Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 645-646 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bagge, Jakob - Bagge (øgenavn) - Baggensstäket - Bagger, Carl Christian - Baggesen, Jens - Baggjellesnegle, se Snegle - Baghale sig - Baghalpur - Baghelkand - Bagheria - Baghold - Ordbøgerne: B - bekræftelse ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bagge, Jakob (1499—1577), sv. sjøhelt. Var 1563
admiral for en svensk flaade, der ved Bornholm kom
i kamp med den danske og seirede. Dermed begyndte
den nordiske syvaarskrig, i hvis første aar den svenske
flaade førtes af B., men i sjøslaget ved Öland 1564
sprang hans admiralskib «Makalos» med 173 kanoner
og 700 mand i luften; selv kom han i dansk fangenskab.

Bagge, et i gamle dage af danske og svenske hyppig
brugt øgenavn for nordmændene, er sv. bagge, væder,
dernæst ogsaa egensindig person, sigtende til den
nordmændene tillagte stædighed. Baade i Danmark og
Sverige sagde man forøvrigt ogsaa almindelig for b.
norbagge, og dette ord har holdt sig som betegnelse
for de smaa norske fjordheste.

Baggensstäket (Baggarstäcket), trangt sund i
Stockholms skjærgaard mellem Värmdön og fastlandet
(Södermanland), grundt og bare seilbart for mindre fartøier
(der har flere gange været tale om at uddybe det). Skal
være opkaldt efter Jakob Bagge. Russerne gjorde
landgang her 13 aug. 1719.

Bagger, Carl Christian (1807—46), d. digter,
debuterede i Heibergs «Flyvende post» med digtet
«Ønskerne», der vakte megen opmerksomhed. 1834 udgav
han «Smaadigte», som trods sit betydelige indhold
(f. eks. «Et sendebrev», «Den engelske kaptajn») knapt
blev anmeldt, vel nærmest fordi deres forfatter havde
gjort sig ilde omtalt ved sit tøilesløse liv. Heller ikke
den under navnet Johannes Harring udgivne originale
og betydelige roman «Min broders levnet» (1835), der
giver realistiske skildringer fra hans vilde liv blandt
kjøbenhavnske svirebrødre, slog an. I 1827 var B. blevet
forlovet med Thora Fiedler fra Basnes; dette forhold,
som hendes familie af al magt søgte at faa opløst, har
inspireret B. til flere skjønne digte, blandt hvilke
«Dampskibet Løven» er det mest bekjendte. I 1836 blev B.
redaktør af «Fyns stiftstidende» og gift med sin elskede;
hvad han skrev efter denne tid er uden større betydning.

Baggesen, Jens (1764—1826), d. digter, f. i Korsør,
voksede op under fattige forhold, men blev tidlig opdaget
og hjulpet frem til student. I Kjøbenhavn tog digteren
Pram sig af ham, og efterat han havde slaaet igjennem med
sine «Komiske fortællinger» (1785), hvor han gik i Wessels
fodspor, fik han velyndere i den fornemme verden, særlig
blandt den tyske adel.

Jens Baggesen.

I 1789 drog han til udlandet; hermed begyndte hans urolige
flakken mellem Danmark og udlandet, som varede hele hans liv.
I 1798 blev han meddirektør ved det kongelige teater i
Kjøbenhavn, 1811 professor i dansk sprog og litteratur i Kiel,
men virkede kun ganske kort i begge stillinger. Han var to
gange gift, først med Sofie Haller fra Bern (d. 1797), siden
med Fanny Reybaz fra Paris (d. 1822). B. var et skarpt
og vittigt hoved, men en ustadig og urolig natur, altid
paa reiser og altid forelsket, stadig plaget af sygelighed
og pengesorger, optraadte snart som dansk og snart som
tysk digter; han havde mange idéer og stemninger, men
uden større dybde, var en glimrende, smidig versvirtuos
og sprogkunstner, men ogsaa ofte søgt og affekteret. Han
tilhørte i sin digtning det 18 aarh., men stod midt i
overgangstiden. Han stillede sig tidlig skarpt kritisk
ligeoverfor Oehlenschläger; det kom flere gange til
forsoning, indtil han i 1813 begyndte den heftige litterære
krig, som varede ved helt til 1820, da han for bestandig
forlod Danmark. Hans skarpe og skaanselløse kritik
foraarsagede en voldsom kamp; Oehlenschlägers unge, blinde
beundrere, «tylvten» (Carsten Hauch, Poul Møller o. a.),
rykkede frem til forsvar med hensynsløse kontraangreb
paa fredsforstyrreren, medens andre, særlig Grundtvig,
hævdede det berettigede i kritiken. Af B.s danske
verker maa foruden «Komiske fortællinger» nævnes den
fortrinlige oversættelse af Holbergs «Niels Klim» (1789),
den aandfulde, livlige reiseberetning «Labyrinthen»
(1792—93), de ypperlige «Skjemtsomme rimbreve» (1806),
«Gjengangeren og han selv» (1807), digtsamlingerne fra
1807 og 1808, «Thora fra Havsgaard» (1814), de fortræffelige
«Poetiske epistler» (1814), «Det evige sindbillede»
(1815), «Rosenblade med et par torne» (1819) — og af
hans tyske arbeider det idylliske epos «Parthenais» (1802),
«Gedichte» (1802), «Heideblumen» (1808), «Der Karfunkel-
oder Klingklingel-Almanach» (1810), «Der vollendete
Faust» og det store humoristiske epos «Adam und Eva»,
der begge udkom efter hans død. [Litt.: A. Baggesen,
«J. Baggesens biographie» (Kbh. 1845—56, 4 bd.); Kr.
Arentzen, «Baggesen og Oehlenschlåger» (Kbh. 1870—78,
8 bd.).]

Baggjellesnegle, se Snegle.

Baghale sig, sjøudtr., siges om vinden, naar den
gaar rundt mod solen; alm. gaar vinden i godveir rundt
med solen i dagens løb, «solgangsveir», «solgangsvind».

Baghalpur.

1. En del (division) af provinsen Bengalen i det n.
Forindien, 53000 km.² med 8721484 indb. Den
n. del af B. er et sletteland (omkring Ganges), den s. del
et fjeldland. Usundt klima. Der dyrkes ris, hvede, hirse,
mais, indigo o. m. De fleste indb. er hinduer. —

2. Hovedstad i divisionen, ved Ganges og jernbanen
Kalkutta—Delhi, 75273 indb. (1901); industri i bomuld
og silke.

Baghelkand, landskab i det midtre Indien, syd for
Ganges, over 29000 km.² med ca. 1700000 indb. (1901),
omfatter 6 indiske stater under engelsk overhøihed.

Bagheria, by paa nordkysten af Sicilien, nær Palermo,
18329 indb. (1901). Omegnen frugtbar (avl af vin og oliven).

Baghold kommer ikke sjelden til anvendelse i den
lille krig (guerilla), naar man, som oftest ved hjælp af
frivillige afdelinger, skyttertroppe (franctireurs), vil søge
at forstyrre eller helt at afbryde fiendens forbindelser
med hans hjemland (etappelinjer). Til forskjel fra
overfald (s. d.) benyttes betegnelsen b., naar man lægger sig
paa lur ligeoverfor en fiende paa marsch for at bemægtige
sig vognkolonner, jernbanetog, befri fangetransporter o. l.
B. vælges gjerne ud til siden af fiendens marschvei
indenfor virksomt geværskudhold (4—500 m.) paa steder,


[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>