Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 491-492 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Art - Arta - Artaxerxes - Artedi, Peter - Artemidoros fra Efesos - Artemis - Artemisia (dronning) - Artemisia (bot.) - Artemision - Arterie, pulsaare. Se Menneskets anatomi - Arteriebetændelse - Arteriel - Arteritis, se Arteriebetændelse - Arteriosklerose, se Arteriebetændelse - Aortes liberales - Artesiske brønde - Ordbøgerne: A - Auszug ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

beskrevet den, og derefter om at bevare dette
artsnavn som det eneste anvendelige. De andre navne
vedføies ofte, men kun til veiledning og i en særlig
synonymirubrik.

Arta, Grækenland, hovedstad i landskabet A. ved
elven A., som munder ud i bugten af samme navn;
elven og fjorden danner grænsen mellem Grækenland og
Tyrkiet. Landskabet A. er 1 390 km.² med 39144 indb.
Byen A. har 7500 indb. Erkebispesæde. Handel med
vin, olje o. s. v. Blev græsk 1881; tyrk. navn Narda.

Artaxerxes, navn paa tre persiske konger. Under

1. A. I, som regjerede 464—424 f. Kr., sporedes de første
tegn til det persiske riges forfald. —

2. A. II Mnemon, sønnesøn af ovennævnte og søn af
Dareios II, regjerede 404—358. Sin broder Kyros, der
havde gjort oprør, beseirede han ved Kunaxa 401; med
grækerne, i hvis stridigheder han var blevet indviklet,
sluttede han 387 den antalkidiske fred (se Antalkidas),
ifølge hvilken de græske byer i Lilleasien skulde
tilhøre perserne. —

3, A. III (regjerede 358—338) underkuede paany Ægypten,
som i 65 aar havde været selvstændigt, samt Fønikien.

Artedi, Peter (1705—34), sv. naturforsker, hvis
grundlæggende undersøgelser om fiskene har givet ham
hædersnavnet «iktyologiens fader». Han døde ung, ved
et ulykkestilfælde, men hans efterladte haandskrifter
blev udgivet af Linné, hans jevnaldrende ungdomsven.

Artemidoros fra Efesos.

1. Græ. geograf (omtr. 100 f. Kr.), bereiste Middelhavets
og det Røde havs kyster; en beskrivelse af hans reiser
næsten helt tabt.

2. A., med tilnavnet Daldianos, levede i Bom omtr.
150 e. Kr., skrev en for kulturhist. interessant bevaret
bog om drømmetyding.

Artemis (lat. Diana), græ. og rom. gudinde, datter
af Zeus og Leto, tvillingsøster til Apollon (s. d. og Leto).
A. dyrkes især paa Peloponnes (maaske oprindelig som døds-
og frugt-barhedsgudinde); hun beskytter de vilde dyr og
kvæget, er ivrig jæger, bærer bue og pil; med pilen kan
hun ogsaa dræbe sine fiender (se Niobe). I Sparta æredes
hun ved piskning afgutter én gang om aaret. Hun bærer
ogsaa en fakkel i haanden og tænkes da som maanegudinde
(sml. Apollon som solgud).

Artemis fra Versailles (Louvre).

A. er en jomfruelig gudinde og straffer haardt krænkelser
(se Aktaion og Orion) Hun beskytter de
fødende kvinder (sagnet berettede, at hun straks efter
sin fødsel hjalp sin moder ved Apollons fødsel) og fører
derfor tilnavnet Eileithyia (s. d.). I flere egne dyrkedes hun
under tilnavnet Hekate (maaske «den fjerntrammende» );
oftest er dette dog en selvstændig gudinde (s. d.).
I Efesos dyrkedes A. som frugtbarhedsgudinde og
fremstilledes med mange bryster som en nærende guddom
(d. e. de græske kolonister betegnede en der dyrket
orientalsk guddom som A.). Den italienske gudinde
Diana, som romerne identificerede med grækernes A.,
var vistnok oprindelig en frugtbarhedsgudinde. I den
ældre græske kunst fremstilledes A. som en kraftig
udviklet ung kvinde i fremadskridende bevægelse, iført en
lang folderig klædning. Den udviklede kunst fremstiller
hende som ganske ung, pigeagtig, slank med endnu ikke
fuldt udviklede kvindelige former og iført et kort
klædebon. Ofte bærer hun kogger og har en hjort med sig.
saaledes i den berømte A. fra Versailles (i Louvremuseet).

Artemisia.

1. Dronning i Halikarnassos, deltog i Xerxes’ tog
mod Grækenland 480 f. Kr., kjæmpede tappert ved Salamis.

2. Dronning i Karien, gift med Mausolos; hun sørgede
inderlig over sin mands død (352 f. Kr.) og satte ham et
pragtfuldt mindesmerke (se Mausoleum); d 350.

Artemisia, slegt af de kurvblomstredes familie med
over 100 arter, væsentlig udbredt i varmt tempererede
egne. De smaa blomsterkurve er i større antal
anordnede paa den sterkt grenede, øvre stængeldel. Hos os
4 arter: a. absinthium, egte malurt, a. vulgaris, burot,
a. campestris samt den kun i Dovregebetet voksende
a. norvegica. A. abrotanum, abrod, dyrkes tildels i haverne.

Artemision (græ.), eg. Artemishelligdom; særlig
bekjendt er det A., som laa paa nordspidsen af Eubøa.
hvor et stort uafgjort sjøslag stod mellem grækere og
persere 480 f. Kr.

Arterie, pulsaare. Se Menneskets anatomi.

Arteriebetændelse [arteriitis], en sygdom i
arterievæggen, overveiende oftest kronisk. Aarsagen kan bl. a.
være syfilis, alkohol, blyforgiftning, men hyppigst
alderdom. Arteriens væg fortykkes (arteriosklerose); paa
dens indside optræder ofte hvide, ostede (atheromatøse)
flekker, hvori ikke sjelden afsættes kalk; ved disse
forandringer bliver arteriens væg dels uelastisk, saa den
let udvider sig (aneurisma), dels skjør, saa den let
brister (apopleksi). Ved arteriosklerose nedsættes
ernæringen. Der indtræder alderdomssvækkelse, og a.
bliver dødsaarssag hos mange gamle folk.

Arteriel, af arterie, pulsaare. A. blødning
fremkommer ved læsion af en pulsaare. Blodet er lyserødt
og udgydes sprøitende eller stødvis pulserende.

Arteritis (græ.), arteriebetændelse, s. d.

Arteriosklerose, se Arteriebetændelse.

Aortes liberales (lat.), de «frie kunster», omtr. d. s. s.
skjønne kunster.

Artesiske brønde, kunstige kilder, der har faaet sit
navn efter grevskabet Artois, hvor de har været anlagt
fra midten af det 18de aarh. Hvor jorden er
ugjennemtrængelig for vand, borer man, til man træffer
vand i et dybere vandførende lag, som sand. Undertiden staar
vandet her under tryk, saa det drives op gjennem borehullet


[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>