Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asten, Friedrich Emil von - Aster - Asterabad, se Astrabad - Asterida, se Sjøstjerne - Asteriscus, se Jerikorosen - Asteroïder (astr.) - Asteroïder (zool.) - Asters, se Aster - Astheni - Asthenopi - Asthma, se Astma - Asti - Astigmatisme - Astma - Aston Manor - Astor - Astorga, Emanuele d' - Astoria - Astrabad - Astrachan - Astrachanskind - Astragalos - Astragalus, se Astragel - Ordbøgerne: B - balzan ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Asten, Friedrich Emil von (1842—78), t. astronom,
f. i Köln, d. i Pulkova, elev af Argelander; gjorde
sig især fortjent ved udmerkede undersøgelser over
Enckes komet i dens 16 baneomløb fra 1819—68 og
fandt heraf nye værdier for jordens, Merkurs og
Jupiters masse.
Aster, planteslegt, tilhørende de kurvblomstredes
familie. Fleraarige urter, som har forholdsvis store kurve
med gule skivekroner og oftest violette randkroner. De
fleste arter i Nordamerika, hos os kun a. tripolium,
som er alm. paa strandkanterne, samt den ved Aursunden
voksende, meget sjeldne a. sibiricus. I haverne dyrkes
under navn af asters forskjellige former af siegten
callistephus med fyldte, hvide, blaa eller røde kurve.
Asterabad, se Astrabad.
Asterida, se Sjøstjerne.
Asteriscus, se Jerikorosen.
Asteroïder (planetoïder) kaldes den skare smaa
planeter, som færdes mellem Mars- og Jupiter-banen. De
først opdagede (Ceres, Pallas, Juno, Vesta) ansees for at
være de største; kun Vesta kan undertiden skimtes uden
kikkert. Der kjendes nu henved 600 a.
Asteroïder (asteroidea), en klasse pighuder (s. d.)
med skiveformet legeme, trukket ud i fem eller flere
arme. Sugefødder kun paa bugsiden. Til a. hører to
ordener : sjøstjerner (asterida) og slangestjerner
(ophiurida).
Asters, se Aster.
Astheni (græ.), kraftesløshed.
Asthenopi (græ.), svagsynthed, der viser sig ved, at
øinene let trættes, saa synet svækkes under et arbeide
(f. eks. læsning, syning), og «det løber i ét» for patienten.
A. kan skyldes langsynthed eller sygelige tilstande i
øiet, men er ogsaa ofte nervøs.
Asthma, se Astma.
Asti, bv i Norditalien, prov. Alessandria, ved elven
Tanaro, 39251 indb. (1901). Vinavl, silkevæverier.
Digteren Alfieris fødeby.
Astigmatisme, astigmatisk. En linse giver
punktformige billeder af punkter, som ligger i eller nær
ved aksen. Straaler fra et punkt længere fra aksen vil
linsen ikke forene til et punkt, men i to linjer, som
ligger i forskjellig afstand fra linsen. Afbildningen siges
da at være astigmatisk (græ. stigma, punkt, astigmatisk,
uden punkt). Afbildningen er ogsaa astigmatisk,
hvis linsen ikke er nøiagtig sfærisk, men nærmer sig
cylinderformen. Mange øine lider af a. Et saadant øie
kan ikke samtidig se klart begge linjer i et kors ┼.
Ved saadanne øine kan synet rettes ved cylindrisk
slebne brilleglas. Et normalt øie bliver astigmatisk, naar
det vrides i øiehulen, saa det ser til siden. Ved
fotografiske objektiver virker astigmatismen forstyrrende paa
afbildningen nær billedets rand. Punkter eller cirkler
ved randen af billedet trækkes ud i længden eller bliver
ovale, af horisontale og vertikale linjer bliver ved randen
enten kun de ene eller kun de andre skarpt afbildet.
I den senere tid er der konstrueret objektiver, som er
befriet for disse feil, se Anastigmat.
