Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baobab, se Adansonia - Bapaume - Baphomet, se Baffomet - Baptister - Baptisterium - Bar, Karl Ludwig v. - Bar, se Bahr - Bar (retssprog) - Bar (sandbanke) - Bar (længdemaal) - Bar (fys.) - Bar (by) - Baraba - Bara Banki - Barabbas - Baracoa - Baradero - Baraguay d'Hilliers, Achille - Ordbøgerne: B - Besuch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Baobab, se Adansonia.
Bapaume [bapå’m], by og tidligere fæstning i
nordlige Frankrige, depart. Pas-de-Calais med 3113 indb.
(1901). Bomuldsvarer, sæbe, sukker o. s. v. Gammelt
slot, raadhus. Blodige kampe 2 og 3 jan. 1871.
Baphomet, se Baffomet.
Baptister, kristelig sekt, som har skilt sig fra den
ortodokse kirke væsentlig paa grund af læren om daaben.
De forkaster barnedaaben og hævder, at kun de bevidst
troende bør døbes. Endvidere lærer de som regel, at
daaben kun maa foretages ved neddykkelse.
Baptistiske tanker kan paavises hos enkelte partier i
middelalderen. Det baptistiske samfund dannede sig
først i England i 17 aarh. I begyndelsen blev de haardt
forfulgt. Navnlig under Stuarterne blev mange fængslet,
deriblandt John Bunyan, som i fængslet skrev sin
navnkundige bog «Pilgrimmenes vandring». Forfølgelserne
ophørte først ved Vilhelm III’s toleranceedikt 1689.
I dette aar samledes udsendinger fra 100 baptistmenigheder
i London og vedtog en udførlig trosbekjendelse (i Amerika
kaldt: «Philadelphia confession»), som b. endnu for en
stor del bekjender sig til. Oprindelig var b. paavirket
af kalvinismen, men senere vandt ogsaa arminianismen
indgang hos dem. Dette gav anledning til en spaltning,
idet partikular-b. lærte, at Kristus kun døde for de
udvalgte, medens general-b. lærte, at han døde for alle.
B. har vundet mange tilhængere baade i Europa og
navnlig i Amerika. Særlig i dette land har de atter
spaltet sig i en række mindre samfund. De vigtigste er:
Anti-Mission Baptists, som forkaster missionen,
fordi Gud uden menneskelig hjælp frelser sine udvalgte; —
Free-Will Baptists, som er arminiansk
paavirket og holder paa «aabent nadverbord», d. e.
tilsteder ogsaa ikke-b. adgang til nadveren; —
Seventh Day Baptists, som helligholder lørdagen
i stedet for søndagen; —
Six Principle Baptists, som fastholder de i
Hebr. 6, 1—2 nævnte led som kristendommens 6 grundprinciper; —
tunkerne eller tyske b., som har ordinerede, men ulønnede
prester og lægger vegt paa overholdelsen af gammelkirkelige
skikke som fodtvætningen og broderkysset — og
Winebrennerianerne eller «Guds menighed» (opkaldt
efter Johann Winebrenner), som hævder, at nadveren kun maa
uddeles til bevidst troende.
Baptisterne har indlagt sig store fortjenester af arbeidet
med bibelens udbredelse og af missionen. En af deres
betydeligste mænd i det 19 aarh. var den bekjendte prest
C. H. Spurgeon i London (d. 1892).
Til Norge kom baptismen først i 1857 ved en dansk
sjømand, F. L. Rymker, der bosatte sig i Porsgrund og
i 1860 stiftede den første norske baptistmenighed.
Jordbunden var her beredt ved den Lammerske bevægelse og
den af Lammers (s. d.) stiftede frimenighed i Skien, hvoraf
5 medlemmer i 1861 sluttede sig til b., og snart bredte
b. sig helt til Tromsø, hvor en af deres største
menigheder dannedes i 1871. I 1902 havde b. 35 menigheder,
fordelt paa fire distriktsforeninger, 30 kapeller og ca.
2900 medlemmer. Deres prester uddannes ved det
dansk-norske teol. seminar i Morgan Park, 111., U. S. A.
