økonomisk samvirken
(kooperation). Med et saa omfattende og almindeligt
program er det ingen nødvendighed for, at en a.
udelukkende skulde bestaa af arbeidere i ordets
teknisk-industrielle betydning. I virkeligheden stod da
ogsaa en tidligere tids a. aabne for omtrent hvemsomhelst;
«Kristiania arbeidersamfund» havde saaledes en
bestemmelse om, at «adgangsberettiget er enhver mandsperson
over 15 aar af hæderlig vandel og uplettet rygte ».

A. kjendtes allerede i middelalderen, navnlig inden
bergverksindustrien. Forøvrigt spillede under
laugsorganisationen a. en ringe rolle, da modsætningen
mellem arbeider (svend, lærling) og arbeidsgiver (mester)
ikke var uoverstigelig. Først ved næringsfrihedens
indførelse, og da det gamle patriarkalske forhold var blevet
afløst af et rent kontraktsforhold, samtidig som
storindustrien og den kapitalistiske organisation af
produktionen frembragte stedse talrigere masser af en afhængig
arbeiderbefolkning, opstod de første egentlige a. i
begyndelsen af det 19 aarh. Disse blev ofte arnestedet for
demokratiske bevægelser. Dette var f. eks. tilfældet i vort
land under den agitation, som Marcus Thrane (s. d.) satte
iverk 1848. Han stiftede 27 decbr. s. a. den første
norske a. i Drammen. Og paa det program «at virke lidt
efter lidt til arbeidernes forbedrede kaar og mindre
afhængighed af pengemændene» fik han i løbet af halvandet
aar rundt om i landet grundlagt 273 saadanne a. med
tilsammen ca. 21 000 medlemmer. De fleste af disse a.
fik et stakket liv. Ikke stort bedre gik det de talrige
a. med kooperative formaal, de saakaldte forbrugs- eller
spareforeninger, som oprettedes navnlig i Norges bygder
i slutningen af 1860-aarene. Den 17 febr. 1864 blev
«Kristiania arbeidersamfund» stiftet med det formaal «at
skaffe sine medlemmer nyttig og forædlende underholdning
og et hyggeligt tilflugtssted i sine fritimer». Det fandt
efterligning i de fleste af landets byer. Disse a. er
imidlertid gaaet sterkt tilbage og er paa mange steder
helt forsvundet, efterat bevægelsen for oprettelse af
fagforeninger (s. d.), en helt ny type af a., fra 1872 af
tager sin begyndelse. [Litt.: O. A. Øverland, «Kristiania
arbeidersamfunds virksomhed i tidsrummet 1864—89» (Kra. 1889).]

I Sverige opstod 1883 efter initiativ af grosserer
L. O. Smith en egen art af a., der kaldtes «Arbeidernes
ring», og som navnlig tog sigte paa kooperativ
selvhjælpsvirksomhed, organiseret som sparekasser for
arbeidere. De fandt nogen udbredelse ogsaa i Norge, men
opløstes alle efter en kort tilværelse.

Arbeider-foreningernes blad hed det af den radikale
demokrat Marcus Thrane (s. d.) grundlagte blad.
Dets første nummer udkom i Drammen 5 mai 1849; i
febr. 1850 overflyttedes det til Kristiania. Det var det
eneste, en tid forholdsvis sterkt udbredte, organ for den
bevægelse, der har faaet sit navn efter Thrane, men som
ingenlunde, ligesaalidt som bladet, altid var i
overensstemmelse med hans anskuelser. Da ledelsen gled ud
af Thranes hænder, gik bladets redaktion fra nytaar 1851
over til student F. S. Abildgaard (1826—84), der stod
som dets redaktør, indtil han 7 juli s. a. arresteredes.
Senere havde bladet, stadig forfulgt af beslaglæggelser,
forskjellige redaktioner. Med udgangen af 1856 gik det
ind. A. b. var Norges første organ med et virkelig radikalt
program; det har stor interesse som socialhistorisk og
politisk kildeskrift. Komplette eksempl. er meget sjeldne.
[Litt.: O. A. Øverland, «Thraniterbevægelsen» (Kra. 1903).]

illustration placeholder
Arbeider-foreningernes blad (udg. af Marcus Thrane). Brudst. af nr. 1.


