Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arwidsson, Adolf Ivar - Aryabhatta - Arzeu - Aræometer, se Flydevegt - As (mytol.) - As (musik) - As (mønt) - As (kemi) - Asaa - Asa dulcis, se Benzoë - Asa foetida, se Dyvelsdræk - Asaky, George - Asald - Asben, se Aïr - Asbest - Asbestpap - Asbjørn af Medalhus - Asbjørn jarl - Asbjørn Selsbane - Asbjørnsen, Peter Christen - Ordbøgerne: A - avle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arwidsson, Adolf Ivar (1791—1858), finsk forfatter,
udgav 1821 det kort efter inddragne «Åbo morgonblad»,
Finlands første politiske blad, afskedigedes paa grund
af sine udpræget nationale tendenser fra sin stilling som
docent i historie ved Åbo universitet og drog til
Stockholm, hvor han 1843 udnævntes til bibliotekar ved det
kgl. bibliotek. Har udgivet endel historiske arbeider
samt den for den sv. litteratur betydningsfulde samling
af SV. folkeviser «Svenska fornsanger» (3 bd. 1834—42).
Aryabhatta, berømt indisk astronom og matematiker
omkr. aar 500 e. Kr., kan betragtes som arabernes
læremester i astronomi. A. omtaler jordrotations-teorien,
sætter tallet π = 3,1416 og benytter det talsystem, som
gjennem araberne indførtes i Europa.
Arzeu [arzö’] (i oldtysk Arsenaria), Afrika, sjøby i
Algeriet, depart. Oran, ca. 35 km. ø. f. Oran. Udførsel af
alfa-græs og salt.
Aræometer, se Flydevegt.
As som betegnelse for en af de gamle nordiske
guder (med sammensætningsformen asa-, f. eks. asatro,
og Asgaard som navn paa gudeboligen) er en falsk
form for aas (fl. æser). Jordanes bruger anses om
goternes halvguder; dette er samme ord. Ogsaa i
gammelpersisk gjenfindes ordet brugt om guder. Nu er det
kun bevaret i navne som Asbjørn (d. Esbern, hvoraf
eventyrenes Espen), Asmund eller Osmund, Aslaug, Aase.
As er i musiken det med ♭ fordybede a. As-dur
skala har 4 ♭’er som fortegn, as-moll 7. As-dur akkord
er as, c, es, as-moll as, ces, es. Asas er det med 2 ♭’er
fordybede a.
As, en gammelromersk kobbermynt; skulde oprindelig
veie 1 rom. pund, d. e. 1/8 kilogram (ingen af de
bevarede veier dog over 11/12 <libra>); efter 272 gik assen ned
til 1/3 <libra>, 217 fastsattes den til 1/12 <libra> og da man gik
over til at præge flere sølvmynter end før, blev assen
kun skillemønt og mindre og mindre (værdi dengang
omkr. 3 3/4 øre). Udseende: paa den ene side en
skibssnabel, paa den anden Janus.
As, kemisk forkortelse for arsen.
Asaa, d. landsby i Jylland, Hjørring amt, ved
Asaaens udløb i Kattegat, 24 km. s. f. Sæby.
Handelsetablissement og udskibningssted med havn for
skibe paa 12 fods dybgaaende.
Asa dulcis, se Benzoë.
Asa foetida, se Dyvelsdræk.
Asaky, George (V788—1869), rumænsk fædrelandsven
og forfatter, studerede i udlandet og begyndte efter
sin hjemkomst et ivrigt arbeide for gjenreisningen af
Rumæniens sprog og nationalitet, grundlagde det første
rumænske trykkeri, landets første avis og reformerede
undervisningsvæsenet. Skrev lyriske digte og oversatte
fra kultursprogene.
Asald er fællesbenævnelse for endel arter af den til
æblefamilien hørende slegt sorbus. De er trær eller
større buske med frugter meget lig rognebær, men lidt
større og mindre sure end disse. Hos os tre arter:
selje-a., sølv-a. (s. aria) med hele, ovale, paa
undersiden sølvhvidt haarede blade, rogn-a. (s. fennica) med
blade, som ligner rognens, men er graafiltede paa
undersiden, samt s. intermedia, hvilken sidste kun forekommer
i det aller sydligste af landet, medens de to andre er
mindre sjeldne planter i tørre og varme urer, særlig i
de sydligere kystegne.
Asben, se Aïr.
Asbest, et fintraadigt mineral, der egentlig kun er
en eiendommelig form af straalsten, tremolit eller andre
hornblendemineraler. A. danner hvide eller brunagtige,
trevlede masser, sammensat af fine, bøielige, glinsende
traade, der kan væves til tøier, som paa grund af, at
de ikke er brændbare, har faaet en speciel anvendelse
f. eks. til klæder for brandmandskaber. Grækerne og
romerne skal have anvendt den slags tøier til at brænde
sine døde i. A. anvendes desuden til lampevæger,
pakninger i dampkjedler og damprør som ildsikker
isolation, til filtrering af syrer o. m. Forekommer paa mange
steder og er gjenstand for en større udvinding f. eks.
i Alperne, Kanada o. fl. steder.
Asbestpap, pap formet af asbest, har betydelig
anvendelse til ildfast pakning.
Asbjørn af Medalhus, en bonde fra Melhus i Guldalen,
talte paa Frostating mod Haakon Adelstensfostre.
da denne vilde indføre kristendommen.
Asbjørn jarl, søn af Ulf jarl og Estrid, førte 1069
den danske flaade, som skulde tilbageerobre England
fra Vilhelm Erobreren. Han kunde dog intet udrette
og lod sig tilsidst bestikke af Vilhelm, hvorfor han ved
sin hjemkomst blev forvist af sin broder Sven Estridssøn.
Asbjørn Selsbane, brodersøn af Thore Hund paa
Bjarkø, dræbte kong Olav Haraldssøns aarmand Thore
Sel og maatte for at faa beholde livet love selv at
overtage dennes bestilling; men da dette ansaaes for
vanærende, brød han sit løfte efter Thore Hunds raad og
dræbtes derefter selv paa kongens foranstaltning. Hans
skjæbne bidrog yderligere til at stemme de mægtige
ætter i det norden- og vestenfjeldske mod kongen.
Asbjørnsen, Peter Christen, n. eventyr og sagnfortæller,
er født i Kra. 1812, død sammesteds 1885.
Af gudbrandsdalsk æt; faderen glasmester. Skolegang laa
ikke for ham, han blev derfor 1827 sendt til Ringerike
for at gjennemgaa et privat artiumskursus, hvor ogsaa
Jørgen Moe gik. Men først i 1833 blev A. student.
Efter i nogle aar at have været huslærer paa Romerike,
studerede han medicin og optraadte foruden som
journalist ogsaa som zool. forfatter.
 |
| P. C. Asbjørnsen. Fot. af Fr. Klem. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
