Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 669-670 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balderbraa - Balders drømme - Baldinucci, Filippo - Baldovinetti, Alesso - Baldriandraaber, B.-olje, se Valeriana - Baldrianfamilien - Balduin (konger af Jerusalem) - Balduin (keisere i Konstantinopel) - Baldung, Hans - Baldwin, Evelyne Briggs - Baldwin, James Mark - Baldwin, Robert - Baldwin locomotive works - Baldyre - Bale, John - Bâle, se Basel - Ordbøgerne: B - beredt ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Balderbraa.

Balders drømme (oldn. baldrs draumar el. Vegtamskviða,
den veikjendtes, d. e. Odins, kvad) er et kort Eddakvad,
der fortæller, at æserne samles paa tinge paa grund
af Balders farlige drømme; derpaa rider Odin til
Helheim, hvor han opvækker en volve af dødssøvnen og
af hende faar Balders skjæbne at vide. B. d. er et af
de ældste og mest eiendommelige Edda-kvad; opr. har
det sikkert været udførligere.

Baldinucci [baldinu’ttši], Filippo (1624—96), ital.
kunsthistoriker, har udg. en revideret udgave af «Vasari»
og leveret flere biografier af renaissancens kunstnere.

Baldovinetti, Alesso (1427—ca. 1500), ital. maler,
var en typisk repræsentant for den ældre renaissances
begeistrede og grundlæggende naturalister. Af hans
arbeider er faa bevaret, hvilket tildels skyldes hans
mange eksperimenter paa teknikens omraade.

Baldriandraaber, B.-olje, se Valeriana.

Baldrianfamilien (valerianaceæ) (bot.) tilhører de
to-frøbladede og indbefatter urter med modsatte og gjerne
indskaarne blade og kvastlignende blomsterstande.

Baldrian: a blomst, b frugt med fnok, c støvvei.

Blomsterne er usymmetriske med utydeligt bæger, efter
afblomstringen ofte udviklet som fnok. Kronen er
sambladet og alm. fem-tallig, støvdragerne oftest tre,
frugten en én-frøet nød, som er fremgaaet af en tre-rummet
frugtknude, hvor kun det ene rum har frøemne. Særlig
i Middelhavslandene er der mange arter af denne familie.
Hos os er der to slegter: valeriana, hvortil hører den
ved vore skogbække og i fjeldlierne almindelig udbredte
baldrian eller vendelrod (valeriana officinalis), som har
uligefinnede blade og lysviolette eller hvide blomster i
halvskjermformet kvast. Den aromatiske rodstok er
officinel. Den anden slegt, valerianella, er med arten
olitoria kun meget sparsomt repræsenteret i vort land.

Balduin, konger af Jerusalem.

1. B. I., broder af Gotfred af Bouillon, en egte type paa
den tapre og grusomme korsfarer, der i Østerland først og
fremst søgte bytte og eventyr, deltog i det første korstog,
men skilte sig snart fra hovedhæren og drog mod Edessa,
hvor den kristne befolkning valgte ham til fyrste. Han
tilbageslog sultan Kerbogas angreb og forøgede sit rige
og sine skatte ved heldige kampe. Efter broderen
Gotfreds død 1100 valgtes han til konge i Jerusalem.
Død 1118 paa et tog mod Ægypten. Han efterfulgtes paa
tronen af sin fætter

2. B. II, 1118—31.
Efter ham fulgte hans svigersøn Fulco til 1143.

3. Dennes søn og efterfølger B. III tabte Edessa, men
styrede ellers dygtig.
Efter hans død 1162 begyndte rigets forfald.

Balduin, latinske keisere i Konstantinopel.

1. B. I, greve af Flandern, deltog i det 4de korstog,
der endte i Konstantinopel, hvor det «latinske»
keiserdømme oprettedes med B. som keiser.

2. B, II, den forriges søstersøn, var den sidste latinske
keiser; han blev fordrevet 1261 (se Østromerske rige).

Baldung, Hans, kaldt Grien (1470—1522), t. maler.
Hans talrige malerier, træsnit og raderinger er
karakteristiske for den kunstnerslegt, der opstod i
Tyskland samtidig med Dürer. Fantasteri og indgaaende
naturstudier mødes i hans kunst, der undertiden har
en overdrevent spids og kantet form.

Baldwin [bå’ldwin], Evelyne Briggs (1862—),
amer. polarforsker, ansat i de Forenede staters
meteorologiske bureau, fulgte som meteorolog Peary paa
hans ekspedition til Nordgrønland 1893—94 og Wellmans
ekspedition til Frans Josefs land 1898—99, opdagede da
Graham Bells land, ledede 1901 Zieglers nordpolekspedition,
overvintrede paa Frans Josefs land, men maatte
vende tilbage 1902.

Baldwin [bå’ldwin], James Mark (1861—), amer.
psykolog. Siden 1903 professor i filosofi og psykologi
ved John Hopkins universitet i Baltimore, fik 1897 det
danske videnskabernes selskabs guldmedalje, er forfatter
af en række psykologiske verker, f. eks. «Mental
development in the child and the race», udgiver af et
filosofisk leksikon og medudgiver af «Psychological review».

Baldwin [bå’ldwin], Robert (1804—58), kanadisk
politiker, arbeidede ivrig for Kanadas selvstyre.
Da England 1842 gik ind paa at indrømme Kanada dette,
blev B. det første parlamentariske ministeriums chef.

Baldwin locomotive works [bå’ldwin lokomo’tiv wəəks]
i Philadelphia, verdens største lokomotivfabrik,
grundlagt af Matthias William Baldwin (1795—
1866). Han var oprindelig guldsmed, byggede 1828 sin
første dampmaskine, 1832 sit første lokomotiv.
B. l. w. fabrikerer over 1500 lokomotiver aarlig.

Baldyre er forvansket af ældre bordyre, der
stammer fra fr. brodure, bord, kant; dette hører igjen til
border, en sideform til broder, hvoraf vort brodere
(eg. forsyne med bord eller kant).

Bale [bēl], John (1495—1563), eng. biskop, maatte
efter at være gaaet over til protestantismen 1540 flygte
til Tyskland. 1547 kaldte Edvard VI ham tilbage, og
gjorde ham to aar senere til biskop af Ossory i Leinster.
Ved kongens død maatte han paany flygte til Holland.
Under Elisabet vendte han tilbage og fik et præbende
i Canterbury. B. er forfatter af en engelsk
litteraturhistorie og flere dramaer.

Bâle [bāl], se Basel.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>