Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnmødlingeætten - Arno - Arnold af Brescia - Arnold, Sir Arthur - Arnold, Benedikt - Arnold, Carl - Arnold, Christoph - Arnold, Edwin - Arnold, Gottfried - Arnold, Hans Jakob - Arnold, Matthew - Arnold, Thomas - Arnold-Forster, Hugh Oakeley - Arnoldi, Wilhelm - Arnoldson - Ordbøgerne: A - ausbeuten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gift med Harald Haardraade og derved stammoder til
de senere norske konger. Arne Arnessøns søn, Jon,
egtede en sønnedatter af Thore Hund og kom derved i
besiddelse af Bjarkøgodset. Hans linje kaldes
Bjarkøætten (s. d.).
Arno, Italien, elv, 220 km. lang, udspringer paa
Apenninerne, løber mod syd, senere mod nordvest,
gjennem Arezzos dal, saa mod vest gjennem den frugtbare
slette omkring Florens, gaar forbi Pisa og ud i den
Liguriske bugt. (Pisa, der før laa ved sjøen, ligger nu
10 km. fra Arnos munding.) A. er lidet seilbar,
bredderne (Arnodalen) veldyrkede og godt befolkede.
Arnold af Brescia (d. 1155), forkjæmper for den
apostoliske fattigdom i kirken, studerede i sin ungdom
under Abailard. Efter at være presteviet begyndte han
i sin fødeby kampen for, at kirken skulde opgive
verdslig magt og formue og vende tilbage til den apostoliske
tids sande kristendom. Hans strenge askese, mægtige
veltalenhed og republikanske frihedsideer skaffede ham
stor indflydelse blandt folket. 1139 forviste et
kirkemøde ham fra Italien. A. drog til Frankrige og stillede
sig paa Abailards side i hans kamp mod Bernhard af
Clairvaux. Det lykkedes imidlertid denne at faa A.
forvist ogsaa fra Frankrige, hvorefter han drog til Zürich.
Senere vendte A. tilbage til Italien og drog til Rom,
hvor han støttede borgerne i deres kamp for at tvinge
paven til at give afkald paa sin verdslige magt. Under
de fortsatte uroligheder, som herved opstod, indtog A.
en ledende stilling. Tilsidst faldt han i keiser Fredrik I’s
hænder og blev udleveret til paven. Han blev hængt,
hans lig brændtes, og asken kastedes i Tiberen.
Arnold, Sir Arthur (1833—1902), eng. politiker og
forfatter. A. var 1863—66 medlem af en kommission
til at finde botemidler mod nøden blandt arbeiderne i
Lancashires bomuldsfabriker og skrev herom et stort
verk, «The history of the cotton famine» (2 bd. 1864).
1880—85 var han medlem af underhuset, hvor han
banede vei for Gladstones valgreform af 1885. I dette
aar stiftede han «Forening for uddeling af fri jord»
(«Freeland league»), hvis leder han blev. 1895—97 var
han ordfører i Londons nyorganiserede grevskabsraad.
Sin adelstitel modtog han 1895.
Arnold [āənəld], Benedikt (1745—1801). officer.
fra den nordamerikanske frihedskrig, f. i London,
udmerkede sig i begyndelsen af frihedskrigen under
Washington, men blev senere forræder og kjæmpede
mod sine landsmænd.
Arnold, Carl (1794—1873), født i Würtemberg,
udmerket klaverspiller og grundig musikteoretiker, kom
i slutningen af 1840-aarene som politisk flygtning til
Kristiania, hvor han blev direktør for det «Philharmoniske
selskab», senere tillige organist ved Trefoldigheds kirke.
Han har komponeret en koncert, en symfoni, kammermusik
og sange, cellofantasi over melodier af prins Gustav
m. v. Blandt hans elever var Halfdan Kjerulf og Johan
Svendsen.
