Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artesiske brønde - Artevelde, Jakob og Philipp van - Arth - Arthr- - Arthralgia - Arthritis - Arthroitis - Arthropoda, se Leddyr - Arthur, mytisk konge, se Artus - Arthur af Bretagne - Arthur, William Patrick Albert - Arthur, Chester Allan - Articulata, se Leddyr - Artikel - Artikulation - Artilleri - Artilleri- og konstruktionskommissionen - Artilleripark - Artiodactyla, parret-taaede hovdyr, se Hovdyr - Artiskok - Artist - Artium - Artjel - Ordbøgerne: A - avachir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og træder op i dagen som en fontæne. Spiller
en stor rolle i Algeriet, hvor man ved aabning af
artesiske brønde har skabt oaser i ørkenen. I Norge er de,
saavidt vides, ikke anvendt nogetsteds.
Artevelde [-fæl-], Jakob van (omtr. 1287—1345),
flandersk folkefører, var af fornem borgerlig slegt og
medlem af ølbryggernes gilde i Gent. Som leder af sine
engelskvenlige landsmænd tvang han den fransksindede
greve af Flandern til at flygte og indførte i Gent en ny
forfatning, som holdt sig helt ned i det 18 aarh. Det
venskabelige forhold til England under hundredeaarskrigen
bevirkede, at Flanderns handel yderligere kom
til at trives; men da A. efterhaanden næsten syntes at
vilde gjøre Flandern til engelsk vasalstat, udbrød der
uroligheder i Gent, og A. blev myrdet. Paa «Fredagstorvet»
i Gent, scenen for de mest navnkundige begivenheder
i hans liv, blev der i 1863 reist en kolossal
statue af ham (udført af Devigne-Quyo). Hans søn
Philipp van A. (omtr. 1340—82) blev 1381 geniernes fører
imod grev Ludvig II af Flandern, havde i begyndelsen
fremgang, men faldt i slaget ved Roosbeke 1382 imod
den af franske tropper støttede greve.
Arth, Schweiz, by i kanton Zug, ved Zug-sjøen og ved
foden af Ross-berg. Udgangspunkt for Arth—Rigibanen.
4738 indb. (1900).
Arthr- og Arthro- (græ. arthron, led), led-.
Arthralgia (græ.), ledsmerte.
Arthritis, betændelse i et led. A. deformans, en
form af kronisk ledreumatisme, i hvilken der danner
sig knuder i og om leddene, hvorved disse svulmer op
og bliver deforme. Paa hænderne angribes især leddene
mellem fingrene og mellemhaanden, og fingrene indtager
en karakteristisk stilling, bøiede over mod haandens
albueside. A. urica el. vera, den egentlige gigt (s. d.),
findes oftest i stortaaens led (podagra, s. d.) eller i
fingerleddene (chiragra).
Arthroitis, ledbetændelse.
Arthropoda, se Leddyr.
Arthur, mytisk konge, se Artus.
Arthur af Bretagne, søn af den engelske konge
Henrik II’s yngre søn Gotfred, var ved Richard
Løvehjertes død 1199 nærmest berettiget til tronen.
Alligevel blev hans yngre farbroder Johan uden land engelsk
konge, medens han selv blev anerkjendt af Filip August
som greve af Bretagne og lensmand for de engelske
besiddelser i Frankrige. Da Filip August senere sluttede
forlig med Johan, opgav han at støtte A., og da denne
med magt vilde sætte sig i besiddelse af Bretagne, blev
han fanget af Johan og vistnok myrdet 1203.
Arthur [āə’tə], William Patrick Albert (1850—),
hertug af Connaught, yngre søn af dronning Victoria,
egtede 1879 prinsesse Louise Margaret af Preussen
(f. 1860). Af deres børn er den ældste Margaret (f. 1882)
siden 1905 formælet med Gustaf Adolf, hertug af Skåne
(f. 1882), ældste søn af den svenske kronprins Gustaf.