Deres hovedorgan er «Banneret». [J. M. Sellevold,
«Baptisterne i Norge», Kra. 1902.]
Baptisterium kaldes de kuppeldækkede, runde eller
mangesidede kapeller, som fra Konstantin den stores
tid opførtes i umiddelbar nærhed af domkirkerne, og i
hvilke daabshandlingen foregik. I midten af disse
kapeller, der næsten altid var indviede til Johannes den
døber, fandtes et større bassin, i hvilket den, som skulde
modtage daaben (baptisanten), maatte dukke tre
gange under vandet. Efterat barnedaaben var blevet
almindelig, traadte døbefonten i bassinets sted. Smukke
daabskapeller findes i Firenze, Parma, Pisa, Ravenna,
Rom og andre italienske byer.
Bar, Karl Ludwig v. (1836—), t. retslærd, bekjendt for
arbeider paa strafferettens, processens og folkerettens
omraade. B. offentliggjorde i 1905 i «Die Nation» en
artikel, hvor han hævdede berettigelsen af de norske
krav i konsulatsagen (se «Norsk retstidende» 1905, s. 497).
Bar, se Bahr.
Bar (eng.), skranke, bruges i retssproget om skranken
i retssalen (the prisoner of the bar, tiltalte), ogsaa i
overført betydning om advokatvirksomhed og advokatstanden
(som «skranken» hos os, «barre» i Danmark, «barreau»
i fr. retssprog).
Bar, en el. et (eng. bar, fr. barre), sandgrund,
sandbanke foran indløbet til en havn, særlig ved
elvemundinger; kan i lavvande hindre seiladsen.
Bar, persisk længdemaal = 3.50 cm.
Bar (fys.), et af V. Bjerknes og J. V. Sandstrøm
indført navn paa en praktisk enhed for tryk = 1 megadyn
pr. cm.2 = 750 mm. kviksølvtryk = 75/76 atmosfære.
Bar, by i vestlige Rusland, guv. Podolien, 70 km. n.
f. Mohilev, ved elven Rov, bielv til Bug, 10614 indb.,
mest jøder. Læder, teglverker, handel. Hed tidligere
Rov. Feb. 1768 B.-konføderationen af polske adelsmænd
mod den rus. indflydelse ved kong Stanislaus’ hof.
Baraba (Barabinske steppe), stor steppe i Vestsibirien,
guv. Tomsk, mellem elvene Irtisj og Ob. Mange store
saltsjøer og myrer, men ogsaa frugtbar jord og skog
(birk). En del kolonisation, akerbrug og kvægavl.
Bara Banki, distrikt i Forindien, division Lucknow,
4600 km.2 med 1026800 indb. Landet er ganske fladt,
gjennemstrømmes af Ganges og Gogra og frembringer
ris, sukkerrør, hvede og opium. Hovedstad af samme
navn. 14000 indb.
Barabbas, den røver og morder, som Israels folk
efter presternes tilskyndelse opfordrede Pilatus til at
frigive, da han gav dem valget mellem ham og Jesus.
Baracoa, havneby paa nordøstkysten af Cuba, 3000
indb. Postkontor, telegrafstation. Anløbes af talrige
norske dampfartøier. Udførsel af frugt. Spaniernes
ældste koloni. I nærheden har nordmænd under Otto
Sverdrups ledelse grundlagt en norsk koloni 1906.
Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i Havana.
Baradero, havn ved elven Paraná i Argentina, prov.
Buenos Ayres. 5000 indb. Europæisk kolonisation.
Baraguay d’Hilliers [-ge’ dilie’], Achille (1795—1878),
fr. marskalk. Deltog i krigene 1812—14. Sluttede
sig til Bourbonerne 1814 (ogsaa i de 100 dage). Deltog
i toget til Spanien 1823 og til Alger 1830. Chef for
krigsskolen i Saint Cyr. Medlem af nationalforsamlingen
1848, konservativ. Sluttede sig til Louis Napoleon. Chef
for den franske hær i Rom 1849, for Paris’ garnison 1851.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
