Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barnepleie - Barnepsykologi - Barnerim - Barnes, William - Barnes - Barneske - Barnesygdomme - Barnet - Barnett, Samuel Augustus - Barne-udveksling - Barnevelt, se Oldenbarnevelt - Barneville - Barnkrug - Ordbøgerne: B - bevidsthed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(melk, velling, øllebrød, eg). I de første to aar er
barnets hovednæring melkemad, ved siden heraf kan det,
naar det er omkr. 1 aar gl., faa lidt franskbrød med
smør, let kjød- og fiskemad.
Kan moderen ikke give bryst, eller skal barnet have
kunstig ernæring, maa denne ske ved komelk, som
maa blandes med vand. I første uge gives lidt mere
vand end melk, saa resten af første maaned lige dele
vand og melk. I anden maaned stiger man til 2 dele
melk til 1 del vand, i løbet af 3dje maaned til 3 dele
melk til 1 del vand, i 4—5te maaned 4 dele melk til
1 del vand, i 6—7de maaned 5 dele melk til 1 del vand
og herefter ren melk. Forøgelsen af melkemængden bør
ikke ske pludselig, men gradvis, langsomt, i løbet af flere
dage. Til hver portion sættes 1/2—1 teskefuld stødt melis.
Man skal altid anvende sød melk, om muligt kontrolleret
barnemelk. Bedst sker den kunstige ernæring ved
Soxhlets apparat. Kan dette ikke benyttes, koger man
melken, saa snart man faar den hjem, i 10 min. og
opbevarer den i en ren krukke, godt tildækket paa et
kjøligt sted, om sommeren helst i en iskasse. Efter
nøiagtig afmaaling blandes melken og vandet i flasken,
som gives et opkog og afkjøles. Flasken maa renses
meget omhyggelig ved skylning med varmt vand.
Taatesmukken, i hvilken der med en naal er brændt et hul
(indenfra udad), maa renses og koges, og hver gang, den
er brugt, vrænges den, vaskes og opbevares i rent vand.
Barnet skal have flasken efter samme regler som
ovenfor omtalt ved diegivningen. Hvert maaltid skal i
begyndelsen være paa omtr. 50—100 gr., stigende
efterhaanden, saaledes at barnet, naar det er aar gammelt,
faar 1 liter melk daglig.
Barnepsykologi. Rousseau har i sin «Emile» givet
bidrag til forstaaelsen af barnenaturen; han har vakt
interesse for «barnet» som saadant. Men planmæssige
undersøgelser over b. er af nyere datum. Mme Necker
de Saussure (1766—1841) tager i sit verk «L’éducation
progressive», bog II, kap. 1 til orde baade for studiet af
de enkelte børns udvikling lige fra fødselen og for et
sammenlignende studium af børn paa opdragelsesanstalter.
Den moderne barnepsykologi har slaaet ind paa begge
disse veie, den biografiske og den statistiske.
Hovedverket blandt den første slags er W. Preyer,
«Die Seele des Kindes», 1 udg. 1881. Blandt de statistiske
undersøgelser kan nævnes Hartmann, «Analyse des kindlichen
Gedankenkreises», og Stanley Hall, «Contents of children’s
minds» m. fl. Paa fransk findes verker af Perez og
Compayré, paa engelsk af Darwin, M. W. Shinn,
J. M. Baldwin, J. Sully. F. Tracy har i «The psychology of
childhood» givet en samlet oversigt over hovedresultater og
en international bibliografi. I Tyskland, i England og især
i Amerika findes særlige foreninger og tidsskrifter for b.
Barnerim og barnesange har sit udspring i
barnekammeret og paa legepladsen. De har «gjort seg sjøl»;
ingen ved naar, hvor eller af hvem de er skabt.
De er særlig godt skikket til hjælp ved barneopdragelsen.
De har meget ofte historisk, kulturhistorisk eller endog
religiøs interesse. Mange bærer merker af høi alder.
