Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Australien - Australnegere - Australske sprog - Austrasien - Austrvegr - Autark - Autbert - Aut Cæsar aut nihil - Autenticitet - Autentiske (tonearter) - Ordbøgerne: B - bearbeidelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
landsfærd fra øst til vest, om hvis nærmere forløb intet
vides; sandsynligvis led ekspeditionen hungersdøden.
Blandt senere reisende kan nævnes John Mac Donall
Stuart (1862), hvis reiser foranledigede anlægget af
overlandstelegrafen, Warburton, Forrest og E. Giles, som
bl. a. opdagede Amadeus-sjøen (1872) og (1874—75)
vandrede fra Spencergolfen til Perth i Vestaustralien,
en strækning som fra Nordkap til Kap Matapan paa
Peloponnes. 1882—83 foretog Lindsay en storartet anlagt
karavanefærd (benyttede sig af kameler) i Vestaustraliens
lidet tilgjængelige ørkenegne. Af nyere forskere maa
nævnes nordmanden Lumholtz, som i begyndelsen af
1880-aarene opholdt sig i Queensland, særlig med
zoologisketnografiske studier for øie (se hans reiseverk:
«Blandt menneskeædere»). Tasmanien er særlig udforsket
af A. Wallace (1856—63), Nyguinea af russeren
Miklucho-Muclay, og senere af Finsch o. a. For Ny Seeland
begynder den nye tid med missionæren Marsdens ankomst
der 1814. Et nøiere kjendskab til øen skyldes
naturforskere som Dieffenbach, Hochstetter og Lendenfeld.
Talrige fortrinlig udstyrede ekspeditioner har i det
forløbne aarh. gjennemforsket Stillehavet og dets øer,
saaledes Kotzebues reise 1815, den rus. admiral Lütkes
jordomseiling 1826—29, den amer. kaptein Wilkes 1839—42,
det eng. krigsskib «Beagle»s med Charles Darwin som
naturforsker 1831—36. Idet her forøvrigt henvises til art.
Oceanien, minder vi om de store havforskningsekspeditioner,
den østerr. «Novara»-ekspedition 1857—59,
den eng. «Challenger»-ekspedition 1872—76,
den amer. «Tuscarora»-ekspedition, den tyske
«Gazelle»-ekspedition.
Udvandringen af nordmænd til A. har til sine tider
ikke været saa ganske ubetydelig, men den har havt en
meget uregelmæssig karakter. Den begyndte med et
ganske lidet tal i slutningen af 1860-aarene, men i
1871—75 udvandrede nær 1500 personer, og dette femaar
opviser i det hele det største antal. Udvandringen sank
i det næste femaar til under det halve og har siden
været ganske forsvindende med undtagelse af slutningen
af 1890-aarene, da nogle faa hundrede søgte veien did.
ialt er der i de 40 aar 1866—1905 udvandret 2685
nordmænd til A.
Den samlede norskfødte befolkning i A. er for aaret
1900 anslaaet til 5500, hvoraf naturligvis en væsentlig
del er knyttet til skibsfarten.
Vor vigtigste interesse er skibsfarten, som væsentlig
underholdes af seilskibe. De norske skibe deltager i
yarrah- og karritraden fra Vest-A. til Europa og
Syd-Afrika, i guano- og kopratraden fra Stillehavsøerne, i
hvedeeksporten til Europa og i trælasttraden fra Norge
og Østersjøen.
Vor vigtigste eksportartikel til A. er trælast, særlig
høvellast; desuden gaar der endel af forskjellige andre
varer som fisk, sardiner i olje, tran, papir m. m. Der er
ingen regelmæssig dampskibslinje mellem Norge og A.,
hvorfor varerne sendes over Hamburg og London.
Anderledes med trælasten, som gaar direkte i seilskibe.
Importen til A. af norske varer angives til over 7 mill. kr.
Over halvdelen gaar til Victoria, 1/4 til Ny-Sydwales
og resten til de øvrige kolonier.
