Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Basidiomycetes
- Basilan, ø, se Suluøerne
- Basilicata
- Basilides
- Basilier-Mageissen, Ida
- Basilika
- Basilisk
- Basilius den store
- Basilius (byzantinske keisere)
- Basilius Valentinus
- Ordbøgerne: B
- big-wig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deles basidierne før sporedannelsen ved tver- el. længdevægge.
Herhen hører bl. a. brandsoppe og rustsoppe.
Til de egentlige b. hører et stort antal forholdsvis let
iøinefaldende soppe, som lever paa jordbunden i skog og
mark eller paa andre planter. Sporerne udvikles hos
dem paa særegne frugtlegemer, og det er disse, som er
direkte synlige. Hos de fleste arter frigjøres sporerne
fra frugtlegemets underside, saaledes hos de saakaldte
hatsoppe, hos rørsop og pigsop; hos køllesoppene
derimod beklæder det sporedannende lag det kølleformede
eller korallignende frugtlegemes overflade, medens
bugsoppene danner sporerne i det boldformede frugtlegemes
indre. Talrige af de egentlige b. er spiselige, saaledes
for kun at nævne nogle af de bedst kjendte: champignons,
risker, blæksop og kantareller; andre er giftige,
som f. eks. fluesop.
Basilan, ø, se Suluøerne.
Basilicata (nu Potenza), provins i Syditalien, strækker
sig fra det Tyrrenske hav i v. til Tarantobugten i ø.,
9 00 km.2 med ca. 550000 indb. B. er et bjerglandskab,
som sænker sig langsomt ned mod Tarantobugten.
Forsømt jordbrug (lidt hvede, vin, lakrisavl o. s. v.),
kvægavl i fjeldene, mineralkilder (i oldt. Lucanien\
Basilides, aleksandrinsk gnostiker, levede i første
halvdel af 2 aarh. Han og hans disciple udviklede
under paaberaabelse af hemmelige overleveringer fra
apostelen Matthias et gnostisk system, som særlig søgte
at forklare det ondes oprindelse.
Basilier- [-lié] Mageissen, Ida (1846—), f. i Finland,
uddannet som sangerinde ved Pariserkonservatoriet og
af fru Nissen Saloman i St. Petersburg, har med held
optraadt ved koncerter og i operaer paa flere steder i
Europa, særlig i Skandinavien. 1 1875 var hun knyttet
til Josephsons operaforetagende paa Chra. teater
(«Barberen i Sevilla», «Faust», «Regimentets datter» m. fl.’
Virker nu som sanglærerinde i Kra.
Basilika er oprindelig en græsk, af romerne
forbedret bygningsform for forsamlings- og retslokaler.
Grundplanen er en aflang firkant med søiler delt i tre.
I Pompeji findes en godt bevaret b., ligesom der
fandtes flere berømte b. i Rom. Senere gik ordet over
til at betegne den kristne kirkebygning. Man har
tidligere antaget, at den kristne b. stammede fra det
antike forsamlingshus.
 |
Basilika:
1. S. Pietro in Vincoli, Rom. Typisk grundplan
med tilføiet tverskib og sekundære apsider.
2. S. Godehard i Hildesheim. AD apsis.
B, B’ sekundære apsider. C høialter. D biskopstrone.
G tverskib. H langskib. I, I’ taarne.
J, J’ sideskibe. M vestre apsis.
N omgang om hovedapsis. O, O smaa apsider. |
Den nyere forskning synes at have paavist, at den kristne
b. i lighed med det græske tempel har udviklet sig af
privatboligen. At den store antike b. senere har paavirket
den kristne, maa dog antages. De fleste af de
gammelkristelige b. findes i Rom og Ravenna og bestaar af
kor, tre- eller femdelt skib, med fladt træloft.
Typen blev grundlæggende for senere tiders kirkeplaner.
