- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
649-650

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bagler - Bagn, se Søndre Aurdal - Bagnacavallo - Bagnara Calabra - Bagneres de Bigorre - Bagneres de Luchon - Bagnes, Val de - Bagni - Bagning, se Brød - Bagnkop - Bagno - Bagno in Romagna - Bagratider - Bagration, Peter Ivanovitsj - Bagratsch-Køll - Bagratunier, se Bagratider - Bagskot - Bagsterfløyg - Bagtrop, se Eftertrop - Bagvand - Bahadur shah - Bahama-øerne - Bahar - Baharijeh - Ordbøgerne: B - beleibt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Under Sverres søn, Haakon, der forligte sig med
biskoperne, opløstes partiet, men fornyedes atter
ved hans død. En anden foregiven søn af Magnus
Erlingssøn, Erling Steinvæg, blev dets konge, senere
biskop Nikolaus’ søstersøn Philippus. Han støttedes
af danskekongen Valdemar II og beholdt ved forliget
med birkebeinerne 1208 magten i Viken og paa Oplandene,
dog under kong Inge Baardssøns overhøihed. Efter
Philippus’ død gik baglerne, som efterhaanden havde
forladt sit hierarkiske program for at kjæmpe for rent
aristokratiske eller personlige formaal, frivillig under
kong Haakon Haakonssøn og aflagde sit gamle partinavn.
Dette udledes af bagall (lat. baculus), bispestav.

Bagn, se Søndre Aurdal.

Bagnacavallo [bañakava’llo], by i n. Italien, prov.
Ravenna, 15176 indb., silkevæverier (oldt.s Tiberiacum).

Bagnara [bañara] Calabra, by i sydlige Italien,
prov. Reggio ved det Tyrrenske hav, 11136 indb. (1901).
Udførsel af træ, olje, vin og kager, som sendes over hele
Kalabrien. Anlagt af Robert Guiscard.

Bagneres de Bigorre [bañær də bigå’r].

1. Berømt badested i sydvestlige Frankrige, depart.
Hautes-Pyrénées, paa venstre side af elven Adour ved
indgangen til Campandalen i Pyrenæerne, 570 m. høit,
8671 indb, med varme kilder (31—51° C.), jern, svovlsur
kalk, 20000 badegjester aarlig (gigt, krampe, lamhed).
Ogsaa vinterkursted. Romernes Vicus Aquensis balneariæ.

2. B. de Luchon [bañær də lyžõ’], badested i
sydvestlige Frankrige, depart. Haute Garonne i pyrenæerdalen
Luchon, 628 m. høit, 3260 indb. Varme svovlkilder
(17—64° C.), 30 à 40000 badegjester aarlig (kjertelsyge,
udslet, gigt o. s. v.). Enestaaende vakker beliggenhed,
prægtigt kurhus. Romernes Aquæ Onesiæ.

Bagnes [ban], Val de, i sydvestlige Schweiz, kanton
Wallis, sidedal til Rhônedalen, ved elven Dranse. Øverst
oppe er dalen spærret af isbræer; ved Sembranchier
pasdal til Store St. Bernhard. Største kommune Les
Chables med en varm kilde, hvoraf dalens navn.

Bagni [báñi].

1. B. di Lucca, badested i Mellem-Italien, prov. Lucca,
varme jernkilder (31—56°) mod gigt, nervøsitet o. s. v.,
meget besøgt.

2. B. San-Giuliano,
badested i Mellem-Italien, prøv. Pisa, 7 km. n.ø. f. byen
Pisa, varme kilder (29—44°), indeholder svovlsure
alkalier (mod gigt, reumatisme), meget besøgt.

Bagning, se Brød.

Bagnkop, havn paa øen Langeland, Danmark.

Bagno [báño] (ital.), bad. Oprindelig slavefængslet
ved siden af badene i Konstantinopels seralj, dernæst
benævnelse paa de stratanstalter i Frankrige, som i
18 aarh. afløste galeierne. Fangerne i b. var lænket dag
og nat og brændemerket paa høire skulder. Napoleon III
indførte straffekolonier (Cayenne o. a.) istedetfor b.

Bagno [báño] in Romagna, by i Mellem-Italien,
prov. Firenze, 9601 indb. Ringmure, berømte varme bade
(41—44°), kjendt af romerne; indeholder kulsurt natron.

Bagratider (Bagratunier), herskerslegt i Armenien
og Georgien; 885 blev Aschod den store anerkjendt som
konge i Armenien af den daværende Kalif; hans
efterkommere regjerede i 200 aar; en gren regjerede i Lille
Armenien til 1675. I Georgien regjerede R. (maaske en
anden slegt) fra omkr. 800 til 1810.

Bagration, Peter Ivanovitsj (1765—1812), rus.
general. Deltog med udmerkelse i alle rus. krige 1783—1812.
Efter Finlands besættelse af russerne 1808 førte
han det korps, der besatte Ålandsøerne for herfra at
angribe Sverige. Arméchef i «fædrelandskrigen» mod
Napoleon 1812; dødelig saaret ved Borodino. (Bog-rati-on,
d. e. han er krigens gud.)

Bagratsch-Køll, Central-Asiens største indsjø, i det
nordlige Øst Turkestan, mellem Tien-schan og Kurruktag.
Dens tilløb er Khajdik-gol fra n.v. og dens afløb
Kontje-darja, som mod s.ø. løber til Lob-nor.

