Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arvelighed - Arveprins - Arvernerne - Arvesen, Arve - Arvesen, Olaus - Arvesynd - Arveyron - Arvicola, se Studsmus - Arvika - Ordbøgerne: A - avenge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke alle med samme styrke overføres paa afkommet.
Som en almindelig regel kan siges, at de karakterer,
som er eiendommelige for vedkommende art, saagodtsom
uforandret gjenfines hos afkommet; det samme er oftest
ogsaa tilfældet med de egenskaber, som karakteriserer
underarten el. racen. Ved denne saakaldte konservative a.
beholder arterne og racerne sine eiendommeligheder
fra slegtled til slegtled. Med mindre konstans finder
en overførelse til afkommet sted af de individuelle
egenskaber, som karakteriserer forældrene og disses
nærmeste aner (familieeiendommeligheder som en
karakteristisk ansigts- eller kranieform, betydelig eller ringe
legemshøide o. s. v.). I visse tilfælde afviger afkommet
i større eller mindre grad fra forældrene og kan antage
nye karakterer (se Variabilitet og Mutation),
herved kan de give oprindelse til nye racer eller arter.
Af særlig betydning for udforskningen af arvelighedslovene
har været studiet af arvelighedsforholdene hos afkom
af forældre, som tilhører forskjellige slegter, arter
eller varieteter (slegts-, arts- og varietetsbastarder eller
hybrider; se Mendels love). Af stor interesse og
endnu meget omstridt er spørsmaalet om erhvervede
egenskabers a. Til støtte for antagelsen af en
saadan arvelighed har man tidligere hævdet, at forskjellige
lemlæstelser skulde have arvelige følger. Talrige
eksperimenter, udstrakt gjennem flere slegtled (paa mus og
rotter), har imidlertid ikke stadfæstet denne anskuelse,
som ogsaa modsiges af det forhold, at jødernes gjennem
aartusener fortsatte omskjærelse ligesaalidt som
kineserindernes mishandling af sine fødder har fremkaldt
nogensomhelst forandring af vedkommende legemsdeles
udvikling. Vore erfaringer om de erhvervede egenskabers
indflydelse paa afkommet kan i korthed sammenfattes
derhen, at mere tilfældige og mindre indgribende
paavirkninger, som individerne udsættes for, ligesaalidt som
forandringer af deres almindelige livsvilkaar formaar at
paavirke individerne paa en saadan maade, at de herved
fremkaldte forandringer ogsaa gjenfindes hos afkommet,
derimod synes visse for organismen gjennemgribende
paavirkninger, som udsættelse for en særlig lav eller høi
temperatur, forskjellige forgiftninger o. s. v., at kunne
paavirke afkommet. En vigtig rolle i denne diskussion
har spørsmaalet om de erhvervede sygdommes a.
spillet. Hvad de almindelige infektionssygdomme angaar,
ved vi nu, at den tidligere antagne a. af sygdomme som
tuberkulose, spedalskhed o. s. v. for det overveiende
antal tilfældes vedkommende skyldes smitte efter fødselen
fra syge forældre eller andre. Denne smitteoverførelse
kan være lettet ved en hos afkommet tilstedeværende
og fra forældrene arvet konstitution. Dette sidste
forhold betegnes som arvet disposition for en sygdom.
I de tilfælde, hvor et barn fødes til verden med tegn
paa en af forældrene erhvervet infektionssygdom,
hvilket kun sjelden er tilfælde med tuberkulose, ofte
derimod med syfilis, maa sygdommen antages at være
overført paa fosteret under dettes udvikling og kan
saaledes ikke betegnes som egentlig arvet. Ligesom
andre individuelle karakterer (se ovenfor) kan være
arvelige, saa er ogsaa dette tilfældet med visse
misdannelser (som haremund, overtallige fingre o. s. v.)
og konstitutionelle lidelser, særlig nervøse. Mest kjendt
er kanske a. af den eiendommelige blødersygdom eller
hæmophili (s. d.).
Arveprins, en til kronen arveberettiget prins. I Norge
fører nærmeste tronarving, om han er den regjerende
konges søn, titel af kronprins (norske grl. § 34). Efter grl.
§ 36 maa ingen prins af blodet gifte sig uden kongens
tilladelse. Handler han derimod, forbryder han sin ret til
Norges krone. Efter § 37 svarer de kongelige prinser og
prinsesser for deres personer ikke for andre end kongen
eller hvem han til dommer over dem forordner.
Arvernerne, keltisk folk i Gallien, i det nuværende
Auvergne; beherskede før Cæsars komme landet mellem
Loire og Garonne; kjæmpede tappert mod Cæsar.
Arvesen, Arve (1869—), n. violinist, søn af
nedennævnte O. A., elev af Gudbrand Bøhn og
Leipzigerkonservatoriet, senere af Marsick i Paris og, med
statsstipendium, af Ysaye i Brüssel. I 1895 ansat ved
Kajanus’ orkester i Helsingfors, i 1900 koncertmester i
Bergens musikforening, fra 1903 til 1905 bosat i
Göteborg, nu i Kristiania.
Arvesen, Olaus (1830—), pædagog, politiker og
journalist, f. i Onsø, blev seminarist 1850, teol. kand. 1862.
Fra 1863—70 redigerede A., der tidlig var blevet sterkt
paavirket af sin personlige ven Ole Vig (s. d.), «Kirkeligt
folkeblad», den grundtvigske retnings hovedorgan i Norge.
1864 oprettede han sammen med Herman Anker (s.d.) den første
norske folkehøiskole paa gaarden Sagatun ved Hamar og
overtog den 1873 alene. Efter at have redigeret
venstrebladet «Hamar stiftstidende» 1866—72 grundlagde han i
sidstnævnte aar «Oplandenes avis», der fra 1 jan. 1889
udgaar alle hverdage, og hvis eier og redaktør han var
indtil 1906. Ved valgene 1879 blev han 1 suppleant for
Hedemarkens amt til stortinget og stod som saadan, indtil
han i perioden 1892—94 valgtes som repræsentant;
1896—97 rykkede han op fra suppleantrækken til
tingbænken. A. har taget fremtrædende del i vort
offentlige liv.
Arvesynd. Den hellige skrift og den menneskelige
erfaring vidner, ifølge den kristelige opfatning, i
forening om, at mennesket fødes med en syndig natur.
Denne forklarer skriften ud fra et oprindeligt
syndefald i menneskeslegtens barndom. 1 Mos. 3.
Stamfaderens synd nedarves derefter til alle hans
efterkommere, jfr. Rom. 5, 12; Joh. 3, 6; Efes. 2, 3.
Alle kristelige kirkeafdelinger er enige om at hævde
arvesyndens virkelighed. Derimod afviger de i den
nærmere bestemmelse af dens væsen og rækkevidde. Den
lutherske lære herom er givet i den Augsburgske
konfession, artikel II; Melanchtons apologi for denne,
artikel II; de schmalkaldiske artikler III, 1; og
Konkordieformlen, artikel I.
Arveyron [arværõ’], Frankrige, bielv til Arve,
kommer fra la Mer de Glace (Montblanc); løber gjennem
A. isport, en tunnel af 12—45 m.s høide.
Arvicola, se Studsmus.
Arvika, Sverige, sogn i Vermland, Karlstad län,
omfatter tillige den lille A. köping, som er station paa
jernbanen Stockholm—Charlottenberg. Sognet har 3 741
indb. og er 193 km.2 Byen har ca. 2000 indb. Mekanisk
verksted, pianofabrik, garverier o. s. v.
Dampskibsforbindelse med Venern.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