Australnegere, indfødte beboere af det australske fastland.
De tilhører jordens laveststaaende folk. Deres
land er for den største del tørt og ørkenagtigt, kun
længst mod øst byder det gunstige eksistensbetingelser.
Det jagtbare vildt udgjøres væsentlig af pungdyr , og
slanger, vigtige nytteplanter mangler, vandforsyningen er
sparsom. A.s tilpasningsevne er dog saa stor, at kun
faa strøg paa kontinentet er helt ubeboet. Men de
ugunstige naturforhold har hindret større sociale
sammenslutninger og derved hemmet befolkningens udvikling.
A. er aldrig naaet udover det primitive samlerstadium.
Deres klædedragt indskrænker sig til belte og kappe af
skind, ofte bæres heller ikke disse; tatovering og
legemsbemaling er til gjengjæld alm. Virkelige huse, af træ
og fletverk, opføres kun i Nordaustralien; af redskaberne
viser jagtvaabnene en ikke ringe grad af opfindsomhed,
saaledes bumerangen og kastetræet. Baade var ukjendt
i Vestaustralien, men i brug paa østkysten. Grundlaget
for den sociale stammeordning er et høist kompliceret
klanvæsen med eksogami og totemisme. De religiøse
forestillinger indskrænker sig til aandetro og spøgelsefrygt. —
Beslegtet med a. var de uddøde tasmaniere paa
Van Diemens land (Tasmanien). [Carl Lumholtz, «Blandt
menneskeædere», Knut Dahl, «Dyr og vildmænd», II.]
Australske sprog. De a. s. er indbyrdes saa
forskjellige, at de enkelte stammer ikke forstaar hinanden,
men dog er de sikkert beslegtede. I modsætning til
papuaernes og melanesiernes sprog er de a. s. suffikssprog,
d. e. bøies ved endetillæg. Den grammatiske bøining
er rig, og de har en mængde kasus og tider, som kun
vanskelig kan gjengives i andre sprog, hvorimod
ordforraadet er ringe og kun eier udtryk for det
haandgribelige, ikke for begreber. Muligvis er der forbindelse
mellem a. s. og de kolariske sprog (f. eks. santalsproget)
i Indien. [Gabelentz, «Die Sprachwissenschaft», 2. Aufl.
(Leipzig 1901).]
Austrasien, af øst, navn for to lande.
1. Omraadet for en frankisk stamme ripuarier (s. d.)
mellem Meuse og Rhin, Karolingernes stamland; fra omtr.
500 til 678 mest et eget kongerige. Med Burgund og
Italien blev A.s omraade 843 Lothars kongerige, men
deltes 870 mellem Frankrige og Tyskland, væsentlig efter
sproggrænsen.
2. A. kaldtes ogsaa i 8—9 aarh. longobardernes
nordøstligste provins i Italien.
Austrvegr, eg. «den østlige vei», et i den norrøne
litteratur hyppig anvendt navn paa landene ø. f.
Østersjøen. I samme betydning forekommer ogsaa Austrlǫnd
og Austrrike. Jfr. Norvegr, Suðrvegr, Vestrvegr.
Autark (græ.), selvhersker, autokrat, s. d. Autarki,
selvregjering (politisk og moralsk). Hos stoikerne og
kynikerne: selvtilstrækkelighed, det at være sig selv nok,
kun søge sin egen ære og lykke. I dogmatiken: Gud
er sig selv nok og behøver ikke den skabte verden.
Autbert, en ældre benediktinermunk i Ny Corvey,
som 826 fulgte med Ansgar til Danmark. Vendte snart
tilbage.
Aut Cæsar aut nihil (lat.), mundheld: enten (vil jeg
være) keiser eller intet, d. e. alt eller intet.
Autenticitet (græ.), egthed (om dokumenter, meddelelser o. l.).
Autentisk, egte, troværdig, paalidelig.
Autentiske kaldtes nogle gamle kirketonearter, i
modsætning til de saakaldte plagale. En autentisk slutning
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
