Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Atomicitet (atomitet), se Valens - Atomtegn, se Atom - Atomvarme, se Varmekapacitet - Atomvegt, se Atom - Atoni - Atrato - Atrek - Atresi - Atreus - Atri - Atriplex, se Meldefamilien - Atrium - Atrofi - Atropin - Atropos - Atsjin, se Atjeh - Atsjinsk - Atsjujev - Attacca - Attalos - Attar, se Rosenolje - Attar, Ferid ed-din - Attentat - Attenuation - Atterbom, Per Daniel Amadeus - Atterbury, Francis - Attersjø - Ordbøgerne: B - bark ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Atomicitet (atomitet), se Valens.
Atomtegn, se Atom.
Atomvarme, se Varmekapacitet.
Atomvegt, se Atom.
Atoni, slaphed, mangel paa muskelsammentrækning.
Atrato, elv i Columbia, Sydamerika, kommer fra de
vestlige Andesfjelde og munder ud i Karibiske hav
(bugten ved Darien). Det er en vandrig elv, over
600 km. lang og farbar i sin største længde.
Atrek, i sit nedre løb grænseelv mellem Persien og
rus. Centralasien, falder efter et næsten 600 km. langt
løb ud i det s.ø. hjørne af det Kaspiske hav. Største
bielv heder Sumbar.
Atresi, mangel af en normal aabning i legemet, f. eks.
endetarmsaabningen. Oftest medfødt.
Atreus, i de græske sagn konge i Mykenai. A. var
søn af Pelops, og efter de ældste sagn (i «Iliaden»)
arvede hans broder Thyestes riget efter ham. Senere sagn
(tragikerne) beretter, at Thyestes berøvede A. rige og
hustru. A. gjenvandt dog riget og slagtede som hevn
Thyestes’ sønner og lod Thyestes spise dem; men
Thyestes’ søn Aigisthos hevnede sin fader ved at dræbe A.
A.s sønner Agamemnon og Menelaos kaldes Atreider
(Atreus-sønner).
Atri (oldt. Hadria), by i Italien, prov. Teramo
(Abruzz.), keiser Hadrians fødeby, 4278 indb. (1901).
Silke-, sæbe- og lakrisfabrikation, bispesæde, gotisk
domkirke. I nærheden merkelige grotter i fjeldene.
Atriplex, se Meldefamilien.
Atrium, et værelse i oldtidens italiske hus. Oprindelig
bestod det italiske bondehus vistnok kun af ét værelse a.,
der paa én gang var dagligværelse, spisestue og
soveværelse; her var arnen, hvor der kogtes og ofredes.
A. fik luft og lys gjennem en aabning i loftet;
regnvandet, som kunde komme den samme vei, opsamlede
man i et bassin. Senere lagde man flere værelser
omkring a. med lys og luft derfra, og endnu senere
udvidedes huset bag a. med peristylium (s. d.). I
republikens sidste tid og keisertiden var a. i romerske
stormænds huse modtagelsesværelset for klienter.
Atrofi betegner, at en legemsdel el. et organ svinder
ind, enten paa grund af Sygdom eller ved mangelfuld
brug, f. eks. ved ledlidelser og ved benbrud, hvor der
kommer a. af lemmets muskulatur, der bliver atrofisk.
Progressiv (fremadskridende) muskelatrofi er
muligens en sygdom i rygmarven. A. af synsnerven
opstaar ved sygdom i øiet eller ved hjerne- og
rygmarvssygdomme.
Atropin, kem. forb. af kulstof, vandstof, kvælstof og
surstof (C17H23NO3), er et alkaloïd, som sammen med
hyoscyamin og scopolamin findes i forskjellige solanumarter,
a. især i atropa belladonna. A. er kemisk nær
beslegtet med hyoscyamin og opstaar tildels heraf ved
udvindingen. Spaltes ved passende opvarmning med
baser under optagelse af vand til tropin og saakaldt
1-tropasyre, der begge kan fremstilles kunstig og kan
forenes til a., som altsaa hører til de kunstig
fremstillede alkaloïder. A. virker mydriadisk (udvider
pupillen) og anvendes derfor ved behandlingen af
øiensygdomme; endvidere er a. en vigtig modgift mod morfin.
