Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 505-506 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aschehoug, Thorkel Halvorsen - Aschera, se Astarte - Aschersleben - Aschmedai, se Asmodæus - Aschwarden - Ascidiæ, se Sjøpunge - Ascites - Ascococcus - Ascoli, Graziadio Isaia - Ascoli Piceno - Ascoli Satriano - Ascolichenes, se Lav - Ascomycetes - Ascot Heath - Ascus, pl. asci, ascussporer, se Ascomycetes - Asdjer - Asdod - Ordbøgerne: A - azote ... - Ordbøgerne: B

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev hans eneste fag. Ved siden af sin universitetsgjerning
fik han tid til at udfolde et omfangsrigt videnskabeligt
forfatterskab og megen praktisk administrativ,
politisk og journalistisk virksomhed. Saaledes var han
1851—60 sekretær og 1865—70 medlem af styret i
«Selskabet for Norges vel» ; han var medlem af talrige
kommissioner til forberedelse af nye love, var 1874—85 medlem
af hypotekbankens direktion, ligesom han fra 1863 af
en lang aarrække igjennem sad som ekstraordinær
assessor i høiesteret. I den anden unionskomité (1865—67)
var A. et særdeles indflydelsesrigt medlem. Hans deltagelse
i det politiske liv faldt væsentlig i tiden mellem 1868 og
1882, da han sad som en af Kra.s repræsentanter paa
stortinget og her efterfulgte A. M. Schweigaard som det
konservative partis fører. Varigst betydning har A. ved sin
videnskabelige virksomhed. Efter i sin bog om
«Statsforfatningen i Norge og Danmark indtil 1814» (Kra. 1866)
at have givet et vigtigt bidrag til den videnskabelige
diskussion leverede han et verk af grundlæggende
betydning i dets fortsættelse: «Norges offentlige ret»
(1874—81; ny omarbeidet og udvidet udg. 1891—93),
et ved lærdom, skarpsindig fortolkningskunst og
synspunkternes alsidighed lige fremragende verk.
Disse statsretslige arbeider suppleredes med de
administrationshistoriske monografier: «Om den
konstitutionelle regnskabskontrol» (1884) og om
«De norske communers retsforfatning før 1837»
(Kra. 1897). En haandbog, nærmest beregnet paa
udenlandske læsere, gav han i « Den nordiske
statsret» (Kbh. 1885), der ogsaa udkom i tysk
bearbeidelse (Freiburg 1887).

T. H. Aschehoug.

Ikke mindre betydning end som statsretslærer har
A. som socialøkonom. Sine samtidig vidtstrakte og
dybtgaaende, indtil den aller sidste tid lige
energisk fortsatte studier paa dette omraade har han i
sit livs aften nedlagt i det monumentale standardverk
«Socialøkonomik» (Kra. 1902—). Dette verk er en pryd
for norsk videnskab ogsaa af den grund, at det med et
slag bringer vort lands deltagelse i den
samfundsvidenskabelige forskning paa høide med
samtidens kvalitativt ypperste i noget land.

Aschera, se Astarte.

Aschersleben, by i Preussen, prov. Sachsen, ved
elven Eine, 27 245 indb. (1900). Gartnerier (frøavl),
fabrikation af uldvarer, sukker, papir o. s. v.
I nærheden to brunkulgruber og badestedet Wilhelmsbad.

Aschmedai, se Asmodæus.

Aschwarden, t. landsby i Hannover med havn ved
Weser. 417 indb. (1901). Postkontor, telegrafstation.

Ascidiæ, se Sjøpunge.

Ascites, bugvattersot, vandansamling i underlivet.

Ascococcus er et ældre navn paa den bakterie, der
foraarsager botryomykose (s. d.).

Ascoli, Graziadio Isaia(1829 —1907), fremragende
ital. sprogforsker, blev 1860 professor i sammenlignende
sprogvidenskab i Milano. Har især gjort sig fortjent
som orientalist og romanist. Var udgiver af det vigtige
tidsskrift «Archivio glottologico italiano».

Ascoli Piceno.

1. Provins i Mellemitalien, ved Adriaterhavet, 2063 km.²
med 245 172 indb. (1901). Olje, vin, sydfrugter.

2. Hovedstad i prov. af samme navn, ved elven Tronto, 28 608 indb.
(1901). Fabrikation af glas, jernvarer o. s. v. Bispesæde.
Byen hed i oldtiden Asculum Picenum og var picentinernes hovedstad.

Ascoli Satriano (oldtidens Asculum Apulum), by
i Syditalien, prov. Foggia, 7932 indb. Bispesæde.
Pyrrhus seirede her over romerne 279 f. Kr.

Ascolichenes, se Lav.

Ascomycetes er en af de klasser, hvori soppene
inddeles. Fælles for alle a. er, at de har asci, d. e.
sækformede beholdere, «sporesække», hvori der opstaar et
antal, hos de høiere former altid 8, sporer, «ascussporer»,
som bliver fri derved, at ascus brister i toppen.
Disse sporer dannes ved fri celledeling, idet kjernen i
det oprindelig 1-cellede ascusanlæg deler sig 3 gange i
to, hvorved der ialt bliver 8 kjerner, og disse omgiver
sig saa hver med en del af protoplasmaet i ascus og bliver
efter at have faaet cellevæg til sporer, «ascussporer».
Asci opstaar hos de lavere arter enkeltvis paa
myceliets hyfegrene, hos de høiere er de derimod
forenede i et frugtlegeme, som kan have forskjellig form.
Er det aabent, saa asci rager frit frem fra frugtlegemets
overflade, kaldes dette apothecium. Er asci helt
indesluttet i frugtlegemet, kaldes det perithecium.
Formeringen kan ogsaa foregaa ved konidier, d. e. sporer,
som afsnøres fra spidsen af myceliegrene. De fleste a.
lever som saprofyter paa jordbunden og raadnende
stoffe, endel som parasiter paa planter eller dyr.
Endelig indgaar flere arter som nødvendigt led i dannelsen
af laverne. Af a. er indtil nu over 11000 arter beskrevet.
Endel a. har faaet anvendelse som næringsmidler, f. eks.
morkler og trøfler. Til a. hører ogsaa bl. a. gjærsop,
mugsop, meldug og meldrøie (s. d.).

Ascot Heath [æskət hiþ], landsby og hedestrækning
i Berkshire (England), 9 km. fra Windsor. Berømte
veddeløb hvert aar i juni maaned (Ascot-ugen).

Ascus, pl. asci, ascussporer, se Ascomycetes.

Asdjer (Azdjer), Afrika, et forbund af Tuáreg-stammer
i det midtre Sahara, s.v. f. Fessan, bebor oaserne i det
efter dem benævnte A.-plateau (tasili), 1200—1500 m,
o. h. Den vigtigste oaseby er Rhat (Ghat), 730 m. o. h.

Asdod, af grækerne kaldt Azotos (Ap. gj. 8, 40),
en af filistrenes fem hovedstæder, med et tempel
for guden Dagon, blev 711 f. Kr. erobret af
assyrerkongen Sargon, i 7 aarh. ødelagt af den ægypt.
konge Psammetik I. Efter at være gjenopbygget
ødelagdes den atter af Makkabæerne Judas og Jonathan.
Gjenopbyggedes af romerne og forenedes 29 e. Kr. med
provinsen Syrien. Der skjelnedes senere mellem A.
ved havet og A. inde i landet. Den sidste, det gamle
A. mellem Jaffa og Gaza, er nu en liden muhammedansk
landsbv, Esdud.
[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>