Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnoldson - Arnoldson, Karl Pontus - Arnolfo di Cambio - Arnor Tordson - Arnotta, se Orlean - Arnould, Madeleine Sophie - Arnsberg - Arnstadt - Arnswalde - Arntzen - Arnulf (romersk keiser) - Arnulf (biskop af Metz) - Arnunger, se Arnmødlingætten - Arnøen - Arokszallas - Arolsen - Aroma - Aron - Ordbøgerne: A - ausjochen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og virkede der i 20 aar som en af scenens bedste
kræfter. Hans stemme udviklede efterhaanden en høide,
styrke og koloraturfærdighed, der tillod ham at udføre
de største partier. I sin ungdom sprængte han ved
overanstrengelse sin stemme, men fik den fuldt tilbage.
I 1880-aarene kom ondet igjen, og i et anfald af
livstræthed endte han selv sit liv i Karlsbad.
2. Datteren Sigrid A. (1861—), gift med impresario
Alfred Fischhof, en af nutidens mest bekjendte
operastjerner, elev af sin fader, af Fritz Arlberg
og senere af Madame Artôt, debuterede i 1885 i Prag
som Rosina i «Barbereren i Sevilla», har senere
optraadt paa de forskjelligste scener i Europa og
Amerika, sang i Kristiania i 1887 og 1891 og
optraadte ligeledes her i 1896 som Rosina og Violetta
i «Traviata» paa Tivoli teater. Hun var blandt
tilskuerne i Opéra comique i Paris ved branden i 1887.
Arnoldson, Karl Pontus (1844—), sv, forfatter og
fredsivrer, blev jernbanetjenestemand (1872—77) og
beskjæftigede sig med rationalistisk filosofi. Han
bekjæmpede materialismen, navnlig i tidsskriftet
«Sanningssökaren», som han 1878—81 redigerede sammen
med A. F. Åkerberg, og i leksikonverket «Folkets bok»
(1882—85), der forblev et brudstykke. 1882—87 sad
han i andra kammaren, hvor han optog spørsmaalet om
permanent nøitralitet for de nordiske riger. 1883 stiftede
han den svenske freds- og voldgiftsforening og har senere
som journalist og forfatter været utrættelig virksom for
fredssagen. Hans hovedverk er den store haandbog om
fredsbevægelsen og dens historie «Seklernas hopp» (1900;
overs, til eng., tysk og fransk). Digterisk har han udviklet
fredstanken i romanen «Maria Magdalena» (2 bd. 1903).
Arnolfo di Cambio, berømt ital. bygmester, der bl. a.
i 1294 paabegyndte opførelsen af domkirken i Florens,
der er opført i italiensk gotik.
Arnor Tordson (Arnórr Þorðarson), isl. skald, kaldt
«jarle-skald», f. ca. 1012, d. efter 1073, søn af skalden
Tord Kolbeinsson, lærte i sin ungdom paa handelsfærder
de nordiske konger og jarler at kjende. Af hans
kvæder til disses ære er digtet om Magnus den gode mest
kjendt. A. T. regnes for en af sin tids bedste skalde.
Arnotta, se Orlean.
Arnould [arnu’], Madeleine Sophie
(1740(44 ?)—1802), fr. sangerinde, f. i Paris i det
værelse i hotel Ponthieu, hvor admiral Goligny blev myrdet.
Debuterede paa operaen 1757 og berømmes i lige grad for
sit spil og sin sang; blandt hendes hovedroller nævnes
Armida og Ifigenia. Kort før revolutionen trak hun sig
tilbage. Fouché, der havde været blandt hendes mange
elskere, skaffede hende en hædersgave paa 24000 frcs.
Arnsberg, Tyskland, by i preus. prov. Westfalen og
hovedstad i distriktet af samme navn, ved Ruhrs midtre
løb. Ca. 10000 indb. Industri.
Arnstadt, by i Thüringen, fyrstendømmet
Schwarzburg-Sonderhausen ved Gera, 14411 indb. (1901),
korn og tømmerhandel, gartnerier, industri. Meget besøgte
saltbade. Smuk, gammel by med middelaldersk arkitektur:
4 gamle kirker («Liebfrauenkirche»), raadhus o. s.v.
