Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arneberg, Ulrik Frederik Christian - Arnefjorden - Arnemuiden - Arnesen, Martin - Arneth, Alfred von - Arnetvedt, Nils - Arngrim - Arngrim Jónsson, se Jónsson, Arngrímur - Arnhem - Arnhemsland - Arnica - Arnim, Elisabeth von - Arnim, Harry von - Arnim, Ludwig Joachim von - Arnis - Arnkilsøre - Arnljot Gelline - Arnmødlingeætten - Ordbøgerne: A - ausbeuten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorefter han blev amtmand i Smaalenene. Fra dette
embede tog han 1905 afsked. 1892—94 sad han paa
stortinget som konservativ repræsentant for Brevik.
Arnefjorden, en liden mod syd gaaende arm af
Sognefjorden.
Arnemuiden [-møiden], Holland, havneby i prov.
Zeeland, paa øen Walcheren. 4341 indb.
Jernbanestation paa linjen Rosendaal—Vlissingen.
Arnesen, Martin (1829—1905), n. lokal- og
personalhistoriker, var adjunkt paa Fredrikshald, indlagde
sig adskillig fortjeneste ved ordning af byens bibliotek
og stadsarkiv, skrev flere bidrag til dens og omegnens
historie, dels som bøger, dels i dagspressen, hvor han
ogsaa behandlede andre, særlig arkæologiske og
etymologiske emner.
Arneth, Alfred von (1819—97), østerrigsk
historieskriver, 1848—49 medlem af Frankfurt-parlamentet,
hvor han virkede for Tysklands enhed under det østerrigske
keiserhus. Hans vigtigste historiske arbeide handler om
Eugen af Savoyen
Arnetvedt, Nils (1846—), n. missionsprest og
tilsynsmand i det Norske missionsselskabs kinamission. Var
først lærer i Amerika og Norge og udsendtes 1892 i det
Norsk-lutherske kinaforbunds tjeneste og virkede i 7 aar
i prov. Hupeh. Gik 1902 over i det Norske missionsselskabs
tjeneste. Bestyrer stationen lyang i prov. Hunan.
Arngrim (Arngrimr), abbed paa Tingøre, Island, 1350—61
(d. 1361), er kjendt som forfatter af en saga om den
islandske helgenbiskop Gudmund Arason (s. d.),
tilligemed en draapa.
Arngrim Jónsson, se Jónsson, Arngrímur.
Arnhem, Holland, hovedstad i prov. Geldern ved
Rhinen. 57 000 indb. (1901). Fabrikation af trævarer,
vogne, instrumenter o. s. v. Handel med kvæg, korn og
tobak. Lærerindeseminar, kunstskole og kirken «Groote
Kerk». A. antages at være romernes Arenacum (996).
Arnhemsland, tidligere navn paa den nordøstlige del
af Nordterritoriet af Australiens fastland, vestsiden af
Carpentariabugten.
Arnica, slegt af de kurvblomstredes familie (compositæ).
Urter med hele, oftest grundstillede blade og med
store, gule kurve, enlige eller faa sammen i spidsen
af stængelen. I Norge to arter: a. montana, som er
almindelig især paa skogenge i sydligere egne af landet,
og a. alpina, som kun findes paa enkelte steder i det
nordligste. Blomsterne af a. montana er officinelle
(«flos arnicæ»).
Arnim, Elisabeth (Bettina) von (1785—1859), t.
forfatterinde, søster af digteren Clemens Brentano, gift
(1811) med digteren Achim von A. Hun var en livlig, varm,
sværmerisk aand; fra hun var ung pige havde hun elsket
og beundret Goethe lidenskabelig, hvad der kom tilorde
i «Goethes Briefwechsel mit einem Kinde», det bekjendte
verk, hun udgav 1835, tre aar efter Goethes død.
Brevene blev først taget for egte, senere for et
fantasiprodukt, men bestaar i virkeligheden baade af sandhed og
omdigtninger. Hendes politiske frisind og følelse for de
undertrykte og ulykkelige gav sig udtryk bl. a. i skriftet
«Dies Buch gehört dem Könige».