Arbeiderforsikring er forsikring af lønarbeidere og
med dem socialt og økonomisk ligestillede personer mod
følgerne af, at deres arbeidsevne delvis eller helt svigter.
A. søger sin berettigelse i, at arbeideren under den
moderne organisation af produktionen i høiere grad end
andre befolkningsklasser er henvist til at stole alene
paa sin fysiske arbeidskraft. Bliver han syg eller
arbeidsledig, rammes han af en ulykke, eller nedsættes
hans arbeidsevne i større eller mindre grad som følge
af anstrengelse eller alder, vil hans hjælpemidler
hurtig være udtømt, og han udsættes for at lide nød
eller falde samfundet til byrde som fattiglem. Det
opfattes i nyere tid som et samfundsanliggende af
største betydning saavidt gjørligt at afverge eller
bøde paa de materielle følger af, at arbeideren saaledes
helt eller delvis mister sit levebrød. Paa grund af den
fremtrædende samfundsinteresse det har, at saa ikke sker,
kaldes denne forsikringsart ogsaa betegnende
socialforsikring.

Efter de forskjellige opgaver, a. sætter sig, inddeles
den i følgende hovedformer: A. Hvor det gjælder en
forbigaaende nedsættelse i eller ophævelse af arbeids-
eller erhvervsevnen, kan den være en forsikring mod
1. sygdom (se Sygeforsikring), 2. bedriftsulykke (se
Ulykkesforsikring), 3. arbeidsmarkedets ugunstige
stilling (se Arbeidsledighedsforsikring). B. Hvor
det gjælder en varig nedsættelse eller ophævelse af


[1]


[1]
arpenter ⓕ opmaale; maale med lange skridt; gjennemstreife.

arpenteur ⓕ m, landmaaler.

arquebusade ⓔ & ⓕ f, bøsseskud; ⓔ ogs. saarvand = eau (f) d’arquebusade ⓕ.

arquebuse, arquebuss ⓔ, arquebuse ⓕ f, (hake)bøsse.

arquebuser ⓕ skyde.

arquebuserie ⓕ f, bøssefabrikation.

arquebusier ⓔ & ⓕ m, skytter.

arquer ⓕ bøie, krumme.

arrachement ⓕ m, oprykning, udtrækning.

arrache-pied ⓕ: d’arrache-pied uafbrudt.

arracher ⓕ rykke op, trække ud; fravriste.

arracheur ⓕ m, udtrækker.

arrak — ⓣ Arrak m — ⓔ arrack, rack — ⓕ arack, rack m.

arraign ⓔ stille for retten, anklage, sigte.

arraignment ⓔ anklage.

arrange ⓔ, arranger ⓕ, arrangieren ⓣ ordne, indrette.

arrangement ⓔ & ⓕ m, ordning; foranstatning; ⓕ ogs. forlig.

arrant ⓔ durkdreven, erke-.

arras ⓔ broderet tapet.

array ⓔ orden; slagorden; dragt; fortegnelse over jury mænd; ordne, fylke; klæde; pryde; sætte juryen.

arrear ⓔ rest, restance.

arrérager ⓕ henstaa ubetalt, staa til rest (med leie o. l.).

arrérages ⓕ m pl, restance.

arrest — ⓣ Arrest m, Haft f; Gefängnis n — ⓔ (beslag) arrest, seizure; (paa skib) embargo; (fængsel) custody, confinement, prison — ⓕ (beslag) arrêt m, saisie f; (paa skib) embargo m; (fængsel) prison f, arrêts m pl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:03:15 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free