Arnswalde, Preussen, by i regjeringskreds Frankfurt,
Brandenburg. 8000 indb., jernstøberier, maskinfabriker.
Arntzen, n. slegt fra gaarden Grinder i Grue
prestegjeld i Solør, der antages at have samme
oprindelse som Arnebergslegten. Stamfaderen Arne Olsen
(d. 1689 som lensmand i Grue) giftede sig ca. 1660
til gaarden Grinder, der havde været i hans hustrus
families eie siden 1500. Slegtsnavnet lød oprindelig
Arnesen. Af den her i landet levende slegt kan nævnes :
1. Oberstløitnant Svend A. (1767—1843), der som kaptein
ved de søndenfjeldske skiløbere udmerkede sig i affæren
ved Trangen 25 april 1808 og ved sin tapperhed
medvirkede til, at oberst Gahn med næsten hele sit korps
maatte overgive sig.
2. Andreas A. (1777—1837), overretsprokurator,
høiesteretsassessor og magistratspræsident i Kra., blev
aaret før sin død statsraad (chef for justitsdepartementet).
Repræsenterede Kra. paa stortinget 1814, 1818, 1821 og
1822 (lagtings- og 1821, under vanskelige
omstændigheder, stortingspræsident.
3. Carl A. (1801—77), jurist, har væsentlig fortjeneste
af udarbeidelsen af udkastene til formandskabslovene
af 1837; han har ogsaa forfattet et par skrifter af
militærtstatsretsligt indhold og var en af
grundlæggerne af «Christianiaposten».
Arnulf (850—99), romersk keiser og tysk konge, uegte
søn af den bayerske konge Karloman, fik 880
hertugdømmet Kärnthen og blev efter farbroderen Karl den
tykkes afsættelse 887 tysk konge. 891 slog han
normannerne ved Löwen, erobrede 895 Rom og kronedes
896 til romersk keiser af pave Formosus.
Arnulf (omkr. 582—641), biskop af Metz, stamfader
til Karolingerne, var først ansat ved den austrasiske
konges hof, derefter 612—27 biskop i Metz; sine sidste
aar levede han som eneboer i Vogeserne.
Arnunger, se Arnmødlingætten.
Arnøen, en 269 km.2 stor ø i Skjærvø herred, Tromsø
amt. 506 indb. Særlig øens sydlige del har temmelig
høie og steile fjelde.
Arokszallas [ároksāllāš], Ungarn, by i komitat
Iasz-Nagy-Kumanien-Szalnok, ved elven Gyöngiös. 11000
indb. (magyarer).
Arolsen, Tyskland, hovedstad i fyrstendømmet
Waldeck ved Aar, 2730 indb. (1902). Residensslot med stort
bibliotek og værdifulde samlinger (oldsager og malerier).
Aroma, vellugt, særlig af planter og bestanddele deraf,
skyldes et eller andet flygtigt stof, som ofte kan
udtrækkes af planter ved passende opløsningsmidler, som
alkohol, æter o. l. Citronens lugt skyldes saaledes de
æteriske oljer citren og pinen; vellugten af frugter som
pærer, æbler, ananas skyldes forskjellige estere.
Forskjellige aromatisk lugtende plantedroger og æteriske
oljer anvendes i medicinen, dels som smagskorrigerende
og appetitvækkende («bitter»), dels paa grund af deres
antiseptiske egenskaber, der, da de æteriske oljer
udskilles uforandrede gjennem lunger og nyrer, kan komme
til at gjøre sig gjældende i disse organer, hvor «lokal»
anvendelse af desinficerende midler er umulig (anis,
pebermynte, myrrha, copaiva o. s. v.). Aromatiske
forbindelser, se Benzolderivater. Disse kaldtes
tidligere a. f., fordi mange af dem besidder en
aromatisk lugt; navnet er uheldigt, fordi mange aromatisk
lugtende stoffe ikke er benzolderivater.
Aron, Moses’ ældre broder, som hjalp ham i hans
befrielsesverk (2 Mos. 4, 14). Han blev valgt til Israels
første yppersteprest (4 Mos. 17). Om A.s svaghed, naar
han var uden Moses’ bistand, fortæller 2 Mos. 32 (guldkalven).
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