Arnim, Harry von, greve (1824—81), var 1864 preussisk
og 1866 nordtysk gesandt ved Vatikanet og deltog
1871 sammen med Bismarck i fredsforhandlingerne
med Frankrige. 1872 blev han tysk gesandt i Paris.
Da han imidlertid støttede de franske monarkister
og indirekte modarbeidede Bismarck, blev han 1874
forflyttet til Konstantinopel. Forholdet mellem A. og
Bismarck blev endnu mere spændt, da A. i «kulturkampen»
stod mod rigskansleren; han blev afskediget, og da han
medtog flere dokumenter fra gesandtskabsarkivet for
senere at benytte dem i sin private feide med Bismarck,
blev han 1875 dømt til 9 maaneders fængsel. A. flygtede
til udlandet, udgav 1876 den politiske brochure «Pro
nihilo» mod Bismarck og dømtes in contumaciam til 5
aars tugthus. Han levede senere i Østerrige og døde
i Nizza.
Arnim, Ludwig Joachim (Achim) von (1781—1831),
t. digter, romantiker, studerede gamle folkesange og
udgav sammen med Clemens Brentano den store samling
tyske folkeviser «Des Knaben Wunderhorn», som virkede
paa tysk lyrik i retning af frisk naivetet og klangfuldhed.
Senere var han med ved udgivelsen af den litterære
«Zeitung für Einsiedler». Som menneske var han
mandig, solid, som digter fantastisk og uden ligevegt, en
blanding af skarphed, humor og et overvældende hang til
det mystiske, eventyrlig vidunderlige. Hans betydeligste
verker er samtidsromanen «Armut, Beichthum, Schuld
und Busse der Gräfin Dolores», den historiske roman
«Die Kronenwächter», novellerne «Fürst Ganzgott und
Sänger Halbgott» og «Der tolle Invalide auf Fort
Ratonneau».
Arnis (d. Arnes), Tyskland, Prov. Schleswig-Holstein,
ved Østersjøen paa en ø, der ved en dæmning er
forbundet med fastlandet. 700 indb. Skibsfart, fiskeri,
handel. 2 skibsverfter.
Arnkilsøre, nes paa øen Als ved det nordre indløb
til Als-sund. Her gik preusserne iland 29 juni 1864.
Arnljot Gelline, en sv. stimand, der holdt til i
Jemtlandsskogene, hjalp 1028 Olav Haraldssøns
skatteopkrævere mod jemtlænderne og deltog, efter at være
blevet døbt, i slaget ved Stiklestad, hvor han kjæmpede
og faldt nærmest foran kongens merke. A. G. skildres
som en usedvanlig stor, sterk og tapper mand. Han er
helten i Bjørnsons digt af samme navn.
Arnmødlingeætten (Arnungerne), mægtig n. godseier-
og lendemandsæt fra Søndmøre. Dens hist. stamfader er
Arnmod jarl, der faldt ved Hjørungavaag (986). Hans
søn Arne havde 9 børn, deriblandt 1 datter, Ragnhild,
der blev gift med Haarek af Tjotta. Af sønnerne er
Kalv, Finn, Thorberg og Arne de mest bekjendte.
De tre sidstnævnte forblev stedse Olav Haraldssøns
trofaste tilhængere og kjæmpede ved hans side i
Stiklestadslaget, medens Kalv var blandt hovedanførerne for
bondehæren og fik ord for at være en af helgenkongens
banemænd. Hverken Kalv eller Finn efterlod sønner; men
Finns datter Ingebjørg («jarlemoder») blev i egteskab
med Thorfind jarl paa Orknø stammoder til de orknøiske
jarler og i sit andet egteskab med kong Malcolm
Canmore moder til kong Duncan i Skotland. Den anden
datter Sigrid egtede jarlen Orm Eilifssøn, fra hvem de
gautlandske jarler og Erling Skakke nedstammer. Fra
Thorberg, der egtede Erling Skjalgssøns datter Ragnhild,
nedstammer Giskeætten (s. d.). Hans datter Thora blev
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