Adskillige viser tydelig sin udenlandske oprindelse; andre
er et fælleseie for de fleste kulturfolk, uden at deres
egentlige hjemstavn kan paapeges. Nye b. bliver stadig
til under leg. Af nyere b. findes en hel del, som ofte
synges med begjærlighed en tid. Men efterhaanden
glemmes de for at give plads for de gamle rim, som altid
synes at øve lige stor tiltrækning, vistnok fordi tekst og
melodi ligger barnet ganske anderledes nær end i de nye.
Barnes [bānz], William (1800—86), eng. digter,
sprogmand, prest, har leveret mange sprogvidenskabelige
afhandlinger, men er særlig bekjendt for sine udmerkede
digte i dialekt fra folkelivet i Dorsetshire. Den første
samling «Poems of rural life in the Dorset dialect»
udkom 1844 og fulgtes af to nye samlinger i 1857 og 1863.
Barnes [bānz], sydvestlig forstad til London paa
høire side af Themsen, 17822 indb. (1901). I nærheden
ligger slottet Barnes Elms.
Barneske anvendes som maal for medicin til børn.
Indeholder 10 cm.3
Barnesygdomme kaldes de sygdomme, som særlig
optræder i barnealderen; forsaavidt de, hvad hyppigst
er tilfældet, skyldes smittestoffe, angriber de rigtignok
fort væk ogsaa ældre individer. Til b. regnes f. eks.
mæslinger, kighoste, kusma, skarlagensfeber; paa
grund af sin forkjærlighed for barnealderen regnes ogsaa
hid den saakaldte «barnelamhed» (akut polyomyelit,
skyldes vistnok ligeledes et smittestof). Af samme grund
henføres tildels ogsaa difteri og visse diarrhoer
(«spædbarnsdiarrhoer») til b. Af andre b. nævnes
engelsk syge («rakit»). Se ellers under de enkelte
sygdomme. — I figurlig forstand: de første vanskeligheder
ved et foretagendes trivsel.
Barnet [bānət], liden by i sydlige England,
Hertford-shire, nord for London, er sammen med East B.,
Chipping B. og New B. en gruppe forstæder til London med
14175 indb. I nærheden er en obelisk til minde om
Edvard V’s seier over Warwick (1471).
Barnett [bānət], Samuel Augustus (1844—), eng.
prest og filantrop. Sammen med sin hustru (f. 1851), der
spiller en fremtrædende rolle gjennem sit sociale arbeide,
har han taget initiativet til en række socialreformatoriske
foretagender i Østlondon. 1893 fremlagde egteparret sit
program herfor i «Practicable socialism». 1884 fik B.
grundlagt Toynbee Hall, en institution for sociale
undersøgelser og oplysningsvirksomhed i hjertet af Londons .
proletarkvarterer. Denne har han ledet, indtil han 1906
blev udnævnt til prest ved Westminster-kirken i London.
Barne-udveksling, International (t. Kinderaustausch),
nyere pædagogisk bevægelse, navnlig i Frankrige
og Tyskland. Dens formaal er at formidle udveksling
mellem to lande af barn og unge mennesker, tilhørende
gjensidig nogenlunde ligestillede familier og samfundslag,
for at give de unge anledning til at fuldstændiggjøre
sin uddannelse og udvide sin synskreds ved ophold
under betryggende forhold i et fremmed land. Tankens
planmæssige gjennemførelse skyldes den franske prof.
Toni-Mathieu.
Barnevelt, se Oldenbarnevelt.
Barneville [barnəvi’l] (B.-sur-Mer), liden flekke med
havn i det nordvestlige Frankrige ved en bugt af Kanalen.
920 indb. Mineralkilde. Handel med de britiske
normanniske øer. Postkontor, telegraf- og jernbanestation.
Barnkrug, landsby i Tyskland med havn ved Elben.
430 indb. Jernbanestation.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