Tropasyre er en «oksysyre» ; ogsaa andre oksysyrer danner
med tropin forbindelser, saakaldte tropeïner.
med lignende fysiologiske virkninger som a.s. Af mandelsyre
og tropin opstaar saaledes homatropin, der dog
er mindre virksomt end a.
Atropos (den «uafvendelige»), i græsk mytologi en af
Moirerne (s. d.).
Atsjin, se Atjeh.
Atsjinsk, by i Østsibirien, guv. Jenisseisk, 6714 indb.
(1897), ved elven Tschulym og den sibiriske jernbane.
Akerbrug og fædrift.
Atsjujev, liden rus. ø i det Asovske hav, med havn
og fæstning. Størfangst og tilvirkning af kaviar.
Attacca (ital.), gaa paa !, betegner, at en afdeling
af et musikstykke skal følge slag i slag med den næste
uden ophold.
Attalos, tre konger i Pergamon.
1. A. I (konge 241 — ca. 197 f. Kr.) hjalp romerne mod
Filip III af Makedonien; paabegyndte bygningen af det
store alter (se Pergamon), reiste i Athen fire store
statuegrupper til minde om en seier.
2. A. II (konge 159—38).
3. A. III (konge 138—33) indsatte ved testamente romerne
til sine arvinger. Alle tre A.er beskyttede ivrig kunst
og videnskab.
Attar, se Rosenolje.
Attar, Ferid ed-din (1119—1230), berømt persisk
digter, oprindelig urtekræmmer (attar). Omvendtes til
den persiske mystik (sufismen) og har i «Tezkiret al-aulia»
(«de helliges liv») skildret 97 navnkundige sufisters
levnetsløb. I det høipoetiske «Mantik at-tair» («fuglenes
tale», hvis grundidé gjenfindes i Bunyan’s berømte «The
pilgrim’s progress») beskriver han sufistens trinvise
opgaaen i guddommen. Hans «Pend-name» («raadsbogen»)
beskjæftiger sig i digterisk form med moralen.
Attentat (lat. tentare, forsøge), forsøg (nemlig mod lov
og ret), angreb, vold, mordforsøg. Attenteret, forsøgt,
men ikke fuldbyrdet, f. eks. a. voldtægt. Med hensyn
til strafferetlig betydning, se art. Forsøg.
Attenuation (lat.), svækkelse, fortyndelse; specielt om
vædskers formindskelse i vegtfylde under gjæring.
Atterbom, Per Daniel Amadeus (1790—1855),
sv. digter og litteraturhistoriker, var hovedmand i
«Auroraforbundet», en litterær forening i Upsala, og
medarbeider ved tidsskriftet «Phosphoros», som kjæmpede for
romantiken og dens idéer mod den gamle skole og dens mænd.
Blandt A.s verker maa nævnes «Fågel blå», et ufuldendt
eventyrdrama, «Lycksalighetens ö», et dramatisk digt,
som rummer hans romantiske livsanskuelse og indeholder
nogle af hans bedste digte, samt hans litteraturhistoriske
hovedverk «Svenska siare och skalder», en række
levnetsbeskrivelser, udført med stor kjærlighed til emnet og
fin forstaaelse. A. blev 1828 professor i filosofi og 1835
i æstetik i Upsala.
Atterbury [ætəbəri], Francis (1662—1732), eng.
geistlig og politiker, var en ivrig tilhænger af det episkopale
parti og blev, da Toryerne kom til magten, 1712 biskop
i Rochester. 1721 var han hovedmand for en
Stuart-sammensvergelse imod Georg I. Da den blev opdaget,
blev han afsat og maatte gaa i landflygtighed til Belgien og
Frankrige, hvor han stod i prætendenten Jakob 11 I’s tjeneste.
Attersjø (Kammersjø), sjø i Øvre-Østerrige, 47 km.2,
171 m. dyb, omgives af bratte fjelde, storartet natur,
afløb til elven Ager.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