Bagratunier, se Bagratider.

Bagskot el. bakskut bruges i det vesten- og
nordenfjeldske Norge om agterenden (eller det agterste rum)
paa en baad.

Bagsterfløyg, brødstikke, hvormed fladbrødet vendes
under bagningen. Bagstergagn, redskaber til at
bage med. Bagsterhelle, i gammel tid rund stenhelle
(se Peder Glaussøn (d. 1614), «Norges beskrivelse»),
findes endnu flere steder i Gudbrandsdalen, nu rund
jern plade el. takke til fladbrødstegning.

Bagtrop, se Eftertrop.

Bagvand, afløbsvand fra vandmotorer. B. maa, naar
motoren skal virke godt, afgives med ringe hastighed.

Bahadur shah, den sidste stormogul. I 1857 blev
han, 90 aar gammel, tvunget til at stille sig i spidsen
for en bevægelse, rettet mod englænderne. Han maatte
imidlertid flygte fra Delhi; hans sønner blev myrdet;
selv døde han i landflygtighed i 1862. Under navnet
Safar (seir) har han skrevet en række formfuldendte digte.

Bahama-øerne (Lucayiske øer el. Klippeøer),
engelskvestindisk øgruppe, som strækker sig fra halvøen Florida
mod sydøst til nordkysten af øen Haiti. De skilles fra
Florida ved Florida- eller nye Bahamastrædet, fra Cuba
ved gamle Bahamastrædet. De omfatter 29 større øer
(10 ubeboede), 661 mindre øer og en mængde holmer
og rev. B. hviler paa store koralbanker (Store og Lille
Bahamabanker); størrelse ca. 14000 km.2 med 53735 indb.
Sundt og behageligt klima, dog ofte orkaner. De fleste
øer er bevokset med skog (mahogny o. s. v.). Der
dyrkes mais, bomuld, batater, ananas o. s. v. Lidt kvægavl
(faar), fangst af skildpadder og svampe, fiskeri, udvinding
af salt. Eksport i 1900 3700000 kr., import 6000000 kr.
De største øer er: Andros (3 524 km.2), Store og Lille
Abaco. Paa øen New Providence ligger byen Nassau,
hvor guvernøren bor. — Af befolkningen er tre
fjerdedele negere og mulatter. Guvernøren udnævnes af den
eng. regjering; den folkevalgte repræsentation tæller 29
medl. — B. opdagedes 12 oktober 1492 af Columbus,
som landede paa den saakalte Guanahani (nuværende
Watlingsø); affolket af spanierne, koloniseret af
englænderne, som endelig tilkjendtes øerne i 1783.

Bahar (baar, behar, bhar etc.), en handelsvegt, i
Mokka = 199 kg. eller 223 kg.; paa Sumatra, i Atschin
192 kg., i Padang 203 kg., i Surate 408 kg. o. s. v.

Baharijeh (Uad el Bahrijeh), ogsaa kaldt den Lille
oase, en oasesamling i den Libyske ørken, i den s.v.
del af Nedre-Ægypten, ca. 300 km. s.v. f. Kairo, med 6 à
7000 indb. Har varme kilder og er frugtbar paa dadler,
korn og bomuld. Den vigtigste oaseby er el Kasr Bauiti,
112 m. o. h. Gammelægyptiske og romerske ruiner.

[1]


[1]
beleibt ⓣ før, tyk.

beleidigen ⓣ fornærme, krænke.

beleihen ⓣ forlene.

beleilig — ⓣ gelegen — ⓔ convenient, seasonable, opportune; (adv) just in time — ⓕ opportun, convenable; favorable, propice; (adv) à propos, à point.

beleire — ⓣ belagern — ⓔ besiege, lay siege to, belegger — ⓕ assiéger.

beleirer — ⓣ Belagerei m — ⓔ besieger — ⓕ assiégeant m.

beleiring — ⓣ Belagerung f — ⓔ siege — ⓕ siège m.

belemre — ⓣ belästigen, beschweren; beladen — ⓔ encumber, lumber, hamper, impede, burden, clog — ⓕ charger (de); incommoder.

bêler ⓕ bræge.

belette ⓕ f, væsel.

beleumundet ⓣ: übel b. berygtet.

beleven — ⓣ hoflich, artig; fein — ⓔ polite, courteous, urbane — ⓕ poli, courtois.

belevenhed — ⓣ Artigkeit f; artiges Wesen n — ⓔ politeness, urbanity, courtesy — ⓕ savoir- vivre m, politesse, courtoisie, urbanité f.

belfern ⓣ bjeffe.

belfry ⓔ bevægeligt beleiringstaarn; klokketaarn; (tilsjøs) galge.

belg — ⓣ Balg m, Hülse, Schote f — ⓔ Shell, pod, cod, legume; (af dyr) skin taken off entire, case; (blæse-) bellows — ⓕ (hud) peau f; (blæse-) soufflet m; (bot.) cosse, gousse, écale f. belgfrugt — ⓣ Hulsenfrucht f — ⓔ pulse, podding grain — ⓕ légume m. belgmørk — ⓣ stockfinster — ⓔ pitch dark — ⓕ extrêmement obscur, tout noir.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:03:15 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free