Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Azcarraga y Palmero, Marcelo de - Azeffoun - Azeglio, Massimo Taparelli, marki af - Azimut - Azincourt - Azoblaat - Azofarvestoffe - Azoforbindelser - Ordbøgerne: B - befale ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Mexico 1862. Efter Alfons XII’s tronbestigelse ansattes
han i krigsministeriet og har siden 1890 været
krigsminister i de fleste konservative ministerier. Efter
Canovas mord 1900 var han en kort tid ministerpræsident.
Azeffoun, havn i Algeriet, depart. Alger. Postkontor.
Azeglio [adseljo], Massimo Taparelli, marki
af (1798—1866), ital. statsmand og forfatter, studerede
som ung ivrig malerkunst og videnskab, bosatte sig
1830 i Milano og egtede her en datter af den
berømte digter Manzoni (s. d.). Sterkt paavirket af
svigerfaderen skrev han romanerne «Ettore Fieramosca» og
«Niccolo de’ Lapi», der var bestemt til at vække den
italienske samlingsfølelse og ogsaa gjorde dette i høi
grad. Paa grund af sine liberale idéer udvistes han 1846
af Milano, tog senere ophold i Rom og støttede pave
Pius IX i dennes reformatoriske arbeide. Deltog 1848
i frihedskampen mod Østerrige, var 1849—52
premierminister under Victor Emanuel.
Azimut, bue af horisonten fra meridianen til det
punkt, der træffes af høidecirkelen gjennem den iagttagne
stjerne; regnes fra syd (eller nord) 180° mod øst eller vest.
A. og høide bestemmer en stjernes sted paa himmelen,
naar observationsstedet og -tiden kjendes.
Azimutalcirkel, en inddelt, vandret cirkel til at maale a.;
azimutalur, apparat til at finde solens a. og deraf
klokkeslettet, bestaar af en paa en vandret flade anbragt
lodret stift, hvis skyggestribe med middagslinjen danner
den søgte vinkel. Azimutkompas, redskab til peiling
af solen, hvorved dens a. bestemmes. Azimutfeil,
meridianinstrumentets afvigelse fra middagslinjen.
Azincourt [azækur], landsby i Nordfrankrige, depart.
Pas-de-Calais, 303 indb. Her seirede 25 okt. 1415
engelskmændene under kong Henrik V over franskmændene.
Azoblaat, et blaat azofarvestof, der faaes ved kobling
af diazoteret tolidin med en α-naftolsulfonsyre. Hører
til de saakaldte saltfarver og farver ubeiset bomuld blaa.
Azofarvestoffe kaldes en stor og meget vigtig gruppe
kunstige, organiske farvestoffe. De er, som navnet
antyder, azoforbindelser og indeholder som alle saadanne
grupper — N:N—, der kaldes disse farvestoffes kromofore
gruppe. Men stoffe som azobenzol, C6H5N:N.C6H5, er
vistnok farvede, men ikke farvestoffe. Saadanne opstaar
først, naar i azobenzol o. l. saakaldte kromogener flere
eller færre vandstoftomer ombyttes med saltdannende
(saakaldte auxokrome) grupper som amidogruppen (NH2)
eller hydroksyl; derved dannes amido- og
oksy-azofarvestoffe. Yderligere forøges evnen til at forene
sig med dyriske fibrer eller med beiser ofte ved indførelse af
«sulfonsyregrupper» (SO3H) istedetfor vandstofatomer, og
ved erstatning af vandstofatomer med forskjellige
kulstofholdige radikaler (ætyl, metyl, fenyl o. m. a.) faaes
farvestoffe med forskjellige nuancer. Som eksempler kan
anføres anilingult, C6H5N:N.C6H4NH2, der er et
amidoazofarvestof, syregult, der er en tilsvarende
sulfonsyre, HSO3.C6H4N:N.C6H4NH2, og endelig
heliantin, der afledes af det sidste ved ombytning af
vandstoffet i NH2 med 2 metylgrupper: HSO3.C6H4N:N.C6H4N(CH3)2, samt Sudan G., der er et gulbrunt
oksyazofarvestof, C6H5N:N.C6H3(0H)2
Azofarvestoffene fremstilles, idet man af et aromatisk amin
(anilin, toluidin, benzidin, tolidin, naftylamin o. m. a.)
