Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bagdad - Bagdadbanen - Bagehot, Walter - Bagelen - Bagepulver - Bagere - Bageri m. m., se Brød - Bagerlovgivning - Bagevje - Bagge (adelsslegt) - Ordbøgerne: B - Beklagter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tager sig paa afstand godt ud, men har skidne, trange
og krogede gader og stygge huse med bagsiderne ud
mod gaden. — Fra storhedstiden er kun bevaret nogle
taarne, moskéer og grave. B. er en livlig handelsby,
hvis basarer er fulde af orientalske, særlig indiske
og persiske varer. Udfører korn, dadler, uld,
galæbler, sesam, tepper etc., og indfører sukker,
fabrikvarer m. m. Næsten al handel er paa engelske og
arabiske hænder, og den livlige dampskibstrafik
nedover elven til Basra besørges af engelske skibe;
megen elvetrafik foregaar paa eiendommelige gammeldags
baade eller flaader, som nærmest bestaar af oppustede
huder omkring et let træskelet. B. er samlingsstedet
for en mængde pilgrimme til Mekka. Hovedstation for
den engelsk-indiske telegraf. Norsk vicekonsulat under
generalkonsulatet i Konstantinopel. — B. skal være anlagt
af kalifen Almansor ca. 760 e. Kr., men der var ogsaa
en by her før den tid. Udvidedes af Harun-al-rashid
og skal i det 10 aarh have havt 2 mill. indb. Var da
hovedstad for det store arabiske rige og centrum for
arabisk kultur og lærdom. B. blev plyndret 1258 og
1401 af mongolerne og taget i endelig besiddelse af
tyrkerne 1638.
Bagdadbanen, en dels færdig og dels projekteret
jernbane fra Lilleasien til den Persiske bugt, udgaar fra
byen Konia i det sydlige Lilleasien, hvor den staar i
forbindelse med det øvrige banenet paa halvøen, og skal
gaa over Taurus til Adana (lidt indenfor kysten inderst
i Middelhavet). Derfra over Eufrat til Mosul og Bagdad
ved Tigris og Basra ved Sjat-el-Arab til en havn ved
den Persiske bugt. Dens længde bliver ca. 2500 km.
Skal bygges i løbet af 8 aar (denne tid bliver dog
ganske sikkert overskredet) og er anslaaet til at koste
ca. 450 mill. kr. Et tysk selskab har af den tyrkiske
regjering faaet koncession paa banen (23 dec. 1899), og
denne maa derfor ansees som et led i Tysklands kamp
om handelsherredømmet i tyrk. Asien. Den tyrkiske
regjering har garanteret banen en vis indtægt pr. km.
og har ret til naarsomhelst at indløse den.
Bagehot [bædžet], Walter (1826—77), eng. nationaløkonom
og politisk forfatter. Var først bankier, men
blev 1860 redaktør af det indflydelsesrige ugeskrift
«The economist». B. skrev den fortrinlige udredning: «The
English constitution» (1867), en indledning til sociologien:
«Physics and politics» (1872) og en klar og aandfuld
belysning af det engelske pengemarked og dets internationale
betydning: «Lombard street» (1873), foruden en
række mindre litterære, økonomiske og biografiske
afhandlinger, der udkom i 3 bind efter hans død.
Bagelen, residentskab paa sydkysten af Java (holl.
Indien), 3418 km.2 med 1439000 indb., d. e. 420 pr. km.2
Den nordl. del er opfyldt af fjelde, men den sydl. er
frugtbar med avl af ris, kaffe, sukker, tobak o. s. v.
Bagepulver, salte, som tilsættes deigen istf. gjær for
ved luftudvikling at bevirke hævningen. 1848 begyndte
man med kulsurt natron + saltsyre (kulsyreudvikling).
Bekjendt er Horsford-Liebigs b. (surt kaliumfosfat
og dobbelt kulsur natron). Andre b. indeholder
foruden kulsyre salte (soda, hjortetaksalt o. l.) alun,
vinsten m. m. i vekslende blandinger. — Bruges mest i
England og Amerika.
