Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asbjørnsen, Peter Christen - Ascalabotæ (zool.), se Gekkoer - Ascanius, Peter - Ascaris, se Spolorme - Ascendenter - Ascensio Domini - Ascension - Asch - Aschabad - Aschaffenburg - Aschan, Adolf Ossian - Aschango - Aschanti, se Ashanti - Aschbach, Josef - Ascheberg, Rutger von - Aschehoug, Thorkel Halvorsen - Ordbøgerne: A - avle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra denne periode. Nævnes bør «Fornuftigt madstel, af
Clemens Bonifacius», 1864. A.s arbeide paa disse
mere praktiske omraader faldt naturlig ind i 1850-aarenes
bestræbelser for landets materielle opkomst.
Hvad der giver A. blivende betydning for vort nationale
liv er hans arbeide i folkedigtningens tjeneste. Sammen
med Jørgen Moe og Ivar Aasen har han indledet
det nationale gjennembrud i Norge. A. begyndte sin
indsamling af norske folketraditioner 1835. To aar efter
indgik A. og Moe aftale om samarbeide for at samle og
gjenfortælle de norske folkeeventyr. Deres forbillede var
Grimms «Kinder- und Hausmärchen» . Men der var mange
vanskeligheder at overvinde, og først vaaren 1842 kunde A.
og M. udsende første hefte af «Norske folkeeventyr, samlede
ved Asbjørnsen og Jørgen Moe». I beg. følte baade
almenhed og kritik sig usikker. Fortællemaaden og sprogtonen
var altfor ny og føltes næsten revolutionær; paa den anden
side slog foredraget ned med et barnemindes friskhed og
magt. Først da parolen havde lydt fra udlandet, overvandt
kritiken sin uvished. Allerede i 1844 var oplaget af
første del udsolgt, og udgaven blev derfor ikke helt
afsluttet. Efter en ivrig samlervirksomhed i de følgende
syv aar kunde de to venner til 2den udg. (1852, ɔ: 1851)
tilgodegjøre et omfattende stof. — Folkeeventyrene har i
dobbelt henseende faaet grundlæggende betydning for
vor litteratur. Først med hensyn til stof og aands-præg
Med dem brød for første gang vor nations aand og lynne
i sin fulde egenartethed ind i vort aandsliv, netop slig
som det var følt og formet af folket selv. Dernæst med
hensyn til sprog og stil. Det var vistnok langtfra første
gang, norske forfattere optog norske ord og vendinger i
sin danske skriveform. Men det var spredt og ujevnt og
ofte urigtigt. Skjønt «Norske folkeeventyr» ogsaa i denne
henseende gik langt ud over sine forgjængere, ligger dog det
egentlig sprogfornyende ved verket i stilen; med A. og M
holdt for første gang norsk stil sit indtog i vor nyere
litteratur. — I 1871 udgav A. alene en ny samling «Norske
folkeeventyr» (2den udg. 1876). Præget i denne nye
samling skiller sig noget fra A. og M.s fællessamling baade i
indholdet, som er mere anekdoteartet og rationalistisk,
og i sproget, som er mere udpræget østlandsk.
A.s andet hovedverk, «Norske huldreeventyr og folkesagn»
(1845—48, 2 bd.), slog igjennem med én gang.
Forbilledet er Crooker’s irske «Fairytales» (1825). Kanske
det betydningsfuldeste ved Huldreeventyrene er det sikre
dramatiske greb; der er en sammenhæng mellem den rige
dramatiske kunst, som slog ud fra 1850-aarene af, og
Huldreeventyrenes og Folkeeventyrenes impressionistiske,
dramatisk bevægede fremstilling, vistnok ogsaa med den
række af individuelle folketyper, som A. fører frem for os
i Huldreeventyrenes rammefortællinger. I videnskabelig
henseende er Huldreeventyrene endnu det vigtigste
kildeskrift til kundskaben om vort lands folklore.
Ascalabotæ (zool.), se Gekkoer.
Ascanius, Peter (1723—1803), n. naturforsker, elev af
Linné. Fra 1759 professor i zoologi og mineralogi ved
det økonomisk-naturhistoriske institut paa Charlottenberg.