Astma er en sygdom, under hvilken der optræder
anfald af sterk aandenød. Aarsagen synes ofte at være
af nervøs natur eller at udgaa fra sygdomme andre
steder f. eks. i næsen (polyper, betændelse o. a.). Hos
nogle kan en bestemt lugt, f. eks. af brændt kaffe, af violer,
fremkalde a.; herhen hører høastma, der skyldes græssets
blomsterstøv. Oftest er der en sygdom i lungeluftrørsgrenene.
De astmatiske anfald kommer pludselig, oftest om
natten. Den syge maa aabne vinduer for at faa luft.
Aandedrættet er hørligt, pibende. Undertiden hæves anfaldene
ved røgning med a.-pulver (strammonium o. m. a.). De
forskjellige aandedrætskure finder her anvendelse.
Aston Manor [æstn mœ’nə], nordøstlig forstad til
Birmingham, 77326 indb. (1901).
Astor [æstd], amer, millionær- og testatorfamilie.
1. Johan Jakob A. (1763—1848) kom i 20-aarsalderen
fra Tyskland til Amerika, begyndte en mangeartet og
omfattende handelsvirksomhed, grundlagde sin
millionformue væsentlig ved tomtespekulationer i New York
og omegn, grundlagde Astorbiblioteket i nævnte by.
2. Sønnen William Barkhouse A. (1792—1875)
fortsatte faderens forretninger, øgede formuen og samtidig
legaterne til biblioteket.
3. John Jacob A. (1822—92) fortsatte i bedstefaderens
og faderens fodspor; ved hans død var formuen vokset til
100 mill. $ og gaverne til biblioteket til 1 1/2 mill. $.
Dette tæller nu ca. 300 000 bd.
Astorga, Emanuele d’ (1681—1736), fra Palermo.
Faderen blev henrettet for politiske forbrydelser, sønnen
mistede sin adelsret og tog navn efter byen Astorga i
Spanien, fik senere titel af baron, blev forjaget fra
Parma paa grund af et kjærlighedsforhold til hertugens
datter og forsvandt tilsidst i et böhmisk kloster.
A. regnes for en af sin samtids ypperste komponister.
Hans berømteste verk er «Stabat mater».
Astoria [astå’riə], Nordamerikas Forenede stater, by i
staten Oregon ved elven Columbia, 18 km. fra dens munding
i det Stille hav. 8381 indb. Postkontor, telegrafstation,
havn. Udførsel af korn. Konservefabrikation af laks.
A. blev anlagt 1811 for pelshandelens skyld af Jakob
Astors agenter.
Astrabad el. Asterabad.
1. Prov. i Persien, s. f. det Kaspiske hav. Den sydlige
del opfyldes af Elburs-bjergene, hvis skraaninger er dækket
af skog. Landet er metalrigt, men har et usundt klima.
Ris- og vindyrkning.
2. Hovedstad i ovennævnte prov., nær det Kaspiske
hav. Har nu 15 à 30000 indb., var tidligere større.
Astrachan (Astrakan).
1. Guvernement i det s.ø. Rusland, n. f. det Kaspiske hav,
236 000 km.2 med 1002316 indb. (1897). A. er
et sletteland, som gjennemstrømmes af Volga. Kvægavl
og fiskeri er de vigtigste næringsveie. Befolkningen
er meget blandet: russere, kosakker, kalmukker, kirgisere.
2. Hovedstad i guvernementet A., livlig handelsby,
som ligger omgivet af frugthaver paa en ø i Volga,
70 km. fra det Kaspiske hav. 113075 indb. (1897).
Store fiskerier, silke- og læderindustri.
Indførsel (1898) 177 mill, kr., udførsel ca 90 mill. kr.
(fisk, kaviar, nafta). A. er en gammel by med sterkt
blandet befolkning. Den er krigshavn for flaaden i det
Kaspiske hav.
Astrachanskind, det skandinaviske navn paa et
slags pelsverk af fint, kruset lammeskind.
Astragalos, et lidet afsluttende gesimsled, særlig
halsled ved søilekapitæler. Ofte udsmykket som en perlestav.
Astragalus, se Astragel.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