Arthur [āə’tə], Chester Allan (1830—86),
nordamerikansk præsident, var fra sin ungdom medlem af
det republikanske parti. 1871 blev han tolddirektør i
New York, men afsattes 1878, overbevist om at have ladet
sig bestikke. 1880 blev han unionens vicepræsident, og da
Garfield blev myrdet 1881, blev han præsident indtil 1884.
Articulata, se Leddyr.
Artikel kaldes i sprogvidenskaben visse ubetonede
former af paapegende pronomener (den rige mand,
manden, af mand hin) og af talordet «en», der tjener
til at modificere et substantivs begreb. De første former
benævnes bestemte, den sidste ubestemt.
Artikulation.
1. (Med.). Ledforbindelsen mellem to knogler.
2. (Gram.). Benyttelsen af taleredskaberne: én artikulerer kraftig,
en anden slapt. Sprogene har forskjellig artikulationsbasis (mundlag).
3. A. betegner i musiken det harmoniske samarbeide mellem
stemmens toner og den korrekte recitation af tekstens ord.
Artilleri betegner saavel de forskjellige slags kanoner
som de tropper, der betjener dem; endvidere den
videnskab, der beskjæftiger sig med skytsets teori og
praktiske betjening. Efter anvendelsen til krigens formaal
skjelner man mellem felt-, bjerg-, positions-, beleirings-,
fæstnings-, kyst- og marine-a. (s, d. art.).
Artilleri- og konstruktionskommissionen, en fast
kommission af officerer, der forbereder armeens
anskaffelser af kanoner og kjøretøier. Den udfører de
nødvendige forsøg og afgiver udtalelse om alle forekommende
artilleritekniske spørsmaal.
Artilleripark benyttes i enkelte arméer som
betegnelse dels for en armés samlede artillerimateriel eller
dele deraf (f. eks. beleiringspark), dels for afdelinger, der
opsættes af artilleriet, men gjerne marscherer sammen
med trænet, og som medfører en armés reserve af
ammunition for artilleri og infanteri samt af skydevaaben.
Vor armé har ved hvert af de 3 feltartillerikorpser 1
linje- og 1 landverns-artilleriparkkompani, der i felt
opsætter hvert 1 ammunitionskolonne à 58 kjøretøier.
Artiodactyla, parret-taaede hovdyr, se Hovdyr.
Artiskok (cynara scolymus) er en fra Sydeuropa
indført fleraarig plante af de kurvblomstredes familie. Dens
blomsterleie og kurvdækblade er tykke og kjødfulde og
spises i kogt tilstand. Den plantes i 1 m.s afstand i
velgjødslet, tør jord og beskyttes mod frost ved
hypning og senere om høsten ved dækning. Den formeres
bedst ved deling om vaaren.
Artist (fr.), kunstner, bruges oftest som benævnelse
for dem, der optræder i cirkus og paa varieté teatre.
Artistisk, kunstnerisk.
Artium (eksamen a.), saa kaldes i Norge fremdeles gymnasiets
til immatrikulation ved universitetet berettigende
afgangsprøve, andetsteds tildels kaldt studenteksamen
(artes her d. s. s. videnskaberne). Den afholdtes
til og med 1883 ved universitetet selv, især for dettes
egne lærere som eksaminatorer. For tiden omfatter a.
en skriftlig og en mundtlig prøve paa en af de 3 linjer:
reallinjen, den sproglig-historiske linje og den
sproglighistoriske linje med latin. Bestaaet a. berettiger til at
blive indskrevet som student ved universitetet (love 27
juli 1896 og 21 apr. 1902, reglem. 12 nov. 1902).
Artjel (russ.) er i Rusland den fælles betegnelse for
mange arter af kooperative sammenslutninger, hvis maal
kan være produktion eller forbrug, kreditformidling el.
gjensidig forsikringsvirksomhed, men hvis organisation
altid er baseret paa frivillighed og solidaritet. Alle
deltagere har lige ret og lige pligt. Meget ofte er alslags
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
