Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bank - Bank - Bankdiskonto, se Diskonto og Bank - Bankeaand, se Spiritisme - Bankerot, se Bank, sp. 698 - Bankestok - Banket - Banketræ - Bank holidays - Ordbøgerne: B - Besteck ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forskjellige lande, slaar sig sammen til et konsortium el.
en finansgruppe, der opererer i fællesskab. En flerhed af
vore norske statslaan er kommet istand paa den maade.
En egen gren af saadan laanevirksomhed er de saakaldte
konverteringer. Den bestaar i at ombytte et ældre
offentligt laan med et nyt til forandret, fordelagtigere
rentefod. — I den sidste halvdel af forrige aarh. er det
i de store industrilande blevet stedse almindeligere, at
særlig dertil oprettede b. har været medvirkende ved
grundlæggelsen af industrielle og andre økonomiske
foretagender, ved udvidelse af saadanne, eller hvor flere
ensartede bedrifter er sammensmeltet til et nyt større
foretagende. B. paatager sig i saadanne tilfælde at skaffe
kapitalen tilveie mod aktier, som den da atter maa sørge
for at faa solgt med gevinst (overkurs, agio); i aarene
1891—1900 blev der alene paa tyske industripapirer
af emissionsbankerne ad denne vei tjent tils.
omkr. en milliard kr. Saadan «gründer»-virksomhed kan
imidlertid være forbundet med betydelig risiko.
B. ledes ved denne let ind paa børsspekulationens og
aktiejobberiets skraaplan, og den er ogsaa blevet mange b.s
ruin. Denne form af emissionsaffærer betragtes derfor
af mange som en af det moderne bankvæsens udvekster.
Ogsaa i bankfaget er med det moderne økonomiske livs
arbeidsdeling opgaverne blevet specialiseret, saaledes
at hver b. regelmæssig driver en enkelt eller nogle
beslegtede arter af bankforretninger, hvilket gjerne faar
sit udtryk i bankens firmanavn. —
I Norge har bankvæsenet endnu ikke det første aarh.
bag sig. Vor første b. var nemlig Norges bank (s. d.),
oprettet som rigets seddelbank ved fundation af
14 juni 1816; i Sverige fik man et bankinstitut
allerede 1656 (allerede med et kortvarigt forsøg paa
seddeludstedelse) og i Danmark 1736. I Kra. begyndte
firmaet Ths. Joh. Heftye & søn at drive bankiervirksomhed
1818, og 1822 oprettedes Christiania sparebank. Medens
antallet af spare b. voksede raskt, Bergen, Drammen
og Trondhjem fik sine sparebanker allerede 1823,
oprettedes de første større private handelsbanker ikke før
omkr. aarh.s midte; Kristiania b. og kreditkasse traadte
saaledes i virksomhed 1848, den Norske Creditbank
1857, Bergens privatbank 1856, Drammens privatbank
1867, Nordenfjeldske kreditbank, Trondhjem, 1868. Vort
største private bankinstitut er nu Centralbanken for
Norge (s. d.) med en forvaltningskapital af 64 mill. kr.
Af kommercielle aktiebanker havde vort land ved
udgangen af 1905 89. For 85 af disse (de 4 manglende
var smaabanker) foreligger officielle statistiske opgaver
over deres virksomhed m. v. udvisende en samlet aktiekapital
af 87.6 mill. kr., fonds af forskjelhg art 22.1 mill.,
samlet forvaltningskapital 477 mill. De havde ved aarets
udgang indestaaende paa kassefolio 17.3, paa sparebankvilkaar
og opsigelse 284,2 milL, hvoraf fra staten 8.3 mill.;
beholdningen af veksler og vekselobligationer var
176.6 mill.; paa kassekredit og andre udlaan undtagen
pantobligationer var udlaant 139 mill. og paa
pantobligationer 50 mill. kr. I aarets løb blev diskonteret
papirer for 673.5 mill. (i 1903 708.4 mill.). Der blev
indkjøbt veksler paa udlandet for 571.4 mill. kr.
(mod gjennemsnitlig for 473.8 mill. i aarene 1900—02).
Disse bankers bruttoindtægter i aaret udgjorde 9.1 mill.,
nettoindtægten 5.4 mill. kr. — Af sparebanker fandtes, ogsaa
ved udgangen af 1905, i byer 64, paa landet 382, tils.
446. Antallet af indskydere var 790307 med et samlet
tilgodehavende af 374 mill. kr.; af indskydere med
tilgodehavende under 500 kr. var der 633351 med en
samlet indskudskapital af 56.8 mill. 20 pct. af
indskyderne eiede altsaa 85 pct. af indskudskapitalen.
Sparebankernes egen formue udgjorde 46.5 mill. kr., den
hele sum, der henstod under deres forvaltning 422.4
mill. kr., hvoraf 47.62 pct. var disponeret ved udlaan
mod vekselobligationer, 24.82 pct. mod pantobligationer,
5.15 pct. ved veksler og 9.65 pct. anbragt i stats-,
hypotek-, kommuneobligationer el. aktier. For
sparebankernes indretning og virksomhed haves forskrifter
i l. af 6 juli 1897.
Foruden de nævnte b. har vi Norges hypotekbank (s. d.),
oprettet ved lov af 18 sept. 1851 for at give landets
jordbrugerstand adgang til at erholde billige laan paa
deres eiendomme, den Norske arbeiderbrug- og
boligbank (s. d.), oprettet ved lov af 9 juni 1903 med
formaal at skaffe ubemidlede laan mod kommunegaranti
til erhvervelse af arbeiderbrug, samt et par
realkreditbanker i Kra. og Trondhjem.
Bank el. banke, en undersjøisk, dyb, vid grunde i
det aabne hav med jevne skraaninger og bestaaende af
løst materiale; mange b. har en meget betydelig
udstrækning. De fleste b. er dannet af uorganiske
bestanddele, sand grus o. l. (Doggerbank, New Foundlandsbank
o.s.v.), andre er dannet af organiske: musling-b., koral-b.
o.s.v. (Bahama-b. er en koralbanke af stor udstrækning).
Kjendte norske b. er Storeggen og Aktiveggen (s. d.). —
Bankskøite og bankfisker driver fiske ude paa
bankerne. «Bank» bruges ogsaa om skybanke.
Bankdiskonto, se Diskonto og Bank.
Bankeaand, se Spiritisme.
Bankerot, se Bank, sp. 698.
Bankestok, bedding, underlag for et skib, som bygges;
Aasen: bakkestokk (Helgeland).
Banket (fr. banquet).
1. Festmaaltid, især i offentlig anledning. —
2. En forhøining bag et brystvern, hvor skyttere
eller kanoner har plads. B. for skyttere ligger
ca. 1.4 m. under kronen af brystvernet, saaledes at
skytteren lægger albuerne paa dette. —
3. En horisontal afsats i større jord- og
stenfyldninger, anbragt for at fordele trykket paa
grunden, opfange nedglidende materiale, i det hele
øge stabiliteten. En opfyldt vold af jord og sten,
smaa dæmninger o. l. kaldes undertiden b. Ordet er
nu ikke meget benyttet i teknisk betydning.
Banketræ, gammelt træredskab ved vaskning af tøi.
Undertiden prydet med udskjæringer el. motiv i
karveskurd (kerbsnit), efter traditionen da anvendt
som «festargaava». En mellemting mellem banketræ
og mangletræ forekommer ofte i Norge. Ligeledes
paa Island, her ofte udstyret med den gamle, paa
middelaldermotiver udviklede, eiendommelig
islandske folkeornamentik.
 |
| Banketræ. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