Arnold, Christoph (1650—95), skjønt bonde kjendt
som astronom, f. i Sommerfeld ved Leipzig, opførte
selv et observatorium (nedlagt 1794), hvor han opdagede
kometen fra 1682 før Hevel, henledede astronomernes
opmerksomhed paa kometen fra 1686 og iagttog
merkurpassagen 31/10 1690. Hans skrifter opbevares i
Leipzigs stadsbibliotek.
Arnold [āənəld], Edwin (1832—1904), eng. digter
og orientalist, opholdt sig en tid i Indien, redaktør af
«Daily telegraph», bekjendt for sin digtning «The light
of Asia», hvor han behandlede Buddhas liv og lære;
A. har ogsaa skrevet andre digte og skrifter i prosa,
hvoriblandt «A summer in Scandinavia».
Arnold, Gottfried (1666 — 1714), t. protestantisk
kirkehistoriker, f. i Annaberg i Sachsen. I sin ungdom
blev han sterkt paavirket af Spener. Efter en kort tid
at have været professor i historie i Glessen virkede
han som prest paa forskjellige steder. Han døde som
geistlig inspektør i Perleberg. Hans hovedverk,
«Unparteyische Kirchen- und Ketzerhistorie» (Leipzig
1699—1700, Schaffhausen 1740—42), har faaet stor betydning
ved at bane vei for en retfærdigere bedømmelse af
kjættere i modsætning til den ortodokse kirkehistoriske
betragtning.
Arnold, Hans Jakob (1669—1758), n. officer, f. i
Spydeberg, søn af generalmajor Johan A., deltog som
kaptein i flere udenlandske krige og senere som oberst
i den store nordiske krig. I 1736 udnævntes han til
kommanderende general i Norge og overinspektør over
de norske befæstninger. I disse stillinger indlagde han
sig store fortjenester af den norske hærs organisation,
og særlig skyldes oprettelsen af den Matematiske skole
(Krigsskolen) i Kra. (1750) væsentlig hans initiativ.
Arnold [āənəld], Matthew (1822—88), eng. digter
og kritiker, interesseret skolemand, professor, et fint
dannet talent, som digter fornem, klar, med betydelig
skildrende evne, med tanker og stemning, men uden
større oprindelighed. Som kritiker vandt han stor
anseelse, fængslende stilist, interesse- og tankevækkende.
I sine religionsfilosofiske skrifter var han rationalist.
Han har skrevet en række større og mindre digte, den
dramatiske digtning «Empedocles on Etna», «Essays
in criticism», «Literature and dogma», «God and the
Bible» o. a.
Arnold [āənəld], Thomas (1795—1842), eng.
skolemand, teolog og historiker, vandt et stort navn som
rektor for skolen i Rugby, hvor han vilde opdrage
gutterne til mennesker, sunde paa sjæl og legeme, og
derfor stillede strenge etiske fordringer baade til lærere
og elever. Sit sidste leveaar var han professor i historie
i Oxford.
Arnold-Forster [āənəld-fōstə], Hugh Oakeley
(1855—), eng. politiker, blev medlem af parlamentet 1892,
krigsminister 1903—05; han har bl. a. skrevet «Army
letters» (1897—98) om den britiske hærs omordning,
der vakte stor opmerksomhed.
Arnoldi, Wilhelm (1798—1864), biskop af Trier. Da
han 1839 blev valgt til biskop, negtede regjeringen at
stadfæste valget. Først da han gjentagne gange var
gjenvalgt, gav regjeringen efter (1842), skjønt han negtede at
aflægge den sedvanlige ed til staten. 1844 lod A. den
hellige kjortel i Trier udstille, hvilket gav stødet til den
tysk-katolske bevægelse.
Arnoldson.
1. Karl Oskar A. (1830—81). fremragende sv. tenorsanger,
student med kameraleksamen, debuterede i 1858 paa
Stockholms opera i «Jægerbruden»
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