1776—88 berghauptmand i Norge. Vigtigste arbeide:
«Icones rerum naturalium», et stort billedverk, af hvilket
5 hefte udkom efter forfatterens død i 1805.
Ascaris, se Spolorme.
Ascendenter (lat.), slegtninge i opadstigende linje,
fader, moder, bedstefader, bedstemoder o. s. v.
Ascensio Domini (lat.), Kristi himmelfart.
Ascension [əse’nšn], vulkansk ø i Atlanterhavet under
ca. s. br., 1580 km. s.v. f. Afrikas (Liberias) kyst.
88 km.2 med ca. 500 indb. (5 pr. km.2). Største høide
860 m. Opdaget 1501 paa Kristi himmelfartsdag (deraf
navnet) af portugisere. Besat 1815 af englænderne, som
herfra kunde bevogte Napoleon paa St. Helena, ca. 1310
km. s.ø. f. A. Senere betydning som station for
ostindiefarere og for udryddelse af slavehandelen, nu som
kulstation. Georgetown i n.v. med en udmerket havn har
en fæstning med eng. garnison.
Asch, Østerrig-Ungarn, by i n.v. Böhmen, kreds Eger.
19000 indb. Fabrikation af bomuld, uldvarer, strømper,
maskiner o. s. v.
Aschabad (Askabad), rus. Centralasien, hovedstad i
prøv. Transkaspien, beliggende i oasen Achal-Tekke ved
den transkaspiske jernbane, ca. 20 km. fra den persiske
grænse, 250 m. o. h., med ca. 20000 indb. Hovedkvarter
for de i prov. stationerede tropper. Rus. 1881.
Aschaffenburg, n.v. Bayern, by i Unterfranken, ved
Mains høire bred, 22184 indb. (1900). Fabrikation af
papir, cigarer, øl o. s. v. Det gamle slot Johannisburg
med malerisamling og bibliotek. Skogskole, lærerindeseminar.
A. tilhørte længe erkebiskoperne af Mainz,
kom 1812 under Bayern. Træfning 14 juli 1866
(tysk-østerrigske krig).
Aschan, Adolf Ossian (I860—), finsk kemiker,
f. i Helsingfors, 1886 docent i kemi ved universitetet
sammesteds, 1891 laboratoriebestyrer, 1893 medlem af
det finske videnskabsselskab. A. har vundet et anseet
navn, dels gjennem eksperimentalarbeider, bl. a. over
kulvandstoffe i nafta, dels som forfatter til udmerkede
paa tysk udgivne monografier. 1893 udgav A. sammen
med E. Hjelt en lærebog i organisk kemi.
Aschango, Afrika, terrasseland i fr. Kongo, del af
de vestafrikanske randbjerge, mellem Ogowes og Kongos
nedre løb, ca. 300 km. fra kysten, hæver sig i n. til
over 1000 m. I dets tætte skoge lever foruden
bantustammer et dvergfolk, obongo.
Aschanti, se Ashanti.
Aschbach, Josef (1801—81), t. historiker, professor
i Bonn (1842—53) og i Wien (1853—72). Han har særlig
behandlet vestgoternes historie samt udgivet et
«Almindeligt kirkeleksikon».
Ascheberg, Rutger von (1621—93), svensk general,
f. i Kurland, gik 1655 i svensk krigstjeneste og
udmerkede sig særlig i krigen med Danmark. Deltog senere
med stor dygtighed i den skaanske krig 1675—79.
Derefter blev han statholder i de fra Danmark erobrede
provinser.
Aschehoug, Thorkel Halvorsen (1822—), n. retslærd,
politiker og socialøkonom, er f. paa Id prestegaard
i Smaalenene. Fra 1 jan. 1846 blev han
universitetsstipendiat i statsøkonomi og statistik, men gik
to aar efter ind i finansdepartementet, hvor han hurtig
forfremmedes. 1852 vendte han imidlertid tilbage til
universitetet som lektor i lovkyndighed, blev 1862 professor
i denne videnskab og efter A. M. Schweigaards død
(1870) tillige i statsøkonomi og statistik, hvilke fra 1886
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
