Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barton, Clara - Barton, Sir Edmund - Barton - Bartoszewicz, Julian - Bartpur - Bartræfrø - Bartsch, Johann Adam Bernhard von - Bartsch, Karl - Bartschia alpina - Bartskjær, se Badskjær - Barttelot, Edmund Musgrave - Baruch - Baruël, Jean Guillaume Euchaire - Barwood, se Camwood - Bary, Heinrich Anton de, se De Bary - Barycentrisk - Barye, Antoine Louis - Baryt, mineral, se Bariumoksyd - Baryton - Baryum - Barythydrat, d. s. s. baryumhydroksyd - Baryumhydroksyd - Baryumkarbonat - Baryumklorid - Baryumnitrat - Ordbøgerne: B - bibliotekar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sluttede sig under den fransk-tyske krig til det
Røde kors, og har under kampen paa Cuba og i
boerkrigen ledet det Røde kors’ arbeide. Hun har skrevet
«History of the Red cross in peace and war» (1898).
Barton [bā’tn], Sir Edmund (1849—), austr. statsmand,
arbeidede for dannelsen af et australsk statsforbund og
blev, da dette kom istand (1901), dets første premierminister.
1902 deltog han i kolonikonferencen i England og blev ved
denne leilighed adlet.
Barton.
1. B. upon Humber [bātn-ɑpn-hɒmbə], liden by i
østlige England, i Lincolnshire ved Humber, ligeoverfor
Hull, 5671 indb., teglverker, malt- og kornhandel.
2. B. on Irwell [bātn-ån-əə’wel], i nordlige
England, Lancashire, ved Irwell, 9 km. v. f. Manchester.
Over Irwell fører her en akvædukt, Brigdewaterkanalen
(s. d.). B. er nu en del af byen Eccles (s. d.).
Bartoszewicz [bartå’ševitš], Julian (1821—70), polsk
historiker, gymnasielærer og senere overbibliotekar i
Warschau. Hans historiske arbeider, der bærer præg
af grundigt kildestudium, omfatter væsentlig større og
mindre afsnit af Polens og kirkens historie. Det vigtigste
af dem, «Polens ældste historie», udkom efter hans død.
Han skrev ogsaa en polsk litteraturhistorie.
Bartpur (Baratpur, Burtpore).
1. Brit. vasalstat i Radsjputana, 5113 km.2 med
626120 indb. (væsentlig hinduer), lavland, frugtbart
paa grund af indbyggernes flid (kunstig vanding).
2. Hovedstad i staten ved Radsjputanajernbanen,
42997 indb. (1901), Maharadsjaen, som har en indtægt
af 5—6 mill. kr., residerer her i et stort palads.
Bartræfrø benyttes i stor maalestok ved
skogdyrkning og er en kurant handelsvare. For frø af alm.
gran og furu er sat en indførselstold af henholdsvis kr.
1.00 og 2.00 pr. kg. Frø af træarter, der ikke er
vildtvoksende i Norge, kan derimod indføres toldfrit.
For udvinding og salg af b. er anlagt flere offentlige
klænganstalter (Hamar, Voss, Stenkjær, Namsos, Saltdalen
m. fl. st.). Prisen pr. kg., prima kvalitet (80—90 pct.
grobarhed), varierer mellem kr. 3.50 og 5.00 for gran og
kr. 10.00 og 16.00 for furu.
Bartsch, Johann Adam Bernhard von (1757—1821),
t. kobberstikker og kunstforfatter, har udført en
stor mængde stik, særlig efter hollandske billeder, men
er især blevet bekjendt gjennem sin store ræsonnerende
katalog «Le peintre graveur» (21 bd. 1803—21), der er
grundlæggende for studiet af ældre raderekunst.
Bartsch, Karl (1832—88), fremragende tysk filolog
og litteraturhistoriker, 1858—71 professor i Rostock, 1871
professor i Heidelberg; udgav ældre tyske digterverker,
bl. a. «Nibelungenlied» og «Kudrun», og provençalske
verker, skrev afhandlinger om tysk og romansk litteratur,
oversatte «Nibelungenlied» og Dantes «Divina commedia»;
skrev ogsaa selv digte.
Bartschia alpina er en over hele landet alm.
fjeldplante med mørkegrønne blade, de øverste med et
anstrøg af violet. Blomsterne er læbeformede og violette,
samlede i de øvre bladhjørner. Maskeblomstrede.
Bartskjær, se Badskjær.
Barttelot [bātəlåt], Edmund Musgrave (1859—88),
eng. officer, gjorde tjeneste i Afghanistan (1880—81),
i Ægypten og Sudan (1882—87), deltog i Stanleys
ekspedition til undsætning af Emin pasha og myrdedes som
kommandant over den ved Aruwimi-elven efterladte styrke.
Baruch, Nerijas søn, var profeten Jeremias’ trofaste
discipel, som nedskrev hans taler og stod ham bi under
hans trængsler. Under B.s navn er to skrifter bevaret,
af hvilke dog intet er forfattet af ham. B.s bog, som
indeholder formaninger og trøsteord til de landflygtige,
er et apokryft skrift fra makkabæertiden eller fra
Vespasians tid. B.s apokalypse, som indeholder en række
fremtidssyner, er forfattet efter Jerusalems erobring aar 70 e. Kr.
Baruël, Jean Guillaume Euchaire (1849—1901),
anseet sproglærer, forfatter af en fransk grammatik,
har sammen med prof. Sundby udgivet en udmerket
dansk-fransk ordbog.
Barwood [bāwud], se Camwood.
Bary, Heinrich Anton de, se De Bary.
Barycentrisk, som angaar tyngdepunktet. B. regler,
alm. kaldt Guldins regler: en omdreiningsflades areal
er lig den beskrivende linjes længde gange den vei,
linjens tyngdepunkt beskriver. Og: et omdreiningslegemes
volum er lig den beskrivende flades areal gange
den vei, fladens tyngdepunkt beskriver.
Barye [bari’], Antoine Louis (1795—1875), fr.
billedhugger, har udført en række glimrende grupper af
vilde dyr, som ved fremstillingens liv og intensitet og
den klare, gjennemarbeidede form, der undertiden vidner
om, at han oprindelig var guldsmed, maa regnes blandt
det bedste i den moderne franske kunst.
Baryt, mineral, se Bariumoksyd.
Baryton (græ., dyb tone), er den mandlige
sangstemme mellem tenor og bas, alm. med omfang fra
store G til enstrøgne f. Eftersom klang og omfang
nærmer sig yderstemmerne, taler man om tenor-b. og
bas-b. B. var ogsaa et tidligere meget benyttet stort
violininstrument (viola di bardone), med 5—7 strenge
over gribebrettet og under en hel række til at kneppes
med tommelfingeren. Man har ogsaa b.-horn
eller b.-klarinet. Den før benyttede b.-nøgle
var en F-nøgle, som med sine punkter angav
noten f paa systemets 3dje linje.
![]() |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>