Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barth - Barthélemy, Auguste Marseille - Barthélemy, Jean Jacques - Barthélemy Saint-Hilaire, Jules - Barthez, Paul Joseph - Barthold, Friedrich Wilhelm - Bartholdi, Frédéric Auguste - Bartholin, Caspar, Thomas og Thomas - Bartholomé, Paul Albert - Bartholomæus - Bartholomæusnatten - Barthou, Jean Louis - Bartlett, John Russell - Bartmännchen, se Skjeggemand - Bartoli, Adolfo - Bartoli, Taddeo di - Bartolini, Lorenzo - Bartolomméo, Fra - Bartolozzi, Francesco - Barton, Clara - Ordbøgerne: B - bibliotekar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Barth, by i Preussen, regjeringsdistrikt Stralsund, ved
Barthes udløb i Barther-Bodden, en strandsjø, som staar
i forbindelse med Østersjøen; 7345 indb. Skibsbygning,
skibsfart og handel.
Barthélemy [bartelmi’], Auguste Marseille (1796—1867),
fr. digter, satiriker, skrev sammen med sin ven
Méry, rettede vittige og heftige anfald mod styret under
Bourbonerne og Ludvig Filip, «La Villéliade»,
«L’insurrection», ugeskriftet «Nemesis», og forherligede Napoleon,
«Napoléon en Egypte». Han lod sig imidlertid kjøbe af
regjeringen og kom dermed i miskredit. Ogsaa under det
andet keiserdømme optraadte han som politisk digter.
Barthélemy [-i], Jean Jacques (1716 -95),
fr. lærd, især berømt for den for sin tid udmerkede «Voyage
du jeune Anacharsis en Grece», en livlig, alsidig skildring
af den græske oldtids kunst, samfunds- og aandsliv.
Barthélemy Saint-Hilaire [-i sætilæ’r], Jules (1805—95),
fr. lærd og politiker, en grundig kjender af græsk
og sanskrit, har leveret en fuldstændig oversættelse af
Aristoteles samt arbeider om buddhismen, Muhammed,
Koranen og Vedaerne. Ivrig liberal (moderat) politiker
fra 1827—48. Tog efter statskupet 2/12 1851 sin afsked
som professor og direktør for College de France.
1880 udenrigsminister i Ferrys ministerium.
Barthez [bartæ’s], Paul Joseph (1734—1806),
fr. læge, f. i Montpellier, hvor han var lærer i medicin ved
universitetet og blev en af de berømteste franske læger
i slutningen af det 18 aarh.
Barthold, Friedrich Wilhelm (1799—1858),
t. historiker, d. som professor i Greifswald. Hans
betydeligste arbeider er «Geschichte der deutschen Städte und
des deutschen Burgertums», «Geschichte der deutschen
Hansa» og «Geschichte des grossen deutschen Kriges vom
Tode Gustav Adolfs ab».
Bartholdi, Frédéric Auguste (1834—1904),
fr. billedhugger, har udført en række patriotiske grupper, men
er især blevet bekjendt ved sin kolossalstatue «Friheden»
(1886), der tjener som fyrtaarn ved indløbet til New York.
Bartholin.
1. Caspar B. (1585—1629), professor i medicin og teologi
ved Kjøbenhavns universitet, har vundet et navn ved
sit verk «Institutiones anatomicæ».
2. Thomas B. (1616—80), søn af Caspar B., blev
1647 professor i matematik i Kbh. og 1648 i anatomi, i
hvilken stilling han gjorde flere betydelige opdagelser;
saaledes var han den første, der paaviste ductus tharicus
hos mennesket (se Menneskets anatomi).
Forøvrigt kom han i strid med flere lærde, bl. a. med
Olof Rudbeck (s. d.), der havde seet lymfekarrene før B.,
men denne har været klar over opdagelsens rækkevidde,
hvad Olof Rudbeck neppe var. B. var en glimrende begavet
mand og opnaaede stort ry som anatom ved sine
undersøgelser og sine talrige skrifter.
3. Thomas B. (1659—90), søn af Th. B., professor i historie,
kgl. antiquarius o. m. a., var en flittig mand, hvis store
latinske verk om de gamle danskes dødsforagt vidner om
sjelden indsigt i den gamle nordiske litteratur.
