Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bank - Ordbøgerne: B - besom ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommer op. Saadanne var f. eks. Englands b..
grundlagt 1694, og Skotlands, grundlagt 1695. De faar
afgjørende betydning for udviklingen af det moderne
seddelbanksystem. I det 19 aarh. tog saa alle arter af
bankvirksomhed et vældigt opsving, en mængde
særegne bankformer udviklede sig, og omraadet for b.s
virksomhed blev stadig udvidet, saaledes at det nu kan
siges, at bankvæsenet behersker det hele økonomiske liv.
I den aller nyeste tid er det navnlig Tyskland, som har
gaaet i spidsen. I 1890 blev verdens samlede bankkraft
eller forvaltningskapitalernes sum hos de banker, der
offentliggjør sine regnskaber, beregnet til omkr. 60,
i 1904 til 125 milliarder kr.
Livsnerven i den moderne bankvirksomhed er krediten;
det er gjennem banken som organ, at krediten virker
befrugtende paa samfundets økonomiske liv. Bankernes
forretninger falder derfor naturlig i tre store
hovedgrupper:
I. saadanne, ved hvilke banken selv opnaar og benytter
kredit, saaledes at den bliver skyldner for den paa
kredit modtagne kapital. Man kalder dem passivforretninger;
II. saadanne, ved hvilke banken yder kredit, saaledes
at den bliver sine kunders kreditor; de kaldes
aktivforretninger. Endel forretninger, ved hvilke
banken hverken tager eller giver kredit, betegnes
undertiden som indifferente.
Bankernes økonomiske funktion er at lede kapitalen
fra indehavere, der sidder inde med den i overflod,
som altsaa ikke udnytter den, til saadanne personer og
foretagender, som trænger den for økonomiske opgaver, og
som er villig til at betale (renter til kapitalen, provision
til banken) for denne tjeneste. Man maa imidlertid vogte
sig for at forveksle denne tjenstagtighed med velgjørenhed.
Bankvirksomhed er kold beregning med gevinst for banken
selv for øie. Bankernes funktion i det økonomiske
liv er paa den ene side at tjene sparesansen og
kapitalopsamlingen, men de skal tillige paa den anden
side fremme initiativ og produktivt arbeide. En
ufravigelig grundsætning for deres virksomhed ansees det
at være, at de aldrig for egen regning indlader sig paa
foretagender af vovelig art; de kan vistnok støtte
spekulationen, men bør selv holde sig fjernt fra den, idet
de altid maa holde sig for øie, at de, bortseet fra den
private bankiervirksomhed, der spiller en stedse mere
tilbagetrængt rolle, i det store og hele forvalter fremmed
kapital, for en overveiende del betroede midler.
Det er navnlig paa tre maader, at en b. opnaar fortjeneste:
a. ved forskjellen mellem de høiere udlaansrenter
og de lavere indlaansrenter,
b. ved provisioner eller andre godtgjørelser, kunderne
maa erlægge for at opnaa b.s tjeneste,
c. ved den kursforskjel (agio), der kan indtræde mellem
det øieblik, da et værdipapir (f. eks. en aktie)
erhverves, og det øieblik, da den sælges. Men før
en b. kan opnaa fortjeneste, maa den have kapital.
Hvorledes skaffer den sig da midlerne til sin
virksomhed? Jo, til en begyndelse ved sin grundkapital, der i
vore dage ofte er en betydelig, helt eller delvis indbetalt
aktiekapital (se Aktie). Grundkapitalen tjener dels
som sikkerhed for b.s kreditorer, dels som driftskapital.
Som saadan vil den dog under de moderne forhold ikke
forslaa langt. En b. trænger en stadig fortsat tilstrømning
af penge. Den har jo nemlig saa at sige to hænder,
en modtagende og en, hvormed den atter giver ud.
Der maa i denne omsætning af betroet og atter afgivet
kapital ikke indtræde nogen stans. At dette heller
ikke sker, fremgaar noksom af de blomstrende bankers
aarsopgjør, der kan opvise en særdeles stor omsætning
(verdensinstitutet Deutsche Bank saaledes i 1906 nær
78 milliarder kr.. Centralbanken for Norge i 1906
1.7 milliarder kr., i begge tilfælde paa hovedbogens
ene side).
Men hvorledes skaffer en b. sig denne stedse fornyede
tilgang af virkemidler? Jo, ved sine passiv-forretninger,
ved at tage under sin forvaltning betroet fremmed
kapital.
De vigtigste af de herhenhørende forretnings-arter er:
1. Indskud af kontante penge, som b. altsaa laaner
af sine kunder. Saadanne indskud modtager en b.:
a. paa folio, naar den forpligter sig til at tilbagebetale
pengene paa anfordring, altsaa naarsomhelst og uden
opsigelse; denne form anvendes i stor udstrækning af
forretningsverdenen, som paa denne maade slipper at
holde nogen større «kasse»;
b. i løbende regning, saakaldt kontokurantregning,
hvor b. ved siden af at modtage kundens indskud tillige
foretager udbetalinger for ham, saaledes at der opstaar
et som regel fast og varigt mellemregnskabsforhold;
c. paa sparebankvilkaar, hvorved der forudsættes ret for
b. til at kræve forudgaaende opsigelse, hos os oftest
3 maaneder, før de indsatte midler atter kan udtages;
undertiden betragtes, denne opsigelse stiltiende forudsat,
saaledes at b. uden videre beregner den for denne
indlaansform fastsatte rente, naar beløbet blot har
staaet inde mindst 3 maaneder;
d. paa langsigtig opsigelse, som regel med mindst
6 maaneder, undertiden med aars varsel; endelig
e. paa forud fastsat forfaldstid, naar
tilbagebetalingen skal finde sted til et bestemt
tidspunkt, i hvilket tilfælde ofte en fast rente
for det hele tidsrum omforenes. Størrelsen af den
rentefod, hvorefter b. beregner rentegodtgjørelsen for
sine indlaan, afhænger nemlig dels af indskuddets
varighed, dels af bankdiskontoens (se nedenf.) høide.
For indskud paa folio beregnes undertiden, f. eks. saavel
af Deutsche Reichsbank som af Englands og af Frankriges
bank ingen rente; hos os betaler b. for saadanne laan
som regel 1 à 2 pct.
2. Giro-omsætning. Giro (ital., udt. dshiro) betyder
ring eller kredsløb. Naar A. skylder B., B. C., C. D. og D.
atter A. en sum, danner disse fordringer og gjældsposter
en ring. Staar A., B., C. og D. i forbindelse med samme b.,
kan denne formidle afgjørelsen af samtlige disse poster
uden at benytte kontanter. Dette er grundprincipet i den
saakaldte girering. Denne bestaar praktisk i den
forretningsmæssige forenkling, at gjæld afgjøres og
tilgodehavender inddrages ved af- og tilskrivninger paa
vedkommende firmaers konti i bankernes bøger. Ved
girovirksomheden giver banken ingen kredit, overtager
altsaa ingen risiko. Oftest foretager en b. disse overførelser
gratis, men til gjengjæld kræver den af enhver deltager
i giroforholdet et rentefrit indskud, hvis størrelse retter
sig efter omsætningernes omfang, og som kan bestaa i
kontanter, veksler, anvisninger, kuponer etc. Dette krav
er grunden til, at giroforretningen regnes til de passive
kreditforretninger. Naar banker sig imellem udligner
gjældsposter og fordringer ved indbyrdes afregning, taler
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