Bagere, bagerlaug og bagerforeninger.
Haandverksmæssig bageridrift voksede som alt borgerligt
haandverk frem af og med byudviklingen. I det 13 aarh. var
bagerhaandverket saavidt fagmæssig udviklet i Bergen,
at det nævnes i Magnus Lagabøters bylov (1276). Laug
var kun oprettet af de tyske kontorers «embedsmænd»
(14 aarh.), medens de norske haandverkere levede og
virkede under «stort fortryk». De havde dog allerede
før de tyske «embedsmænds» fordrivelse (1559)
laugsmæssige foreninger, som optog en større del af de tyske
laugsbestemmelser, og som under Kristian V (1681—82)
gik over til virkeligt, lovmæssigt laug. Ved loven af 1839
ophævedes laugene, dog saaledes, at de sukcessivt
inddroges. I Kristiania bortfaldt lauget for bagernes
vedkommende allerede 1848, og samtidig stiftedes
«Bagermestrenes forening i Christiania». I Bergen, hvor
professionen var privilegeret, bevaredes en laugsmæssig
ordning helt til 1891, da privilegiet samtidig bortfaldt.
De norske bagere har siden 1885 været undergivet en
række indskrænkninger ved lovbestemmelser (se nedenfor).
Forholdene har medført en overgang til maskinel drift,
som derfor i større bedrifter er gjennemført. — I 1898
stiftedes «Bagernes landsforening».
Bageri m. m., se Brød.
Bagerlovgivning. Som et udslag af arbeiderbeskyttelse
(s. d.) er der i Norge givet lovbestemmelser om
indskrænkning af arbeidstiden i bagerier. Den første, lidet
omfattende lov gaves 12/10 1857. Denne er efterhaanden
afløst af love af 17/6 1885, 14/7 1894, 6/8 1897 med
tillægslov af 20/5 1899 og endelig af den nu (1907)
gjaldende lov af 24/4 1906. Efter denne er med visse
undtagelser al brødbagning forbudt paa 17 mai samt paa
søndag og andre helligdage, disse regnet fra den
foregaaende dags aften kl. 6 til vedkommende søn- eller
helligdags aften kl. 12. Sur- og hævlægning samt
ovnsfyring kan foregaa før kl. 12. Forbudsbestemmelsen
har ikke anvendelse paa bagermestrenes personlige
arbeide paa lørdag eller andre helligaftener indtil kl. 8.
Paa hverdagene er det forbudt enhver, der driver
bagernæring, i tiden fra kl. 8 aften til kl. 6 morgen at
anvende sine i bageriet beskjæftigede folk til andet arbeide
end tørring af kavringer og skibsbrød, sur-og hævlægning
samt ovnsfyring. Paa visse betingelser kan dog
deiglavning udføres fra kl. 5 morgen. Børn under 14 aar
maa ikke sysselsættes i bagerier. For unge mennesker
mellem 14 og 18 aar gjælder enkelte indskrænkende
bestemmelser.
Bagevje kaldes saadanne steder i en elv, hvor
strømmen paa grund af ujevnheder i bunden eller udskydende
nes o. l. gaar den modsatte vei af vandets egentlige løb.
Bagge, n. adelsslegt, der optræder i midten af det
14 aarh. Af dens mere fremtrædende medlemmer kan
nævnes Oluf B., der i 1489 var rigsraad; hans
sønnesøn Oluf B., med hvem slegten formentlig uddøde i
1525, var rigsraad i 1524 og gift med Anne Pedersdatter
til Hatteberg, datter af hr. Peder Carlsen til Hatteberg
og fru Bothilde Svalesdatter Smør. En yngre adelig
slegt B. «af Holmegaard», der førte en lindorm i sit
vaaben, optræder i midten af det 16 aarh. med Peder
B., der blev adlet i 1582. Slegten gik 100 aar efter over
i bondestand og forsvandt.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