Han efterlod sig store samlinger af haandskrifter, især
til Danmarks og Norges kirkehistorie før reformationen.
Bartholomé, Paul Albert (1848—), fr. billedhugger,
var oprindelig maler, men gik uden andre forudsætninger
under forsøget paa at reise sin hustru et gravmæle
over til skulpturen. Hans hovedverk «Monument aux morts»
er reist paa Père-Lachaise-kirkegaarden i Paris af
byen og den franske stat (afsløret 1899).
Bartholomæus (d. e. søn af Tholmai), en af Jesu 12
apostler (Matt. 10, 3; Mark. 3, 18; Luk. 6, 14; Ap. gj. 1, 13).
Han er uden tvil den samme, som i Joh. 1, 45 ff. og 21,
2 nævnes Nathanael. Traditionen henlægger hans senere
missionsvirksomhed dels til Indien, dels til Armenien.
Bartholomæusnatten el. blodbryllupet i Paris,
natten til St. Bartholomæus’ dag 24 aug. 1572. Til Henrik
af Bourbons, de franske reformertes overhoveds bryllup
med Karl IX’s søster Margrete var de fornemste
hugenotter fra hele Frankrige, deriblandt admiral Coligny,
kommet til Paris. Som følge af uvilje og mistænksomhed
mod Coligny besluttede kongens moder. Katharina
af Medici, efter et mislykket mordforsøg paa denne, at
lade alle hugenotter dræbe; B. blev saa Coligny og
omtr. 2000 andre hugenotter myrdet i Paris; eksemplet
fulgtes i provinserne, saa tallet paa de myrdede steg til
20000. Udaaden vandt overhovedet sterkt bifald inden
den katolske kirke (paven, Filip II). [Litt.: Otto
Anderssen, «De franske huguenotter» (Kra. 1907).]
Barthou [bartō], Jean Louis (1862 -), fr. politiker,
blev 1889 medlem af deputeretkamret, 1894 minister for
de offentlige arbeider, 1896—98 indenrigsminister og
1906 paany minister for de offentlige arbeider.
Bartlett [bātlet], John Russell (1805—86), amer.
etnograf, historiker og sprogforsker. 1850—53 bereiste
han som medlem af den amer.-mexikanske grænsekommission
Texas, Ny Mexico, Arizona og Kalifornien og
leverede fra denne reise fortrinlige skildringer af
sydvestens indianere. 1848 udkom hans «Dictionary of
Americanisms».
Bartmännchen, se Skjeggemand.
Bartoli, Adolfo (1833—94), ital. litteraturhistoriker,
professor i Firenze. Hans hovedverk er den store, lærde,
fortjenstfulde «Storia della letteratura italiana».
Bartoli (Bartolo), Taddeo di (ca. 1366—1422),
ital. maler, udførte en række fresker i Pisa, Perugia og
Siena, som savner den sienesiske skoles inderlighed,
men udmerker sig ved meget liv og kraft.
Bartolini, Lorenzo (1777—1850), ital. billedhugger,
blev af Napoleon sendt til Carrara for at grundlægge en
billedhuggerskole der. Fulgte Napoleon til Elba.
Blev efter keiserens død direktør ved akademiet i Florens.
Han har øvet indflydelse paa ital. skulptur ved sine
bestræbelser for at frigjøre den fra ældre overlevering.
Bartolomméo, Fra (ogsaa Baccio della Porta)
(1475—1517), ital. maler, blev som ung dybt grebet af
Savonarolas forkyndelse, opgav alle verdslige og
mytologiske emner og gik ved mesterens tilfangetagelse i kloster.
Han har udført en række betydelige andagtsbilleder,
som staar Rafaels nær og udmerker sig ved følelse,
finhed i linjen og en klart gjennemført komposition.
Bartolozzi, Francesco (1728—1813), ital.
kobberstikker og miniaturmaler, vandt berømmelse ved sine
talrige, væsentlig i punktermanér udførte stik efter gamle
mestre og blev efter at have virket som hofkobberstikker
i London direktør for akademiet i Lissabon.
Barton [bātn], Clara (1830—), amerikanerinde,
ofrede sig for pleien af syge og saarede under borgerkrigen,
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
