Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 581-582 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Australien - Ordbøgerne: B - bearbeidelse ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(2.7 pr. km.²), er af britisk byrd, 90 pct. af det hele
antal. Forøvrigt er der endel irlændere og ikke saa
faa tyskere og andre europæere, kinesere (hvis antal
dog er minket betydelig, efterat der i 1880 blev paalagt
kineserne en indvandringsafgift) o. a. Karakteristisk for
A.s befolkningsforhold er den omstændighed, at den
mandlige befolkning er i flertal, især i Vestaustralien
(1901 : 113 000 af mandkjøn, 71 250 af kvindekjøn).
Dette finder sin forklaring i indvandringens beskaffenhed.
A. anvendtes fra 1787, da det første gang blev taget i
besiddelse af England, og helt til 1868, da deportationen
ophørte, som straffekoloni. I denne tid bragtes didhen 117000
mænd og 20000 kvinder. Til Vestaustralien, hvorhen
deportationen først begyndte 1853, bragtes kun mænd.
Ved siden af denne tilførsel har der gaaet en stadig
strøm af frivillig indvandrede, som i de sidste aar særlig
har bragt Vestaustralien et befolkningsoverskud
(guldgravere), men som for de øvrige kolonistaters
vedkommende omtrent balanceres af udvandringen.

Anakoretinsulaner.

A., hvor de oprindelige beboere kun fristede en
kummerlig tilværelse paa grund af verdensdelens
fattigdom paa næringsmidler, er under indflydelse af
den europæiske indvandring blevet et helt omskabt
produktionsomraade. I 1798 indførtes merinosfaaret,
nu tælles (efter en minskning dels som følge af
overproduktion paa uld, dels som følge af tørken 1902)
60—70 millioner faar. Antallet af kjør er 8 mill. og
af svin 1 mill, af heste 1 1/2 mill. Men især er det
guldfundene (fra 1851 af), som har grebet mægtig
ind i A.s udvikling. Udvindingen af guld var i
1904 større i A. (132 000 kg.)
end saavel i Afrika som i Amerikas Forenede stater,
og dets sølvproduktion, som vistnok staar langt under
Mexicos og de Forenede staters, er dog betydelig større
end i hvilketsomhelst af alle de øvrige sølvproducerende
lande. Ogsaa den øvrige bergverksproduktion er betydelig:
kobber, tin (særlig paa Tasmanien), jern, kul m. m.
Det er især i Sydaustralien, akerbruget drives ivrigst,
omend høsten er rigere i de gunstigere stillede stater
ved østkysten. Sydaustralien udfører hvede. I Queensland
trives sukkerrøret. Vinavlen arbeider sig op i den
sydøstlige del af landet. Men uld er A.s hovedudførselsartikel,
ligesom ogsaa A. er jordens vigtigste produktionsland for
uld. Udførselskvantumet har for A. (og Ny Seeland)
udgjort over 1/2 milliard eng. pund. Indenfor den
industrielle virksomhed, som i det hele endnu ikke
kan maale sig med Europas og Amerikas, kan nævnes
bryggeribedriften, møllevirksomheden, sukkerraffineringen.
Samtlige kolonistaters handelsomsætning, som
udviser en mægtig stigning fra aar til aar, udgjør (1904)
omtr. 1.3 milliard kr., af hvilken sum den større del falder
paa udførselen. — For A., som næsten helt savner farbare
elve, har den forholdsvis sterke udvikling af
jernbanenettet været af stor betydning. Fra Adelaide naar
jernveien til den store sjødepression, begyndelsen til
overlandslinjen Adelaide—Port Darwin, fra Sydney og
Melbourne over høifjeldet, som tidligere voldte færdselen
store vanskeligheder, til Murrays vanddistrikt.
Telegrafkabler forbinder A. saavel med Asien og Europa
(fra Port Darwin over Java og Singapore) som med Amerika
(siden 1902, fra Brisbane over Norfolkøen, Suva paa
Fidsji-øerne, Fanningøen til Vancouver i brit. Columbia)
og ligesaa med Ny Seeland og Nykaledonien. Paa
fastlandet har omtrent hvert eneste større nybygge sin
telegrafstation, og allerede 1872 var overlands-linjen
anlagt fra Port Augusta ved Spencergolfen til Palmerston
ved Port Darwin. De største byer er Sydney, Melbourne,
Adelaide og Brisbane.

Fra 1 jan. 1901 danner Australiens oprindelige
kolonier («Original states»), nemlig Nysydwales, Victoria,
Queensland, Sydaustralien, Vestaustralien og Tasmanien én
forbundsstat under navnet the «Commonwealth of
Australia». Den lovgivende myndighed udøves af kongen
(repræsenteret af en generalguvernør, ved hvis side staar
et statsraad paa 7 medlemmer), senatet og repræsentanternes
hus. For nærværende har denne fællesregjering
sit sæde i Melbourne, men som vordende hovedstad er
udseet den lille by Dalgety (300 indb., 1905) i Nysydwales.

Oceanien (se nærmere denne art.) bruges i nyere
tid ofte som fælles navn for den nærmest Australien,
mellem denne verdensdel og Amerika, liggende øverden.
Med navnet Polynesien (s. d.) betegner man isaafald kun
en del af øgrupperne, for hvis øvrige to hoveddele man
bruger navnene Melanesien (s. d.) og Mikronesien (s. d.).

Udforskning. Portugiseren Fernando de Magalhaes
(i alm. kaldt med den franske form af navnet Magellan)
var den første, som seilede over Stillehavet (dette navn
skriver sig fra ham) paa sin verdensomseiling, hvor han
1521 opdagede Ladronerne eller Marianerne. For datidens
opfatning fortonede der sig et stort «Austral»- eller
«Syd»-land paa den sydlige halvkugle, og det er først de
hollandske ekspeditioner fra de af hollænderne erhvervede
sydøstasiatiske øer, som har bragt klarhed over
Australfastlandets udstrækning. Dette kaldte hollænderne
Ny-holland, og 1642 naaede Abel Tasman sydspidsen af den
ø, som nu bærer hans navn (den kaldtes først Van
Diemens land). Som den tredje banebrydende forsker i
disse farvande møder os engelskmanden James Cook, hvis
store sjøreiser falder i aarene 1768—79. Det skyldes særlig
Cook, at A. blev gjenstand for den britiske regjerings
opmerksomhed. I følge med ham reiste naturforskeren
Johann Reinhold Forster, fra hvem navnet A. om
fastlandet skriver sig, og i slutten af 18 aarh. forsker i de
pacifiske farvande mænd som Vancouver, Lapérouse o. fl.
A., hvis kyster man kjendte efter Cooks og Flinders
udforskninger, vedblev, længe efterat deportationen var
begyndt, at være temmelig ukjendt i det indre. En
større reise udførtes eg. først af Sturt og Macleay 1829
i Murraydistriktet, senere af Eyre, som bereiste
Sydaustralien og opdagede Flindersbjergene og i 1840 Torrens-
og Eyre-sjøerne. Han udførte den første store australske
ørkenfærd. 1848 paabegyndte Leichhardt efter flere aars
forudgaaende store reiser (Reisejournal 1847) en overlandsfærd

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>