Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 667-668 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balblom - Balbo, Cesare - Balboa, Vasco Nuñez de - Balbriggan - Balch - Balchen, Fredrik Glad - Balck, Victor Gustaf - Balck, William - Baldakin - Balder - Balderbraa - Ordbøgerne: B - beobachten ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Balblom, knapsoløie (trollius europæus) er en paa
fugtigere steder og i fjeldlier i det østenfjeldske og
nordligste Norge alm. plante med haanddelte blade og 1—3
store, iøinefaldende blomster med ganske smaa, utydelige
kronblade skjult af de 10—15 store, pragtfulde, gule
bægerblade, som bøier sig mod hinanden med spidserne,
hvorved blomsten bliver kugleformet. Soløiefamilien.

Balblom.

Balbo, Cesare, greve (1789—1853), ital. forfatter og
politiker, f. i Turin, blev tidlig diplomat, først i fransk,
siden i piemontesisk tjeneste. Bidrog ved sit skrift
«Speranze d’Italia» i høi grad til, at alle italienske
patrioter stillede sig under Sardiniens (Piemonts) og
ikke under pavens ledelse, da Italiens enhed og
frigjørelse skulde gjennemføres. B. deltog selv med sine
5 sønner i krigen mod Østerrige 1849.

Balboa, Vasco Nuñez de (1475 — 1517), sp.
opdagelsesreisende, kom efter et vildt ungdomsliv fattig
og forgjældet til San Domingo og derfra til Darien
(1510). Her bemægtigede han sig regjeringen under en
opstand. 1513 drog han over Panamaeidet og opdagede
det Stille hav 25 sep. s. a., men fortrængtes af en anden
statholder, Davila, som lod ham halshugge.

Balbriggan, havneby i østlige Irland, grevskabet
Dublin, ved den Irske sjø, 2400 indb. Sjøbad, fiskeri,
saltsyderier, bekjendte strømpevæverier.

Balch, by i det nordlige Afghanistan ved elven af
samme navn, 15000 indb. Byen ligger paa en frugtbar
slette, som vandes af elven, der her er delt i mange
kanaler; elven var før bielv til Amu, men nu naar den
ikke længer Amu. Silkevæverier og handel med silke.
— Det gamle Baktra laa omtrent paa samme sted, og
der findes endel ruiner bevaret.

Balchen, Fredrik Glad (1815—99), n. døvstumlærer, aabnede,
efter i udlandet og navnlig hos Moritz Hill i Weissenfels
at have sat sig ind i talemetoden ved undervisning af døve
børn, i 1848 i Kra. sin døveskole, som snart efter fik
statstilskud og i 1858 fik eget lokale paa Schafteløkken
nær Frogner hovedgaard, hvor den forblev, indtil Balchen
1891 traadte tilbage fra sin gjerning. B, var en udmerket
lærer, som ikke blot har fortjenesten af at have
været den første, som hos os anvendte talemetoden
(hvilket skede tidligere end i Danmark og Sverige), men
ogsaa i høi grad forbedrede og udvidede undervisningen.
I 1871 saa han sig istand til at dimittere til
eksamen artium to af sine elever, den ene døvfødt
og den anden fuldstændig døv fra femaarsalderen,
hvilke begge fik bedste karakter.

Balck, Victor Gustaf (1844—), sv. militær og gymnastisk
forfatter («Illustrerad idrottsbok», 1886), lærer i
militærgymnastik og fegtning ved det «Kgl. gymnastiske
centralinstitut» i Stockholm. Arbeider for det
livlige og idrætsmæssige i gymnastiken.

Balck, William (1858—), t. officer, har i de seneste
aar gjort sig bekjendt som taktiker og som
militærforfatter («Lehrbuch der Taktik» 3 opl.
Berl. 1906, 6 bd.).

Baldakin, opr. en silkeskjerm, der bares paa
4 stænger og anvendtes ved fyrsters indtog,
processioner o. l. I den katolske kirke bruges
b. i processioner. Dernæst bruges navnet b. ogsaa
om en himmel, fastgjort til væggen eller baaret
af piller, over troner, prædikestole, senge o. a.
I bygningskunsten kaldes et tag over en nische
baldakin. Den kan være fri eller baaret af
konsoler eller piller.

Baldakin.

Balder, nordisk gud, «den hvideste aas», er ifølge
Eddaerne søn af Odin og Frigg, bor i Breidablik (den bredt
skinnende), er gift med Nanna, der døde af sorg ved hans
baalfærd; deres søn er Forsete. Da B. har onde drømme,
tager Frigg alt og alle i ed paa ikke at ville skade ham;
kun den uanselige mistelten syntes hun var for ung
og uskyldig; den trækker Loke op og danner deraf et
vaaben, hvormed den blinde Hǫd dræber B. Hermod, Odins
søn, rider til Hel for at faa ham tilbage fra dødsriget;
hvis alt vil græde for B., vil Hel slippe sit bytte.
Men i en fjeldhule græder Loke i skikkelse af jettekvinden
Tǫkk «tørre taarer». Han bliver til straf lænket med
sin søns tarme, og Hǫd bliver dræbt af Vale. Men
efter Ragnarok, naar alt ondt er forsvundet, kommer
B. tilbage — Saksos fortælling afviger sterkt herfra;
B. er forelsket i en norsk kongedatter, Nanna, der
elsker sin fosterbroder Hoder; denne kjæmper med B og
fælder ham tilsidst ved Nornernes hjælp med dvergen
Mimings sverd. — Den opr. kjerne i disse myter er
sikkert sommerens forsvindende lys. B. er en lysgud,
der er blevet personifikationen af alt rent og uskyldigt.
Sophus Bugge har i Balder-sagnet villet se en omflytning
paa nordisk grund af sagnet om den usaarlige Achilleus i
forbindelse med kristne forestillinger, og det er troligt,
at sagnet virkelig er kristelig paavirket. — En B.-dyrkelse
kjender vi intet til. Fridtjofs saga, der melder derom,
er digtet i 13 aarh., saa dens vidnesbyrd veier ikke;
men B.s navn er bevaret i mange stedsnavne (f. eks.
Baldishol i Norge; Bollerslev i Sønderjylland) og i
plantenavnet balderbraa (s. d.). — Navnet B. er oldn.
baldr, oldeng. bealdor, herre.

Sagnet er behandlet i den d. litteratur af Ewald i
«Balders død», 1773, der er bygget paa Saksos fremstilling,
og af Oehlenschläger i «Baldur hin gode», 1807, der
hviler paa Snorre.

Balderbraa el. baldersbraa er et gammelt
fællesnordisk plantenavn, i vore dage anvendt paa matricaria
inodora. Ifølge Snorre Edda ansaaes b. for den hvideste
urt (de hvide randkroner), og Balders øienbryn
sammenlignes derfor med den. (Se figuren næste sp.)

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>