Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barneforsikring - Barnehaver - Barnehjem - Barnehjælpsdag - Barnekow, Christen - Barnekrybbe - Barnemord - Barnepleie - Ordbøgerne: B - beundrer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
familiefaderen her er mest udsat for farer. I den seneste
tid har man derfor taget sigte paa at indføre b. som
en ny form af socialforsikring. Dette er navnlig skeet
i Tyskland, hvor spørsmaalet om b.s indordnen i
rigsforsikringssystemet er blevet aktuelt, efterat toldloven
af 25 decbr. 1902 foreskriver, at der af de toldindtægter,
som falder paa endel i loven opregnede varer, skal
afsættes et fond til forsikring af enker og faderløse.
Et forslag til lov, indeholdende nærmere bestemmelser om
forvaltningen af dette «Hinterbliebenen-Versicherungsfond»
er af den tyske regjering 19 febr. 1907 forelagt
rigsdagen, og sagen dermed bragt sin virkeliggjørelse et
godt skridt nærmere.
Barnehaver (t. Kindergarten), efter en i 1837 af Fr.
Fröbel (s. d.) oprettet opdragelsesanstalt for børn før
den skolepligtige alder, hvis maal var at give dem
en til deres alder svarende sysselsættelse, der kunde
styrke deres legeme, skjærpe deres iagttagelse,
udvikle deres medfødte virksomhedstrang og samtidig
bringe dem ind under en naturlig disciplin. Leg,
haandgjerning og sang anvendtes i denne første opdragelse.
Ligesom planterne vokser op under gartnerens
omhyggelige pleie, saaledes skulde børnene udvikles i
overensstemmelse med sin natur under kjærlig og kyndig
veiledning. Deraf navnet. Barnehaverne, som oprindelig
var tænkt at skulle staa i organisk forbindelse med den
almindelige skole, er nu som regel særskilte anstalter.
De findes udbredt i alle lande, ogsaa hos os, og er
efterhaanden blevet mere og mere planmæssig ordnet,
især efterat der er oprettet særegne seminarer til
uddannelse af lærerinder for dette formaal. I den senere
tid har især de Forenede stater i Amerika gaaet i spidsen
for arbeidet for barnehavernes fulkommengjøreise.
Barnehjem, opdragelsesanstalt for hjemløse og forsømte
børn. Findes oprettet privat i de fleste byer og
i enkelte landdistrikter. Nogle b. optager spædbørn,
andre børn fra 2-aarsalderen til konfirmationen.
Understøttes alm. af legater, brændevinssamlag og privat.
For omstreiferbørn findes særskilte hjem.
Barnehjælpsdag, karnevalsagtig festdag til indtægt
for de forskjellige velgjørenhedsanstalter for barn.
Første gang arrangeret i Norge (Kristiania) efter dansk
forbillede 7 juni 1906. Indbragte ca. 58000 kr.
Flere norske byer fulgte eksemplet.
Barnekow, Christen (1556—1612), d. adelsmand;
skal efter et, dog formentlig upaalideligt, sagn have
ofret sit liv for at redde Kristian IV’s i kampen paa
Skjällinge hede.
Barnekrybbe, et sted, hvor fattige mødre, naar de
selv gaar i dagarbeide, kan bringe sine smaabørn
(fra 4—5 uger til 4—5-aarsalderen) om morgenen og
hente dem igjen om aftenen. Findes i alle større byer.
Oprettet og underholdt privat, tildels ved tilskud
fra brændevinssamlag. En ubetydelig afgift erlægges.
Sml. Barneasyler.
Barnemord, drab af et nyfødt, udenfor egteskab
født barn, forøvet af barnets moder under fødselen eller
inden et døgn efter denne. Saadant drab straffes
mildere end andet drab (straffelovens § 234), dels paa
grund af den ved fødselsakten fremkaldte sindstilstand,
dels paa grund af moderens ulykkelige stilling og den
deri liggende fristelse til forbrydelsen. Anden persons
medvirkning til b. straffes som almindeligt drab uden
nogen formildelse.
Barnepleie. For barnets trivsel er det nødvendigt, at
det lige fra fødselen underkastes den omhyggeligste pleie.
Saa snart barnet er født, og navlingen er foretaget,
bliver barnet vasket og renset af i et varmt bad.
Derefter bliver navlestumpen forbundet med en lap tør,
steril gaze, ofte fortil ved et navlebind. Denne forbinding
maa holdes tør, og derfor maa barnet ikke bades, men
kun vaskes i de første 14 dage, til navlen er overhudet.
Herefter bades barnet hver dag. I den første maaned
skal vandets temperatur være omtr. 37° C., derefter
mellem 24—28° C. Badet gives bedst om aftenen. Huden
skal tørres med et mygt haandklæde, ikke gnides sterkt.
Barnets paaklædning skal være varm og maa ikke hindre
fri bevægelse af arme og ben. Svøb er ikke nødvendigt
og maa i alle tilfælde være løst. Kjoler er at foretrække.
Klædedragten skal være enkel: en uldtrøie, en
lærredsskjorte, aaben fortil, en langærmet trøie, aaben bagtil,
og en lærredsbleie; under denne en anden bleie, lagt
firkantet sammen, et gummistykke og et firkantet
uldtøistykke. Naar bleien er vaad, maa den skiftes og vaskes;
man maa ikke nøies med at tørre den. Barnet skal
ligge i ro og maa kun tages op, naar det skal stelles
eller have noget at spise. Der maa ikke leges med det.
Naar det skriger, er det i regelen, fordi bleien er
vaad, og da skal den skiftes, men ellers maa man
ikke tage barnet op, fordi det skriger. Barnet skal
straks lægges i en seng, ikke i vugge, i de første dage
paa en pude, senere paa en madras med en tynd pude
under hovedet. I de første dage varmedunk (flasker
maa aldrig benyttes). Proppen maa bindes fast og
dunken indhylles i et uldent stykke. Ansigtet skal være
utildækket, lyset skader ikke. Luften i værelset skal
være frisk, temperaturen 18° C. Om sommeren kan barnet
komme ud efter 3dje uge ; barn født senhøstes, først
naar sneen er gaaet af aaserne. Barnet maa aldrig ligge
med vaad eller uren bleie, heller ikke naar det sover.
Det har i regelen afføring 1—2 gange daglig; denne skal
være gullig, tynd, jevn, omtrent som en udgnedet eggeblomme.
Grøn afføring tyder paa fordøielsesforstyrrelser.
Den bedste ernæring er die hos moderen, og enhver
moder bør gjøre alt, hvad hun kan, for at kunne give
sit barn die, med mindre hun lider af tuberkulose, kræft,
blodmangel, sukkersyge eller anden svær sygdom.
Saa snart moderen har hvilet ud efter fødselen, skal
barnet lægges til brystet. Er der ingen melk, giver man
de første dage lidt sukkervand. I de første 8 dage skal
det have bryst hver 2den time om dagen og hver 4—5te
time om natten. Derefter hver 3dje time om dagen og
1 gang om natten. Barnet maa straks vænnes til
regelmæssige maaltider. Man maa ikke lade det falde i
søvn ved brystet. Man maa aldrig lægge det til brystet
i utide, fordi det skriger, og man skal vække det, naar
det skal have die. Brystvorterne skal vaskes før og
efter diegivningen med rent vand. Barnet maa veies én
gang om ugen og skal tiltage med 150—250 gr. hver uge.
Som regel skal barnet ikke have anden føde end
brystmelk i de første 8—9 maaneder. Ofte maa man dog
fra 7de maaned give det lidt anden føde til hjælp
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
