Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Attest - Atticisme - Atticus, Titus Pomponius - Attika (geogr.) - Attika (arkit.) - Attila (konge) - Attila (dragt) - Attis - Attisk - Attok - Attorney - Attraktion - Attribut - Atures - Atwater, Wilbur Olin - Atwood, George - Atwood, Thomas - Atypi - Au - Aubade - Aubagne - Aubanel, Joseph Marie Jean Baptiste Théodore - Ordbøgerne: B - bark ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Attest (lat. testis, vidne), skriftligt bevis. Attestere,
bevidne (mundtlig el. skriftlig).
Atticisme, eg. «eiendommelighed for Attika og dets
hovedstad Athen», særlig om eiendommelighed i den
attiske dialekt, der i 5 og 4 aarh. f. Kr. blev Grækenlands
litteratursprog; betyder ogsaa attisk finhed, dannelse.
Atticus, Titus Pomponius (109—32 f. Kr.),
romersk ridder, studerede som ung mange aar i Athen,
som han elskede (deraf hans navn A., «attikeren»): i
Rom levede han som privatmand, sysselsat med litterære
arbeider, i intimt venskab med Cicero o. a. Han drev
en stor forlagsvirksomhed (lod bøger afskrive af slaver);
af hans verker er intet bevaret, derimod Ciceros breve til
ham.
Attika (eg. Aktike, d. e. klippekyst), sydøstl. halvø af
Mellemgrækenland, ca. 2200 km.2 med 256000 indb.
(det nuværende nome A. med Athen i 1900, oldt. ca.
500000), fjeldrigt (Pentelikon, Hymettos o. s. v.).
Klima mildt og sundt, men tørt. I oldtiden godt dyrket:
oliven, figener; kvægavl, fiskeri, handel, sølv- og
marmorgruber.
Attika (lat.), en lav opbygning over hovedgesimsen,
kan være forsynet med pilastre og afsluttet med en let
gesims.
Attila, hunernes berømteste konge, søn af Murzuk,
blev 433 sammen med sin broder Bleda konge, lod ca.
445 Bleda myrde og herskede derpaa alene. A. var
grusom og tapper, kaldte sig Guds svøbe og vilde danne
et verdensherredømme. Hans residens var paa de store
sletter mellem Donau og Theiss, og herfra herskede han
despotisk ikke alene over hunerne, men ogsaa over
østgoter, longobarder, heruler, gepider, vandaler o. s v.
Keiser Theodosius II maatte kjøbe ham bort fra
Konstantinopel, som han stod i begreb med at erobre, efterat
han havde indtaget store dele af Balkanhalvøen. Derpaa
drog han med en vældig hær ind i Gallien, men blev
451 stanset ved slaget paa de katalauniske marker (ved
Chalons sur Marne) af romerne under Aétius og disses
forbundsfæller vestgoterne. 452 trængte han ind i
Norditalien og jevnede Aquileia med jorden. Pave Leo I
bevægede ham dog til ikke at drage mod Rom. 453 døde
han om morgenen efter bryllupet med Ildico (Hildegunde),
i Pannonien, enten rammet af et slagtilfælde eller
myrdet af Ildico for at hevne hendes fader, som A. havde
dræbt. I de nordiske og germanske sagn spiller A. en
stor rolle som hunerkongen Atle eller Etzel. Efter hans
død opløstes hunerriget.
Attila, kortskjødet husarfrakke med snorebesætning
(oprindelig magyarisk nationaldragt).
Attis (Attes, Atys), guddommeligt væsen, elsket af
Kybele (s. d.); dyrket oprindelig i Lydien og Frygien
med Kybele, særlig i byen Dindymos, hvor hans grav
vistes, senere overalt i Grækenland.
Attisk, adj. til Attika, i overført betydning aandrig,
fin, elegant; a. salt, aandrigt vid, spøg.
Attok, by og fæstning i britisk Ostindien, prov.
