- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
603-604

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Azoforbindelser - Azoiske formation, se Arkæisk formation - Azorerne - Azteker - Azua - Azur - Azurara - Azurit, se Kobberlasur - Azymiter - B - Ordbøgerne: B - befale ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sammensat C6H5N2OC6H5. De her nævnte stoffe kan
tjene som typer for forbindelser af den nævnte art. De
talrigste og vigtigste a. er imidlertid saadanne, som afledes
af de simplere, derved at vandstofatomer i de aromatiske
radikaler ombyttes med amidogruppen (NH2) eller
hydroksyl (OH). Saadanne «amidoazoforbindelser» og
«oksyazoforbindelser» faaes af de saakaldte diazoforbindelser
(s. d.) ved indvirkning af aromatiske aminer eller fenoler
og har meget stor betydning som farvestoffe, se
Azofarvestoffe.

Azoiske formation, se Arkæisk formation.

Azorerne (port. Ilhas dos Açores, Høg-øerne, af
englænderne ogsaa kaldt Western Islands) er en samling
af 10 egte oceaniske øer, som stiger steilt op af det
midtre Atlanterhav fra et undersjøisk plateau (begrænset
af 1000 m.-linjen) paa Dolphinryggen, ca. 1500 km. v. f.
Portugal (den nordvestligste ø, Corvo, ligger omtr. midt
mellem Portugal og New Foundland), omtr. paa Lissabons
bredde (37°—39° 45’ n. br.). Areal 2388 km.2 (som
Jarlsberg og Larviks amt) med 256300 indb. (107 pr.
km.2). A. er ordnet i 3 grupper:

1. Corvo og Flores.

2. Terceira, Sao George, Fayal, Pico (som naar høiest,
2320 m.), Graciosa.

3. Sao Miguel (den største, 777 km.2),
Santa Maria og Formiges. Øerne, som har vakre
bjerglandskaber, er siden tertiærtiden dannet af nyere
vulkanske masser; derom vidner de mange kratere og de
eiendommelige, af sjøer opfyldte kraterkjedler (caldeiras).
Den vulkanske virksomhed finder endnu sted paa den
midtre og østlige øgruppe og har bl. a. givet sig udslag
i undersjøiske udbrud, hvorved gjentagne gange smaaøer
for en tid er hævet op. A. har et udpræget oceanisk
klima med smaa daglige og aarlige amplituder, men
med hyppig og sterk vind. Det milde og fugtige klima
begunstiger i høi grad dyrkning af vin og sydfrugter,
særlig appelsiner for det engelske marked. Den dygtige
og strævsomme befolkning er væsentlig af port. herkomst,
dog sterkt opblandet. Hovedstad er Angra paa Terceira
med ca. 11000 indb.; men den største by og paa grund
af sin sterke molo mest besøgte havn er Punta Delgada
paa Sao Miguel med ca. 18000 indb. A. kjendtes
rimeligvis af karthagerne (puniske mynter er fundet paa
Corvo) og af araberne. Gjenopdagedes i 14 aarh. af
italienere og 1431 af portugiserne, som eier øerne og
styrer dem som en prov. af Portugal, ikke som koloni.

Azteker, den sidste nahuastamme, der indvandrede
til Anahuak i Mexico, efter sagnet fra landet Aztlan.
Ved begyndelsen af 14 aarh. grundede de byen
Tenochtitlan paa en holme i Tezcucosjøen, men var endnu en
tidlang tributpligtige til en nærboende stamme. Krigerske
og fortrinlig organiserede afkastede de i 15 aarh. det
fremmede aag, beseirede sine tidligere herrer og sluttede
det bekjendte forbund med Tezcuco og Tlacopan.
A. beholdt førerskabet i forbundet. I løbet af kort tid
underkastede de sig store dele af det sydlige og østlige
Mexico, indtil deres herredømme pludselig blev omstyrtet
af Cortes 1521. De besad en omfattende tradition,
som delvis fastholdtes ved hjælp af konventionelle
billeder og hieroglyfiske skrifttegn i «codices», af hvilke
et antal er bevaret i europæiske biblioteker og danner
et vigtigt grundlag for kjendskabet til Mexicos gamle
kultur. A. udgjør endnu i enkelte strøg i Mexico et
fremtrædende folkeelement og har i afsidesliggende egne
holdt fast ved mange af sine gamle skikke og sedvaner,
saavelsom ved sit sprog, nahuatl.

Azua, havneby i Vestindien paa øen Haïti,
republiken Domingo, ved elven Bia, 5 km. fra dens munding.
Ga. 2000 indb. 300 huse. Hesteavl. Svovlkilder.

Azur (nylat. af persisk lâzuward), lasursten eller
kobberlasur, ogsaa ultramarin og almindeligt mørkeblaat
koboltglas. Azurblaa, himmelblaa.

Azurara, flekke med havn i Portugal ved elven
Ave. 1010 indb. Jernbanestation paa linjen
Porto—Familicão.

Azurit, se Kobberlasur.

Azymiter, et øgenavn, som de ortodokse grækere
gav latinerne, fordi de brugte usyret brød ved nadveren.
Til gjengjæld kaldte latinerne grækerne prozymiter
(fermentarii), fordi de anvendte syret brød.

B.



B, det 2det bogstav i alfabetet (i den aeldre runerække
det 18de, i den yngre det 13de tegn), er en læbelyd (s. d.).
— B var tidligere den anden tone i grundskalaen fra
A, tilsvarende vort H, og betegnedes med B quadratum
(♯) til adskillelse fra det en halv tone lavere liggende
B rotundum (t?) og det en halv tone høiere liggende
B cancellatum (♯). Disse tre tegn bruges nu som
fortegn, og B betegner H med ♭ foran. Som fork. betyder
B. basso, c. B. col basso, CB. contrabasso, B. c.
basso continuo. — Paa mynter betegner B landets
andet myntsted (f. eks. Hannover, Rouen). Som fork.
betyder b beatus, salig. I kemien er B tegn for Bor (s. d.).

[1]

[1]
befehlen ⓣ befale; (an)befale, overgive.

befehligen ⓣ beordre; anføre, kommandere.

befeinden ⓣ vise fiendskab mod, angribe.

Befeindung ⓣ f, angreb.

befestigen ⓣ (be)fæste.

befeuchten ⓣ væde, fagte.

Beffchen ⓣ n, bladkrave; snip, smæk.

beffroi ⓕ m, vagttaarn; stormklokke; klokkestol.

befiedern ⓣ befjære.

befinde sig — ⓣ sich befinden — ⓔ be, do, feel, find one’s self — ⓕ se trouver, être; se porter; aller, befindes at være — ⓣ befunden werden, sein — ⓔ prove (to be) — ⓕ se trouver.

befinden ⓣ finde, erkjende, anse for; (sich) befinde sig. Befinden n, befindende; skjøn.

befindende — ⓣ Befinden n — ⓔ (state of) health — ⓕ (état (m) de) santé f.

befindlich ⓣ som befinder sig (et el. andet sted).

befippelse — ⓣ Bestürzung f — ⓔ perplexity, flurry — ⓕ perplexité f.

befippet — ⓣ bestürzt, bedutzt, betreten — ⓔ flurried, perplexed, disconcerted — ⓕ perplexe, ébaubi.

befit ⓔ passe, sømme sig for.

beflecken ⓣ tilsmudse. Schuhe b. bagflikke.

beflissen ⓣ flittig, ivrig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:03:15 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free