Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bank - Ordbøgerne: B - Besteck ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man om clearing (af eng. clear, gjøre op, rydde
op, klarere). Dette system skriver sig fra England,
hvor det kan forfølges tilbage til det 18 aarh.; i Tyskland
blev det indført først 1883, men havde der allerede i 1905
naaet en saadan udvikling, at 33.8 milliarder kr. i det
aar blev afregnet gjennem de tyske bankers tolv
clearingkontorer uden anvendelse af kontanter.
3. Udstedelse og salg af anvisninger eller veksler paa
tilgodehavende hos b.s egne forbindelser.
4. Rediskontering af veksler, b. selv har modtaget til
diskontering fra sine kunder.
5. Modtagelse i depot, d. v. s. til forvaring i afstængte,
ild-, vand- og tyverisikre rum af værdipapirer af enhver
art eller kostbarheder; endelig
6. Udstedelse af seddelpenge, hvilket er en forret for
de saakaldte seddelbanker (s. d.), i Norge alene Norges
bank (s. d.).
Med de midler, bankerne saaledes paa forskjellig maade
skaffer sig, driver de sine aktivforretninger. De
vigtigste arter af disse er:
1. Diskontering af veksler. Herved forstaaes, at b.
afkjøber kunden den endnu ikke forfaldne vekselfordring
mod at erlægge dens paalydende, fratrukket den for disse
forretninger særegne rente indtil forfaldsdag, den saakaldte
diskonto (s. d.). Diskonteringsforretningen spiller
i vore dages kreditøkonomi en overordentlig betydningsfuld
rolle. Som regel betales jo ikke varerne kontant
ved afleveringen. Kjøberen indrømmes sedvansmæssig
en kortere eller længere kredit, f. eks. i 3 maaneder.
I sælgerens interesse vil det imidlertid ofte være at
skaffe sig kontantbeløbet. Dette sker gjennem
diskonteringen. For at kunne gjøre dette maa han nyde
vekselkredit hos en b., og denne tillid vil regelmæssig
være betinget af, at banken erholder et indblik i
vedkommende firmas formuesforhold og forretningsførsel.
Denne kontrollerende virksomhed er nøglen til b.s magt.
Gjennem at nedsætte eller forøge diskontoen, d. v. s.
ved at gjøre pengene billigere eller dyrere, regulerer
bankerne pengemarkedet. Herved opnaar de indflydelse
paa alle laaneoperationer og derigjennem paa de
almindelige omsætnings- og kreditforhold i landet.
Ogsaa indskudsrentens høide afhænger af diskontoen: jo
høiere denne er, desto større renter kan b. yde for de
midler, de selv laaner. I lande med guldmyntfod er en
høi diskonto en beskyttelse mod udstrømning til udlandet
af deres guldforraad. Hos os fastsættes diskontoen af
Norges bank. Rige lande med velordnede bankforhold
har som regel en lav, kapitalfattige en høi diskonto.
2. Laan mod haandfaaet pant, ogsaa kaldt lombardlaan.
Om oprindelse til navnet paa denne laaneform
se ovenf. Pantobjektet ved disse laan kan bestaa i
værdipapirer (ofte ogsaa kaldt effekter), som aktier,
obligationer, sparebankbøger, eller i varer. Medens
pantsatte effekter simpelthen overføres i bankens
besiddelse, sker sikkerhedsstillelsen ved varer, i alm.
ved overdragelsen af et lagerbevis (warrant, s. d.), en
erkjendelse fra et med offentlig troværdighed udstyret lagerhus
(s. d.) eller frilager (s. d.) om, at varerne befinder sig i
dets verge. Den kan ogsaa ske ved, at b. erholder nøglen
til pantsætterens private lager udleveret, saaledes at den
til enhver tid har adgang til at kontrollere varernes
tilstedeværelse. Befinder disse sig ombord paa et skib,
er som det heder «svømmende», foregaar pantsættelsen
ved overdragelse af det for varerne udstedte konnossement
(s. d.), ledsaget af forsikringspolicen.
Laanegrænsen retter sig selvfølgelig efter pantets
værdi og debitors betalingsevne, men som regel vil
belaaningsværdien aldrig dække den for objektet i handel og
vandel gjængse reelle værdi, idet b. for at undgaa risiko,
et grundprincip for al bankvirksomhed, regner med en
saakaldt margin, ved hvilket udtryk man netop betegner
forskjellen mellem laaneværdi og salgsværdi. For
lombardlaan er renten noget høiere end diskontoen, i
almindelighed 1 pct. Disse laan er derfor gjerne kortsigtige;
ved den tyske rigsbank saaledes i 1905 gjennemsnitlig
kun elleve dage.
3. Laan mod pant i fast eiendom, jord og grund, bygning
eller industriel bedrift. Eiendommeligt for denne
laaneform er, at pantet, som ubevægeligt, forbliver i
eierens besiddelse og under hans raadighed. Disse laan
benævnes hypoteklaan og er langsigtige, da en fast eiendoms
eier ikke er tjent med at belaste sin eiendom med laan,
der hvad dag som helst kunde opsiges. Den herhenhørende
art bankvirksomhed drives derfor af særlig for
dette formaal organiserede banker, benævnt hypotek-
(s. d.) eller realkredit-b. (s. d.). Denne udlaansform
benyttes tillige ofte af private kapitalister.
4. Laan mod vekselobligationer (s. d.), en for Norge
eiendommelig laaneform, og som i stor udstrækning
finder anvendelse hos vore sparebanker. Bankens
sikkerhed søges ved disse laan opnaaet derved, at to eller
flere, af banken godtagne personer, ved sit endossement
stiller sig som selvskyldnerkautionister for laanebeløbet.
5. Kontokurantforretninger. Her tilstaar b. sin kunde
kredit i «løbende regning» (ital. conto corrente); opgjør
gives ikke for hver enkelt forretning, men regnskabet
holdes løbende, indtil den omforenede eller stiltiende
fastsatte regnskabsperiode, der som regel vil afsluttes
med kalenderaaret, er udløbet. Ved opgjøret da vil det
først vise sig, hvem af parterne der er kreditor og hvem
debitor. Denne form af bankvirksomhed er egnet til at
knytte faste baand mellem bankerne og de store industrielle
og kommercielle forretninger. Renteberegningen sker
her paa en særegen maade (se Kontokurant).
6. Kjøb og salg af aktier, statsobligationer, veksler
(se Arbitrage) og andre værdipapirer samt veksling af
udenlandsk mynt, for egen regning eller pr. kommission.
7. Udstedelse af fordringer paa andre banker, f. eks.
reisekreditiver.
8. Inkassoforretninger saasom indfordring af beløbene
for veksler og anvisninger, fakturaer og regninger.
9. Emissionsforretninger (af lat. emittere, udsende).
Ved disse forretninger overtager b. værdipapirer, udstedt
af stat eller kommune (stats- eller kommuneobligationer)
eller af grundlæggerne af et økonomisk foretagende
(aktier, ihændehaverobligationer efter 1. af 6 aug. 1897)
i samlet mængde af ligelydende eksemplarer og til
omforenet kurs (bankens kjøbesum) for atter at afhænde
dem til det kapitalanbringende publikum efter en høiere
kurs. Ved optagelsen af statslaan hænder det ofte paa
grund af disse forretningers omfang og de med dem
forbundne betydelige kontante udlæg, at flere b., undertiden i
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
