Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 735-736 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barnsley - Barnstaple - Barnum, Phineas Taylor - Baroccio, Federigo - Baroche, Pierre Jules - Baroda - Barograf - Barogram, se Barograf - Barok - Barometer - Ordbøgerne: B - bevidsthed ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Barnsley [bánzli], by i nordlige England, Yorkshire,
med 41086 indb. (1901). Kul- og jerngruber, industri i
lærred, staaltraad, silke, papir, glas o. s. v.

Barnstaple [bánstəpl], by i sydvestl. England,
Devonshire, ved elven Taw, 13 km. fra dens munding i
Bristolkanalen, 14137 indb. (1901). Skibsverfter,
fabrikation af serge, klæde o. s. v.

Barnum [ba’nəm], Phineas Taylor (1810—91),
amer. reklamemager, begyndte som foreviser af et museum,
men vandt sit store ry som impresario for Jenny Lind
(1847—50), hvorved han tjente mill. dollars.
Han tabte sin formue ved spekulationer, men tjente
snart en ny, og har faaet navnet «humbugens konge».
Skrev bl. a. sin «Autobiography» (New York 1854 og 1888).

Baroccio [barå’ttžå], Federigo (1528—1612), ital. maler,
stod under indflydelse af en række af høirenaissancens
mestere, særlig Gorreggio, hvis manér han undertiden
skuffende har efterlignet. Hans mange bibelske billeder
nød ry for andagt og ynde, men virker nu sødlige
og maniererte. Altertavlen i Valle kirke, Sætersdalen,
er antagelig af B.

Baroche [barå’š], Pierre Jules (1802—70),
fr. politiker. Under julikongedømmet ivrig venstre, men
brød efter februarrevolutionen med sit parti, støttede
Louis Napoleon og gjennemførte 1850 som indenrigsminister
love mod forsamlingsfrihed, om indskrænkning
af valgret og pressefrihed. Under Napoleon III flere
gange minister.

Baroda.

1. Brit. vasalstat i det vestlige Forindien, prov. Gudsjarat.
121305 km.² med 1950927 indb. Landet er en
frugtbar slette, hvor der dyrkes korn, bomuld, opium,
tobak og sukkerrør, og hvor der drives opdræt af kvæg
og heste. Lidt industri (pottemagerier og knivfabriker).
Fyrsten kaldes gaekvar.

2. Hovedstad i landet, 103782 indb., har stygge huse,
men vakre parker og offentlige bygninger.
I nærheden et palads med store rigdomme af juveler.

Barograf 5 selvregistrerende barometer; oftest et
aneroidbarometer (se Barometer), hvis viser skriver
paa et i ruter inddelt papir, der er lagt om en cylinder,
som dreies rundt ved et urverk. Den tegnede linje
kaldes et barogram og viser barometerhøiden til
enhver tid indenfor det tidsrum, apparatet har været igang.

Barogram, se Barograf.

Barok kaldes i stilhist. den maleriske, som regel
utidig miskjendte retning, der behersker det 17 aarh. og
betegner overgangsperioden mellem renaissance (s. d.) og
rokoko (s. d.). Den beg. som en naturlig fortsættelse af
senrenaissancens brede og maleriske former (Michelangelo
er ofte kaldt dens fader) og udvikler sig mod en stadig
mere pompøs og svulmende karakter. I arkitekturen
behersker Antonio da Sangallo, Vignola og Giacomo della
Porta dens første, Maderna, Bernini og Borromini dens
senere periode. Skulpturen og tildels malerkunsten har
en tilsvarende dekorativ og pragtfuld stilvirkning, der
giver periodens store bygverker en glimrende, sluttet
karakter. Til Norden kom b. under Kristian IV over
Holland, hvor den havde et mere borgerligt præg; i Norge
faar den sit mest karakteristiske udtryk i altertavler og
i byernes og landets haandverk (se planchen Barok).
(Se billedet næste sp.)

Barok: Sakristiet i Karteuserldosteret udenfor Granada.

Barometer, lufttryksmaaler. Det første barometer
konstrueredes i 1643 af Toricelli i Florens. Han tog
et glasrør, der var omtrent 80 cm. langt og tilsmeltet i den
ene ende, fyldte det med kviksølv, lukkede med en finger
for den aabne ende og bragte denne ned under kviksølv
i en større skaal. Naar han tog fingeren bort, viste
det sig, at kviksølvet ikke længer vilde fylde hele røret.
En del flød ud i skaalen, og kviksølvets top i røret blev
staaende i en høide over dets overflade i skaalen, der
var omkring 76 cm. Over kviksølvtoppen var nu aabenbart
et rum, der var frit for luft (Toricellis tomme rum
eller vakuum). Kviksølvsøilen i røret trykker ved sin
vegt ligesaa sterkt paa kviksølvet i skaalen, som luftens
(atmosfærens) vegt eller spændkraft gjør det.
Den lodrette afstand mellem kviksølvtoppen og kviksølvets
overflade i skaalen er et maal for luftens tryk. Den kaldes
barometerhøiden (barometerstand) og maales paa
en maalestok (skala, i mm. eller eng. tommer), der er
anbragt langs barometerrøret og staar lodret. Denne form
for barometret kaldes kapselbarometer.
I hævertbarometeret er glasrørets aabne ende bøiet om
opad, hvorved skaalen eller kapselen kan undværes.
Barometerhøiden er høideforskjellen mellem kviksølvtoppene
i begge grene. Sjøbarometeret er et kviksølvbarometer
med fast bund i kapselen og en indsnævring i røret,

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>