ved behandling med natriumnitrit og syre danner en
diazoforbindelse (s. d.), som derpaa uden først at isoleres
bringes sammen med et aromatisk amin eller fenol, der
da forener sig med diazoforbindelsen («kobles») til et
azofarvestof. Dette fældes ud om nødvendigt ved tilsætning
af kogsalt («udsaltes») og bringes i handelen som et
tørt pulver. De simplere sammensatte azofarvestoffe
er gule, orange eller rødlige; intensive røde
farvestoffe samt blaa og sorte farvestoffe har ofte 2
azogrupper i molekylet. Saadanne kan faaes ved at
omdanne et amidoazofarvestof til en diazoforbindelse og
koble med et amin eller fenol, eller ved at benytte
diaminer som benzidin, tolidin o. a. som udgangsmateriale;
man faar derved henholdsvis saakaldte
tetrazofarvestoffe og saltfarver. I almindelighed
farver azofarvestoffe uld og beiset bomuld, og
indtil 1884 kjendtes kun tre farvestoffe, nemlig
kurkuma, safflor og orlean, der kunde farve bomuld «direkte»
uden beisning; dette er imidlertid tilfældet med
«salt-farverne», der lader sig overføre paa bomuld fra en
saltholdig (deraf navnet), neutral eller svagt alkalisk,
varm opløsning. Derved har azofarvestoffene faaet en
uanet teknisk betydning, idet bomuldsstoffe nu
overveiende farves med saadanne saltfarver. Ogsaa i
tøitrykkeriet anvendes azofarvestoffe meget, og her dannes
de i regelen paa selve stoffene, hvorved man gjennem
forholdsvis faa operationer bliver i stand til at
frembringe flerfarvede trykninger. Fabrikationen af
azofarvestoffe er en meget stor industri; i 1902 blev ikke
mindre end 500 forskjellige azofarvestoffe fremstillet i
større maalestok, og paa samme tid var mindst 25000
patenteret, og det lod sig beregne, at mindst 3159000
forskjellige, men selvfølgelig langt fra lige anvendelige
azofarvestoffe med lethed kunde fremstilles.
Azofarvestoffene bringes i handelen med vilkaarlig valgte navne,
hvortil føies bogstaver, der skal antyde nuancen: G el.
Y = gul (gelb, yellow), R = rød (roth), B = blaa (blau),
O = orange o. s. v. Intensiteten betegnes ved tilføiede
tal. Som eksempler paa vigtigere azofarvestoffe skal
under henvisning til vedkommende specialartikler anføres:
krysoïdin, bismarckbrunt, syregult, tropæolinerne,
ponceau, palatinskarlagen, egterødt, Biebricher skarlagen,
brillantsort, diamantsort, kongorødt, benzopurpurin 4 B,
azoblaat, krysamin G.
Azoforbindelser er kvælstofholdige, organiske
forbindelser, som indeholder to «aromatiske radikaler»,
f. eks. fenyl eller naftyl, der er forbundet med
hinanden ved 2 kvælstofatomer (heraf navnet: azote (fr.),
kvælstof). A. er farvede (gule, røde) legemer, der kan
vindes ved reduktion af aromatiske nitroforbindelser i
alkalisk opløsning. Af nitrobenzol vindes saaledes azobenzol
(C6H5N:NC6H5) ved opvarmning med alkohol
og kaliumhydroksyd. Rødt, krystallinsk legeme, smeltep.
68° kogep. 293. Azobenzol kan optage vandstof og derved
danne hydrazobenzol (C6H5.NH.NH.C6H5),
der er et farveløst, neutralt stof, som ved indvirkning af
konc. saltsyre omdannes til det i farvestoftekniken
vigtige benzidin (s. d.), der har samme sammensætning
som hydrazobenzol (C12H12N2), men ganske andre
egenskaber. Azoksybenzol er et gult, krystallinsk stof,
der ogsaa vindes ved reduktion af nitrobenzol; det er
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