Selvfølgelig udvikledes senere anlægget med taarne, sidealtere
og hvælvet tag, men typen, det langstrakte (latinske) kors,
holdt sig i vesterlandene i modsætning til de østerlandske
anlæg paa grundlag af det græske Andreas-kors. I vore
større middelalderske kirker gaar b.-formen med
tydelighed igjen. I nyere tid sees atter den rene b.-form
uden taarn oftere anvendt; et prægtigt eksempel herpaa
er f. eks. Bonifaciuskirken i München, færdig 1850.
Basilisk (basiliscus americanus), en leguan fra
Mellemamerika, 1 m. lang, grøn med mørkere tverbaand
paa ryg og hale. Som de fleste større leguaner er den,
særlig hannen, udstyret med eiendommelige huddannelser.
Den er planteædende og ganske uskadelig. Færdes i
trærne ved elvene og kan svømme. Lægger indtil 20 eg
og anbringer dem i et eller andet skjult jordhul.
 |
Basilisk |
.
I folketroen er b. «konge over alle slanger»,
da den dræber dem som alt andet levende med sin
aande og sit blik.
Basilius den store (ca. 330—79), biskop af Cæsarea,
grundede efter at have studeret i Konstantinopel og
Athen et munkesamfund. Blev 370 biskop i sin fødeby.
B. er en af oldkirkens ypperste mænd. Som tilhænger
af den nicænske trosbekjendelse modsatte han sig med
kraft den arianske keisers forsøg paa at faa arianismen
anerkjendt. Han har havt stor betydning for munkevæsenets
udbredelse, liturgien og den kirkelige fattigpleie.
som han paa mønstergyldig maade organiserede.
Hans skrifter er udgivet i 3 bd. Paris 1721—30
(aftrykt hos Migne, «Patrologia græca», bd. 29- 32).
Basilius, byzantinske keisere.
1. B. I, makedoneren, søn af en bonde, fik tjeneste
ved de keiserlige stalde og vandt Michael III’s gunst,
udnævntes 866 til Cæsar, lod aaret efter keiseren myrde
og indtog hans plads. B. styrede godt og sparsommelig og
stansede arabernes fremtrængen. Død 886. Hans dynasti
besad magten i omtr. 200 aar. —
2. B. II (976—1025), en af rigets største keisere,
overvandt de frygtede bulgarer og udvidede atter rigets
grænser til Donau.
Basilius Valentinus, pseudonym for en tysk
benediktinermunk, der levede i anden halvdel af 15 aarh.
og vandt et stort navn som alkymist. Udmerkede sig
ved ualmindelige praktiske kemiske kundskaber, har
navnlig udvidet kjendskabet til antimon og hermed
[1]
[1]
big-wig ⓔ kakse.
bijou ⓔ & ⓕ m, juvel.
bijouterie ⓕ f, Juvelerarbeide; nipssager.
bijoutier ⓕ m, juveler, galanterihandler.
bilag — ⓣ Beilage f — ⓔ voucher, appendix, (til brev) inclosure — ⓕ piece (f) ajoutée, annexe, incluse f.
bilan ⓕ m, Bilanz ⓣ f, (regnskabs) balance.
bilateral ⓔ, bilatéral ⓕ tosidet.
bilberry ⓔ blaabær.
bilboquet ⓕ m, kuglespil, langkugle krølpind; hyldemarvsdukke.
Bild ⓣ n, billede.
bilden ⓣ danne, forme, udgjøre. gebildet dannet.
bildende — ⓣ bildend — ⓔ plastic — ⓕ plastique.
bildlich ⓣ billedlig.
Bildner ⓣ m, billedhugger, kunstner.
Bildnis ⓣ f, billede, portræt.
bildsam ⓣ som kan formes; udviklingsdygtig; bøielig.
Bildung ⓣ f, dannelse; form.
bile ⓔ & ⓕ f, galde.
bilge ⓔ bug (paa tønde, skibsskrog).
biliaire ⓕ, biliary ⓔ galde-.
bilieux ⓕ, bilious ⓔ galdesyg.
bilk ⓔ narre, snvde.
bill ⓔ bile, (stridsløks; hakke; (skriftl.) klage; veksel; lovforslag; fortegnelse; regning; plakat; seddel; dokument, skjøde; neb; vb nebbes; hugge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu May 29 21:03:15 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0415.html