Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 465-466 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arkitrav - Arkiv for nordisk filologi - Arkivvæsen - Arklow - Arkona - Arkose - Arktisk - Arktisk fauna og flora, se Polarlandene - Arktisk stenalder - Arkwright, Richard - Arkæisk formation - Arkæologi - Arlberg, Fritz - Arlberg - Arlecchinetta og Arlechino, se henholdsvis Colombina og Harlekin - Arles - Arloing, Saturnin - Arlon - Arlt, Ferdinand - Arm - Ordbøgerne: A - auferstehen ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arkitrav, de stenbjelker, der i den antike bygningskunst
samt i renaissance-arkitekturen hviler umiddelbart
ovenpaa søilerne og forbinder disse.

Kapitæl, arkitrav og frise. (Fra Athene Nikes tempel.)

Arkiv for nordisk filologi udkom fra 1883—88 i Kra.
med prof. G. Storm som hovedredaktør. Fra 1889 af
udgives tidsskriftet i Lund af prof. Axel Kock med en
redaktionskomité bestaaende af mænd fra alle tre
nordiske riger. Det oppebærer statstilskud fra alle disse.

Arkivvæsen. Ledelsen af det norske arkivvæsen er
underlagt rigsarkivaren, der saaledes ved siden af
den direkte bestyrelse af rigsarkivet ogsaa fører tilsyn
med stiftsarkiverne (instruks 25 mars 1904).
Rigsarkivet har for tiden (1906) plads i stortingsbygningen
og indeholder foruden de ældre historiske afdelinger, de
ældre centralarkiver og departementsarkiverne tillige
Kra., Hamars og Kristiansands stiftsarkiver. Særskilte
stiftsarkiver findes i Bergen (for Bergens stift og
Stavanger amt) og i Trondhjem (for Trondhjems og Tromsø
stifter). De bestyres af hver sin stiftsarkivar
(instruks 20 juni 1904).

Arklow [āə’klō], Irland, sjøby i grevskabet Wicklow
paa østkysten af Leinster med 5 à 6000 indb. Udførsel
af kobber og bly fra Ovacadalen, fiskeri af sild og østers
paa de udenfor liggende, ca. 20 km. lange A.-banker.

Arkona, forbjerg paa øen Rügen, n.ø. paa halvøen
Wittow. Stort fyrtaarn, sjøtelegraf, havn. I
middelalderen stod her en befæstet borg med Svantevits tempel.

Arkose, en grovkornet sandsten bestaaende af
brudstykker af feldspat, kvarts og glimmer, der er dannet
ved forvitring af granit eller gneis.

Arktisk (græ. arktos, bjørn), hvad der hører til
stjernebilledet Bjørnen, d. e. nordlig. Som geografisk
bestemmelse: hvad der ligger i nærheden af Nordpolen,
f. eks. a. hav, a. zone; modsat antarktisk, s. d.

Arktisk fauna og flora, se Polarlandene.

Arktisk stenalder benævnes en gruppe oldsager af
skifer, som hyppigst forekommer i det nordligste
Skandinavien og saavel i form som materiale adskiller sig
fra sydskandinaviske stenalderssager. Man har tilskrevet
dem et arktisk (lappisk) folkefærd. En boplads med
den slags sager kjendes fra Trøndelagen. De findes dog
undertiden sydligere, lige til Bornholm, og er her
samtidige med den sydlige stenalders yngste perioder.

Arkwright [āə’krait], Richard (1740—92), f. i Preston
(England), var først barber, men opfandt 1769 en
vingespindemaskine, s. d. Denne var den første jevnt
arbeidende maskine, som kunde drives ved vandkraft og
kaldtes derfor «water-machine». A. døde som rig mand
(10 mill, kr.) og ophøiet i adelstanden.

Arkæisk formation (geol.) indbefatter de ældste
bergarter, man kjender. Der er hidtil ikke fundet
forsteninger i den, og den kaldes derfor ogsaa den azoiske
(d. e. den livløse formation); i Norge bruger vi
benævnelsen grundfjeld (s. d.). Den bestaar hovedsagelig af
krystallinske skifere, gneiser og graniter. Den har stor
udbredelse i alle verdensdele.

Arkæologi (græ., fortidsvidenskab), betegnede i 17—18
aarh. og endnu senere videnskaben om græsk og romersk
(klassisk) kunst. Nutildags bruges ordet noget forskjelligt.
I de nordiske lande forstaaes herved specielt
oldtidsvidenskaben, der ud fra studiet af kulturlevningerne
fra perioder forud for hist. tid søger at bestemme
kulturens væsen, indhold og omfang; herfor anvendes ogsaa
betegnelsen præhistorisk (forhistorisk) a., medens
selve ordet ved betegnende tillæg faar en videregaaende
brug (klassisk, middelalderlig, kirkeliga.; kunstarkæologi).

Arlberg, Fritz (1830—96), en af Sveriges ypperste
sangere, hvis sceneskikkelser gjennemgaaende var
kunstnydelser saavel dramatisk som musikalsk. Kompositioner
for orkester og sang, talrige avisartikler, bearbeidelser
og oversættelser af musikdramatiske arbeider vidner
om A.s alsidige dannelse og grundige viden. Han
virkede efter sin debut 1858 i 16 aar ved Stockholms
opera og var 1874—77 den bærende kraft ved
Josephsons opera paa Kra. teater. A. var høit anseet som
sanglærer, virkede som saadan i Kra. fra 1894 til sin
død og nedlagde i et skrift om tonedannelsen sine rige
erfaringer.

Arlberg, fjeldknude i Allgäuer-alperne. Det ca.
1700 m. høie A.-pas var før hovedforbindelsen mellem
Tyrol og Vorarlberg. I 1884 aabnedes Arlberger-banen
(Innsbruck—Bludenz) med en 10 km. lang tunnel
mellem St. Anton og Langen.

Arlecchinetta [-k-] og Arlechino [-k-], se
henholdsvis Colombina og Harlekin.

Arles [arl], by i Sydfrankrige, depart.
Rhonemundingerne, ved Rhonedeltaets begyndelse, 86 km. n.v. f.
Marseille. 29314 indb. (1901), to kanaler, fabrikation
af olje og mel, maskinverksteder for jernbanen.
Betydelig handel. Anløbes aarlig af 2000 skibe. Stor faareavl
i omegnen. Mange oldtidslevninger. Romersk koloni, 879
hovedstad i riget Arelât, uafhængigt i 13 aarh., under
Frankrige i Ludvig XI’s regjering. A. kommer af arr
laith (keltisk), sumpigt sted; lat. Arelate.

Arloing [arloæ’], Saturnin (1846—), fr. veterinær,
direktør for veterinærskolen i Lyon 1887. Har foretaget
undersøgelser over smitsomme sygdomme, særlig over
miltbrand.

Arlon [arlõ’], flamsk Aarlen, t. Arel, Belgien, by i
prov. Luxemburg, 3 km. fra grænsen mod storhertugdømmet
Luxemburg, ved elven Semoy Ca. 11000 indb.
Handel og industri.

Arlt, Ferdinand (1812—87), østerrigsk øienlæge,
1849 professor i Prag, 1856 i Wien, har skrevet flere
verker om øiensygdommene.

Arm.

1. (Anatom.), se Menneskets anatomi.

2.(Zool.). Benævnelsen a. benyttes ofte i zoologien, men er


[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>