Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baghold - Baghun - Bagida - Bagillt - Bagindien - Bagirathi - Bagirmi - Bagladning - Baglastet, se Ballastet - Bagler - Ordbøgerne: B - bekræftelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor det er let at finde skjul, og hvor den fiendtlige
kolonnes eskorte ikke har let for at indtage modstilling.
Baghun el. baghon, ogsaa blot hon, i det
Trondhjemske bak, er det plankonvekse bord, som skjæres af
siderne paa en tømmerstok; anvendes mest som ved,
dog ogsaa til simpel tagtækning, til tarvelige skur, til
gjærder, for en del ogsaa til kulbrænding.
Bagida, havneby i tysk Togodistrikt, Afrika, Øvre
Guinea. Hamburgske og bremerske faktorier.
Bagillt, flekke med havn i n.ø.Wales, grevsk. Flint,
3168 indb. I omegnen stenkuls- og blyminer samt smeltehytter.
Bagindien kaldes den østligste af de tre store
halvøer i det sydlige Asien. Det ligger mellem 28° og 1°
15’ n. br. og mellem 110° og 90° ø. l. Størrelsen er
over 2 mill. km.2 med 35 à 40 mill. mennesker.
B. grænser i nord til Tibet og Kina, i øst og syd til det
Kinesiske hav og i vest til Malakkastrædet og den
Bengalske bugt samt Forindien. Mod syd gaar B. ud i den
lange smale halvø Malakka. Paa grænsen mod Tibet og
Kina er der høie, tildels ukjendte fjelde. Fra disse
løber der ud flere ligeløbende fjeldkjeder (retning nord
til syd), som deler landet i flere dale, der nederst ofte
vider sig ud til sletter. Længst i nordøst er Tonkins
lavslette, gjennemstrømmet af Songkoi (den røde elv).
Denne elv er seilbar langt opover og danner ved sit
udløb et delta. Vest for Songkois dal løber fjeldkjeder,
som kan kaldes de Anamitiske fjelde (bøieste top Phusan,
2760 m.). Vest for disse fjelde ligger Mekongs dal.
Denne elv er den største i B.; den har et rivende løb
og danner ved sit udløb et meget stort delta (70000 km.2).
Mod vest begrænses Mekongs dal af en nord til
syd løbende fjeldkjede i Lao og det midtre Siam.
Vestenfor denne igjen ligger Menams frugtbare, lave og flade
dal; Menam er Siams hovedelv. Vest for Siam træffer
vi B s største fjeldkjede, som strækker sig helt ud til
Malakkas sydspids; den afbrydes dog paa omtr. 10°
n. br. ved det lave eid ved Kra, som blot har en høide
af 30 m., og her har ogsaa Malakka sin mindste bredde,
nemlig kun 80 km. Søndenfor eidet naar fjeldkjeden
sin største høide, 3000 m. Gaar man fra Siam over
denne fjeldkjede mod vest, kommer man ned i Saluens
lange, smale dal. Vest for denne dal er der igjen høie
fjelde, og derefter følger Iravadis brede og frugtbare dal.
Iravadi er den største elv i Birma; den danner ved
sit udløb et stort delta. Vest for Iravadi afsluttes
endelig det hele system ai en række bueformede fjeldkjeder,
som strækker sig fra det indre Asien gjennem det
vestlige Birma mod syd ud til Iravadis delta.
B. ligger omtrent i sin helhed i den varme zone og
har et meget varmt klima med liden forskjel paa vinter
og sommer (Bangkok: dec. 23.8° april 28.6° aaret 26.7°).
Hele landet har paa grund af de herskende vinde (n.ø.
om vinteren, s.v. om sommeren) tørre vintre og
regnfulde somre. Paa vestkysten er der meget regn, medens
det bliver tørrere, jo længere øst man kommer. I B.
er der store urskoge af palmer, bambus, træagtige
bregner, mangrove-, figen- og teaktrær. I dalene og
kystsletterne dyrkes ris, bomuld, sukker, te og peber.
Dyreverdenen er ligesaa rig og broget som planteverdenen.
