Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bann (straf) - Banner - Bannesdorf - Bannockburn - Bannu' - Banque de France - Bantam - Bantingkur - Bantry - Bantu - Banu - Banville, Théodore Faullain de - Banyan - Banyuls-Sur-Mer - Banz - Banzai - Ordbøgerne: B - bestille ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skulde drage omsorg for, at bannet ogsaa fik borgerlige
følger. Luther forkastede det store bann og anerkjendte
kun det lille som et middel til at holde aabenbare
syndere borte fra nadveren. Den reformerte kirke med
sin iver for kirketugtens gjennemførelse lagde derimod
mere vegt paa bannet.
Banner, felttegn, fane; et flag, der ved hjælp af en
tverstang er anbragt paa selve fanestangen som et
raaseil paa en mast. B. brugtes opr. som felttegn
(sml. romernes «ørne»); vikingerne kjæmpede under et b.
med billedet af Odins ravn, I Italien brugtes b. saa
store, at de maatte føres frem paa en særlig vogn,
carroccio (s. d.). I middelalderen afløstes b. af fanen,
men kaldtes stadig b.; hver anfører har sit b.; derved
gaar b. over til at betegne den styrke, der følger ham,
og siden en vis troppestyrke: et b. rytteri.
Rigsbannerne (Dannebrog, Liljebanneret o. s. v.) er
blevet til i 12 og 13 aarh.
Bannesdorf, tysk havn ved Østersjøen, øen Femern,
256 indb.
Bannockburn [bænokəə’n], by i sydlige Skotland i
Stirlingshire ved elven Bannock med 2444 indb. (1901).
Tekstilindustri. Slag i 1314 (Robert Bruces seier over
Edvard II) og i 1488 (skotske oprøreres seier over Jakob III).
Bannu’, distrikt i nordvestlige Forindien, lige ved
grænsen af Afghanistan, 10000 km.2 med ca. 350000 indb.
Landet gjennemstrømmes af Indus, hvis vand benyttes
til vanding. Produkter: hvede, stensalt og alun.
Hovedstad Bannu el. Edwardsedabad.
Banque de France [bãk dø frãs], Frankriges bank, er
landets statsbank og eneste seddelbank, opr. 1800 som et
aktieselskab, der efterhaanden har undergaaet en række
betydelige kapitalforhøielser, sidst 1857 til 182.5 mill. frc.
Dens seddelomløb kan udstrækkes til 4 milliarder frc.
B. styres af en guvernør og 2 underguvernører,
der udnævnes af regjeringen, i forbindelse med 2
bestyrelsesraad, der er delt i en række komiteer til
varetagelse af de forskjellige særopgaver. B. har filialer
eller kontorer i omkr. 260 byer.
Bantam, residentskab i Javas vestende, 7900 km.2 med
812170 indb. Nordkysten er flad og sumpig, i det indre
er det bjergfuldt (udslukt vulkan Karang 1778 m.). Landet
er usundt, men frugtbart, der avles ris, kaffe og
sukkerrør og drives kvægavl, fiskeri og handel. Indbyggerne
er suudanesere, som er forskjellige fra javaneserne. Den
vigtigste by er Serang.
Bantingkur anvendtes tidligere (fremkom 1864) meget
til afmagring ved fedtsyge; tillod rigelig nydelse af
eggehvidestoffe, men kun meget ringe mængde af
kulhydrater og forbød nydelsen af fedtstoffe, sukker og øl.
Kuren taaltes kun af kraftige personer og blev ofte
misbrugt. Den er senere modificeret saaledes. at noget
fedtstof tillades (se Fedtsyge).
Bantry [bæntri], irsk havneby 71 km. v.s.v, for Cork.
3040 indb. Liden havn.
Bantu <i(Aba-ntu</i>, mennesker, fl. af umu-ntu), stor
folkegruppe, forbundet ved sprogslegtskab, i Syd- og
Central-Afrika, fra kaffernes og bechuanernes land i syd
til Uganda, Uelledistriktet og Kamerun i nord, hvor
grænsen mod de nærstaaende sudannegere endnu ikke med
sikkerhed kan drages. De sydligste stammer er hyrdefolk,
de øvrige jordbrugende. Den materielle kultur naar
hos de enkelte stammegrupper ret forskjellig høide,
medens den aandelige kultur over det hele gebet
karakteriseres ved kras shamanisme og animistiske
forestillinger i en form, der med et lidet træffende navn
almindelig benævnes fetischdyrkelse. Hvad der binder
stammerne sammen, er sprogene, der staar paa et gammelt
udviklingstrin og er kjendt i et antal af over 200.
De er usedvanlig formrige og udmerker sig ved udstrakt
brug af pronominalpræfikser, der giver hele sproggruppen
dens særpræg. Verbum og substantiv er ofte ikke adskilt.
Lydinventaret er righoldigt; i enkelte dialekter
forekommer smæklyd. Sprogene deles almindelig i
3 grupper: a. en østlig (Kaffer- og Sambesisprog, Kisuaheli,
Kipokomo o. a. sprog ved østkysten); b. en midtre
(Seehuana, Tekeza o. a.); c. en vestlig (Otyiherero,
Loanda- og Kongosprog, Dualla o. a.).
Banu, rumænsk mynt = 1 fransk centime.
Banville [bãvi’l], Théodore Faullain de
(1823—91), fr. digter, en af parnassierne, har udgivet en
række digtsamlinger: «Les cariatides», «Les stalactites>,
«Odes funambulesques», «Les odelettes», «Les exilés»,
«Idylles prussiennes» o. a. B. har ogsaa skrevet
scenestykker, hvoriblandt «Gringoire», og noveller.
Som poet dyrkede han den ydre skjønhed, han var en virtuos
i vers, fremhævede sterkt rimets store rolle; sine
versteorier har han fremsat i «Petit traité de versification
française». Har desuden skrevet «Mes souvenirs».
Banyan, en figenart (ficus bengalensis), som vokser
vildt i det sydlige Indien og ved foden af Himalaya, men
plantes almindelig i Ostindien, især ved templerne, og
udmerker sig ved sin eiendommelige vekst. Oftest optræder
planten epifytisk paa andre trær, som den efterhaanden
ødelægger, medens den udvikler sig til et 20—30 m. høit
træ, hvis nedhængende grene danner luftrødder ned i
jorden, og derfra vokser atter nye stammer frem.
 |
| Banyantræet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
