Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 463-464 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ark (papir) - Ark (kvist) - Arkade - Arkadien - Arkaisk - Arkaisme - Arkana - Arkanist - Arkansas - Arkansas City - Arkansasstene - Arkas - Arkebuse - Arkeli - Arkesilaos - Arketype - Arkiko - Arkitekt - Arkitektonisk - Arkitektur, se Bygningskunst - Arkitekturmaleri - Ordbøgerne: A - aube ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

leksikon, median, royal, superroyal og
imperial. Til embedsskrivelser bruges propatria
(enkelt format 35 X 43 em., dobbelt 43X70 cm.),
bikube (38X46 cm.) o. s. v. Oktav er forskjellige
formater af brevpapir. Til handelskorrespondance
benyttes kvartpost.

Ark (n.), kvist, udbygning paa et hus med et vindu,
er forkortet af det nedertyske arkener, udbygning,
karnap (høitysk Erker). Til grund ligger lat. arcus, bue.

Arkade (fr.), en bue samt de piller eller søiler, hvoraf
den bæres. Arkader, en sammenhængende række af disse, f. eks.
i buegange.

Arkade. (Fra Marcellusteatret i Rom.)

Arkadien, bjergland midt paa Peloponnes, i oldtiden
væsentlig beboet af hyrder og jægere af den æoliske
stamme (hovedguder: Pan og Artemis); A. bestod den
største del af oldtiden af smaa selvstændige stater;
Epaminondas samlede disse til en enhed (mod Sparta)
om byen Megalopolis (uden varigt resultat).
Arkadierne var jevne, ærlige, gjestfrie, men temmelig
uciviliserede paa en tid, da de andre grækere var
vanslegtede; derfor priste digterne deres land som
et idyllisk lykkeligt hyrdeland.

Arkaisk (græ.), d. e. eg. «gammel(dags)», bruges
navnlig i den græske kunst om kunstverker udført i ældre
kunstperioder; derimod betyder arkaistisk el.
arkaiserende «kunstig efterlignende ældre perioders stil» el.
«udført saaledes, at kunstneren har efterlignet en ældre stil».

Arkaisme (græ.), efterligning af noget gammelt, enten
i kunst eller sprog.

Arkana. De fleste a. sælges for en langt høiere pris
end deres egentlige værdi. Er a.s sammensætning fundet
eller blevet bekjendt, kan de i regelen forholdsvis billig
efterlaves. A. maa, hvis de annonceres som lægemidler,
kun sælges fra apotekerne, og hvis de indeholder giftige
stoffe, kun efter lægerekvisition. Arkanaloven kaldes
lov af 16/5 1904 om indførsel af apotekervarer samt om
handel med gifte og a. Denne lovs § 3 indeholder
bestemmelserne om a. Ifølge denne kan handel med
bestemt angivne lægemidler, hvis sammensætning bliver
hemmeligholdt (arkana), eller hvis pris staar i sterkt
misforhold til det opgivne indhold, forbydes. I medhold af
denne lov blev ved kgl. res. af 16/7 1904 handel med 17
navngivne lægemidler forbudt. Som de mere kjendte af disse
kan her nævnes Campbells capsuloids, pinkpiller og
sanatogen. Forbudet mod salg af sanatogen er senere ophævet.

Arkanist, besidder af et hemmeligt middel (arkanum).

Arkansas [akæ’nsəs] (fork. Ark.), Nordamerika, en
af sydstaterne i de Forenede stater, begrænses i øst af
Mississippi (elv og stat) og forøvrigt af Louisiana (syd),
Texas og det tidligere Indianer-territorium (vest).
Missouri (nord), Tennessee (øst). 139 470 km.² med ca.
1400000 indb. (ca. 10 pr. km.²), hvoraf over 1/4 negere.
Naar undtages i vest, hvor Ozark-fjeldene (med rige
stenkulleier) naar 850 m., er A. væsentlig et mod sydøst
heldende lavland, gjennemstrømmet af Mississippis
seilbare bielve Arkansas, White og Black River o. a. Det
kontinentale klima med meget varme somre og rigelig nedbør
gjør A. til et meget frugtbart laud med betydelig
produktion af bomuld, korn (mais, hvede), poteter, frugt.
Vigtige næringsveie er ogsaa skogbrug (furu- og løvskog),
fædrift (storkvæg og svin) og industri (sagbrug og
møllebrug). Hovedstad Little Rock omtr. midt i A. ved elven
A. — Først koloniseret af franskmænd fra Kanada 1685,
solgt til de Forenede stater 1803, stat 1836, stod i
borgerkrigen sammen med de øvrige sydstater,
gjenoptaget i unionen 1868.

Arkansas City [akæ’nsəs si’ti], Nordamerika, by i den
Sydlige del af staten Arkansas i de Forenede stater, nær
grænsen af Indianer-territoriet, ved elven Arkansas’ øvre
løb. Ca. 7000 indb.

Arkansasstene [akæ’nsəs-], en sort fin brynesten
bestaaende af kalcedon,

Arkas (græ. mytol.), søn af Zeus og Kallisto, forfulgte
paa jagten engang sin moder, der var forvandlet til en
bjørn; Zeus satte dem da begge op paa himlen som
stjerner (Bjørnen og Arkturus).

Arkebuse [ārkbys] (fr. arquebuse), gl. navn for
bøsse. Arkebusere [-bysere], henrette ved skydning.
Eftersom forbrydelsen var større eller mindre,
arkebuseredes delinkventen bagfra eller forfra.

Arkeli, Et, opbevaringssted for forskjelligt
artilleritilbehør, haandvaaben, pudsesager m. m., ombord i
krigsskibe. A. havde tidligere samme betydning som artilleri
og er opr. samme ord; begge stammer fra lat. articula,
formindskelsesord af ars, kunst.

Arkesilaos (315—241 f. Kr.), græ. filosof, tilhørende
den akademiske skole; han lærte, at mennesket intet
kan erkjende ved sanserne og forstanden, og at man
bør være tilbageholdende med sine domme; han skrev
intet (af lutter tvil, sagde man).

Arketype (græ. arke-, begyndelse, og type, form,
afbillede) betyder det første aftryk af bøger eller
kunstblade, dernæst forbillede, mønster.

Arkiko (Archiko), Afrika, liden kystby ved det Røde
hav i den ital. koloni Eritrea, ca. 5 km. s. f. Massaua.

Arkitekt kaldes den saavel praktisk som kunstnerisk
uddannede bygmester, der udkaster planerne og
forestaar udførelsen af betydeligere bygninger.

Arkitektonisk, vedrørende bygningskunsten, i
overensstemmelse med dens regler.

Arkitektur, se Bygningskunst.

Arkitekturmaleri, den gren af malerkunsten, hvis
hovedemne er arkitekturen, optræder allerede i den
romerske kunst (Pompeji) som et dekorativt led, faar
gjennem renaissancens interesse for perspektivet øget
betydning, men blir først en helt selvstændig kunstart
i 16 aarh. i Nederlandene. I Norge kan Vinc. St. Lerche
betegnes som en repræsentant for arkitekturmalerne.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>