Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artjel - Artocarpus, se brødfrugttræ - Artois - Artôt, Désirée og Lola - Artus - Aruak - Aruba - Arum (arum maculatum), se Araceæ - Arumfamilien, se Araceæ - Arundel, Thomas Howard, jarl af - Arundel society - Arundel - Arup, Jens Laurits - Aruwimi - Aru-øerne - Arv - Ordbøgerne: A - avachir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
haandverks- og arbeidslag organiseret som et a. Denne
institution er saa almindelig udbredt inden alle lag af
det russiske samfund, at den bidrager til at give dette
et socialøkonomisk særpræg. I sin oprindelse tilhører
a. en patriarkalsk-kommunistisk samfundsordning med
husfællesskab og familieøkonomi (sml. Mir, Zadruga)
og kan føres tilbage til det 13 aarh. A. har saaledes
intet med den moderne kooperative bevægelse at gjøre.
Institutionen frembyder enkelte lighedspunkter med det
blandt vor fiskerbefolkning almindelige lotbrug.
Artocarpus, brødfrugttræ, s. d.
Artois [artoá], Frankrige, gml. grevskab, svarer
omtrent til nuværende depart. Pas-de-Calais. Hovedstad
Arras. Sletteland, kornrigt, faare- og kvægavl. Karl X
bar som prins og som ekskonge titelen «greve af Artois».
Artôt [artå’], Désirée (1835—), meget berømt fr.
sangerinde, af en slegt, der ogsaa har frembragt andre
store kunstnere, elev af Pauline Viardot, debuterede 1858
paa Pariseroperaen, men reiste senere mest om som
gjest paa forskjellige scener i Europa, overalt mødt med
begeistring ved en fyldig mezzosopran af betydelig høide
og med et lidenskabeligt udtryk. Medlem af det svenske
musikakademi. Gift med sangeren Padilla. Deres datter
Lola Artôt de Padilla, f. 1881 i Paris, har ogsaa
vundet megen anerkjendelse som en sangerinde med god
musikalsk kultur og kunstneriske traditioner. Hun
optraadte i Kristiania 1905, forældrene i 1877 og 1883.
Artus (Arthur), en middelalderlig sagnhelt, der ved
sit hof samlede en kreds af de gjæveste riddere, som
til tegn paa, at de alle var jevnbyrdige, bænkedes om
et rundt bord («ridderne af det runde bord»). De fleste
af de digtninger, som findes herom, handler om disse
ridderes elskovseventyr og heltebedrifter, medens A. selv
i regelen træder i baggrunden. Sagnet stammer fra
kelterne og er grundet paa en historisk person, der var
kelternes fører mod de indtrængende angelsachsere. Dette
sagn vandt i det 12 aarh. en overordentlig yndest og
udbredelse i Frankrige, hvor der udviklede sig en meget
omfangsrig digtning om det, idet forskjellige andre
sagnkredse indflettedes i det. Fra Frankrige fandt mange
af disse digte hurtig vei til nabolandene, ogsaa til
Norden («løveridderen», se Eufemiaviserne).
Aruak (Arovak), brasil. indianerstamme, der tidligere
indehavde en stor del af kyststrækningen n. f.
Amasonelvens munding, men nu, faa i tal, lever i Guyana.
Aruba el. Oruba, en af de 3 holl. øer i Vestindien,
den vestligste af de smaa Antiller n. f. Sydamerika.
165 km.2 med ca. 8500 indb. Fosfatleier.
Arum (arum maculatum), se Araceæ.
Arumfamilien, araceæ, s. d.
Arundel [ærəndəl], Thomas Howard, jarl af (1586
— 1646), eng. samler, eier af en meget betydelig samling
græske kunstgjenstande, som senere spredtes til
forskjellige steder; de værdifuldeste kom til Oxford. En af
de interessanteste var «den pariske (el. Arundelske)
marmortavle», som erhvervedes af A. 1627, en kronologisk
tavle over den græske historie fra 1582—264 f. Kr., af
stor betydning for den gamle historie og kronologi, skjønt
ofte upaalidelig.