Pandsjab, ret overfor elven Kabuls munding i Indus, over
hvilken en bro. Vigtig i strategisk henseende, da den
eneste vei til Indien fra Afghanistan fører gjennem
Kabuldalen. Denne vei tog Alexander den store,
Timur o. fl.
Attorney [ətəni], sagfører, der i England forbereder
sagerne, men ikke selv procederer dem for retten.
A. general, en stilling af delvis politisk karakter, hvis
indehaver skifter med ministeriet. A. g. er regjeringens
juridiske konsulent og procederer tildels kronens sager.
Attraktion (lat.), tiltrækning, i almindelighed om
tiltrækning mellem masser, se Gravitation.
Attribut (lat.), det tillagte, den egenskab, som
tilkommer en ting, dens kjendemerke. I kunsten forstaaes
ved a. et symbol eller kjendetegn, ved hvilket tanken
ledes hen paa en hovedegenskab ved den fremstillede,
f. eks. Neptuns trefork. I grammatiken er a. en
nærmere bestemmelse til et substantiv, naar det sammen
med dette udgjør ét begreb. I filosofien er a. en
væsentlig bestemmelse ved en ting, uden hvilken den
ophører at være hvad den er.
Atures, by i Venezuela, ved Orinoco. Elven danner her
en fos, og A. er derfor endepunkt for dampskibsfarten.
Atwater [ætwåtə], Wilbur Olin, siden 1894
professor i fysiologisk kemi i Middletown, Connecticut. Paa
foranledning af de Forenede staters akerbrugsdepartement
har A. anstillet omfattende mønstergyldige
videnskabelige forsøg over ernæringsspørsmaal. Til den
europæiske dagspresse naaede hans navn sammen med
Benedicts for et par aar siden, da disse forskere i forening
havde undersøgt den side af alkoholens virkning, som
vedrører det menneskelige stofskifte. Deres resultater
er her dog ikke væsensforskjellige fra tidligere
undersøgelser. Alkoholen kan, ogsaa ifølge A., aldrig blive
andet end et praktisk seet slet næringsmiddel; i de smaa
mængder, som kan ansees for forsvarlige, vil den kun
dække en ringe brøkdel af næringsbehovet. A. er selv
erklæret afholdsmand.
Atwood [æ’twud], George (1745—1807), eng. fysiker,
konstruerede en maskine til undersøgelse af et faldende
legemes bevægelse.
Atwood [æ’twud], Thomas (1765—1838), organist i
London, elev af Mozart og Mendelssohn, har skrevet omkr.
20 operaer, pianostykker, anthems, kirkemusik. Ansees
som en af Englands mest fremragende komponister.
Atypi (græ. typos, præg), uregelmæssighed. Atypisk,
uden forbillede, uregelmæssig. A. sygdom (feber), en
saadan, hvis forløb afviger fra regelen. A. sprog,
mangelfuld, især stammende udtale.
Au, kemisk tegn for aurum (guid).
Aubade [åbád] (fr.), morgenrøde, betegnede
trubadurtidens morgenserenade. Bruges nu nærmest om
militære morgenkoncerter for høitstaaende personer.
Aubagne [åbáñ], by i Frankrige, depart. Bouches du
Rhone, 8724 indb. (1900), vin- og frugtavl, fabrikation
af sjaler.
Aubanel [åbanél], Joseph Marie Jean Baptiste
Théodore (1829—86), nyprovençalsk digter, blandt de
mest fremtrædende inden Félibreforbundet, viste sig i
sine kjærlighedsdigte «La miougrano entraduberto» («Den
halvaabne granatfrugt») som en egte lyriker med sterk
og vild glød, der ulmede og slog flammer under savnets
smerte, og med stor evne til at give rammende
farvesterke billeder. Foruden en ny digtsamling skrev han
ogsaa dramaer, hvoriblandt «Syndens brød». [Biografier
af Legré (1894) og Welter (1901).]
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