Der er en mængde aber, hjorte, næshorn, tapirer og
fremfor alt tigere og elefanter. Af fugle kan nævnes
næshornfuglen, væverfuglen, paafuglen og papegøien.
Videre er der en mængde krybdyr, f. eks. brilleslangen,
pytonen, gekkoen, gavialen o. fl. Paa Malakka bor der
malajiske folk, forøvrigt er B. beboet af mongolske folk,
beslegtet med kineserne. Hovedstammerne er anamiter
i øst, siamesere og laos i midten og birmaner i vest.
Malajerne er muhammedanere, de øvrige folk buddhister.
B. er ikke et saa gammelt kulturland som Kina og
Forindien; i øst har den kinesiske kultur, i vest den
indiske havt størst indflydelse. Indtil ud i det 19 aarh.
var B. delt i tre despotier: Birma, Siam og Anam.
Nu er blot den midtre del af halvøen, nemlig Siam,
uafhængigt, medens i løbet af det 19 aarh. England har
erobret den vestre del, Birma, Frankrige den østre del,
Anam og Tonkin.
Bagirathi.
1. Vestlig kildeelv til Ganges, kommer fra Himalaja.
2. Arm af Ganges i dens delta, kaldes ved mundingen Hugli.
Bagirmi, Central-Afrika, før muhammedansk negerrige,
nu fr. besiddelse i det midtre Sudan s.ø. f. Tsadsjøen,
langs Scharis høire (østre) bred, mellem Bornu i vest
og Wadai i øst, ca. 183000 km.2 med 1/2 à 1 million
indb. (negere, fulbe, arabere og blandinger). Det flade
land er ved tilstrækkelig vanding frugtbart paa durra,
mais, bomuld o. a. og rigt paa salt og jern. Tidligere
hovedstad Massenia (anlagt 1522), v. f. denne ved Schari
fort Lamy. den fr. residens. Grundlagt i det 16 aarh.
af negere fra Sennar (ved den øvre Nil) naaede B. i
17 aarh. sin største glans, blev i 18 aarh. afhængigt af
Bornu, i 19 aarh. af Wadai. Siden 1897 under fr.
herredømme, 1900 del af «Territoire militaire des pays
et protectorats du Tchad».
Bagladning foregaar ved at indføre projektil og
ladning i et skydevaabens løb bagfra. Efter ladningen
lukkes løbets bagende ved et slutstykke, en skrue eller
kile, hvis forreste del, stødbunden, optager rekylen, d. e.
det stød i tilbagegaaende retning, som krudtgasen
udøver ved skudløsningen. Lukkemekanismen maa slutte
saa tæt til løbets vægge, at ikke gas kan undvige
bagover. Efter skuddet fjernes stød bunden, saa løbet er
frit til ny ladning. — Bagladevaaben fik først almindelig
anvendelse fra midten af det 19 aarh. Endnu i den
fransk tyske krig 1870—71 havde franskmændene
mundladningskanoner, tyskerne derimod bagladere. Det første
bagladningsgevær i vor armé var kammerladningsgeværet,
hvormed de tropper var bevæbnet, som i 1848 deltog
i troppesamlingen i Skåne Vort feltartilleri havde
mundladere, indtil vi i aarene 1887—92 anskaffede den 8.4 cm.
kanon med de Bange’s bagladningsmekanisme.
Baglastet, se Ballastet.
Bagler er i de norske borgerkrige navnet paa et
parti, som stiftedes i Danmark 1195 af biskop Nikolaus
Arnessøn af Oslo og den ligeledes landflygtige erkebiskop
Erik af Nidaros. Det fortsatte hierarkiets forbitrede
kamp mod Sverre og fandt herunder støtte hos dennes
fiender, særlig af de vesten- og søndenfjeldske
lendemandsætter. Til konge tog partiet en ung danske,
Inge, som udgav sig for søn af Magnus Erlingssøn. Det
bragte Sverre og birkebeinerne i en meget vanskelig
stilling, men blev tilsidst slaaet. En afdeling, som havde
sat sig fast paa Slotsfjeldet ved Tønsberg, maatte overgive sig 1202.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