Arundel society [ærəndəl səsai’əti], selskab til fremme
af kjendskab til gammel kunst, stiftet i London 1848.
Er opkaldt efter ovennævnte Thomas A. og har udgivet
en række gjengivelser og verker, særlig om tidligere
italiensk og nederlandsk kunst.
Arundel [ærəndlə], England, liden havneby, kun
tilgjængelig for smaaskibe, i grevskabet Sussex ved Arun.
Hertugerne af Norfolks pragtfulde slot.
Arup, Jens Laurits (1793—1874), n. geistlig. Endnu
før han fik teologisk eksamen forrettede A. 1812 som
skibsprest paa et af de franske linjeskibe, som
udrustedes med besætninger af norske og danske sjøfolk.
1832 blev han sogneprest i Drammen, hvor han tillige
fik et navn som praktisk skolemand, 1845 blev han
stiftsprovst og 1846 biskop i Kristiania stift, i hvilken
stilling han udfoldede en omfattende virksomhed. A.
var stortingsmand fra Drammen 1836, 1842 og 1845.
Han havde væsentlig andel i dissenterloven af 1845 og
tillige indflydelse paa udviklingen af den i hine aar
sterkt fremtrædende frihandelspolitik.
Aruwimi, Afrika.
1. Bielv til Kongo fra øst, udspringer paa de Blaa bjerge
v. f. Albert Nyanza, flyder under navnene Ituri og Nowellé
mod vest i mange bøininger og stryk (Jambuja) gjennem
Kongos store urskog og munder under 1° n. br. i Kongo ved
stationen Basoko (392 m. o. h.). 1877 opdaget, 1883 og 1888
befaret af Stanley.
2. Distrikt i Kongostaten ved Kongos og A.s sammenløb.
Aru-øerne, øgruppe i det Indiske hav, 120 km. s.v. f.
Ny-Guinea, hører til hollandsk præsidentskab Amboina.
Ca. 7000 km.2 med 14—30 000 indb. (papuer og
arafurer); vigtig havn Dabbo. A. er frugtbare; der udføres
fjær af paradisfugle, skildpadder, trepang o. s. v.
Arv. Ved a. overføres til efterlevende en afdøds
formues rettigheder og -forpligtelser (altsaa ikke
offentligretlige eller familieretlige forhold), men ikke
formuesforhold, forsaavidt de udelukkende er knyttet til
arveladerens eller hans medkontrahents person (ofte
vanskelige spørsmaal i leieforhold, fuldmagtsforhold,
interessentskabsforhold). — Den første betingelse for a.
er bevis for arveladerens død. Ved forsvundne og
fraværende personer kan istedet derfor træde
dødsformodningsdom (s. d.). — Reglerne for a. er i Norge
fastsat i arveloven af 31 juli 1854. — Den principale form
for a, er hos os a. efter loven (intestatarv), idet a. i en
bestemt arvefølge (s. d.) gaar til den afdødes
slegtninge eller egtefælle, eller eventuelt statskassen, naar
arveladeren ikke ved gyldigt testament har bestemt
anderledes (sml. Afkortning i a.). — Om betingelserne
for at kunne oprette testament og formerne herfor,
se Testament. Ved testament kan den, der ikke har
livsarvinger, frit raade over hele sin formue; findes
livsarvinger, kan han kun borttestamentere 1/4 af formuen,
medens livsarvingerne har krav paa 3/4 (se Pligtdel). —
I romerretten sondredes skarpt mellem arving (heres),
den der som universalarving saa at sige fortsatte den
afdødes formueretlige personlighed og overtog ansvaret
for hans gjæld, og legatar, enhver der paa anden
maade erhverver en formuesfordel. Ogsaa vor ret
kjender denne forskjel, idet efter arvelovens § 46
arvingerne hefter overfor legatarerne paa samme maade som
overfor kreditorerne, dog saaledes at disse sidste har
fortrinsret, ifald boet er utilstrækkeligt.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
