Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Base, se Baser - Base-ball - Basedow, Johann Bernhard - Basedows sygdom - Basel - Basel-koncilet - Baser - Basere - Basford - Bashahr, se Basjar - Bashorn - Basicitet - Basidie, b.-sporer, se Basidiomycetes - Basidiomycetes - Ordbøgerne: B - bien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Base, se Baser.
Base-ball [bēs-bål], et amer. boldspil med boldtræ og
en tung og haard bold. Det egentlige spil foregaar paa
et kvadrat (the diamond) med 30 meters sider. I hvert
hjørne staar det ene partis spillere. Den ene (the
batsman) skal slaa bolden, som kastes mod boldtræet
af modpartiets pitcher, saa haardt og «vrient» som
muligt. Naar the batsman faar slag paa bolden, løber
hans medspillere langs firkanten, hvor de har fristed i
hvert hjørne. Udenfor disse kan de «brændes». Det
kommer altsaa an paa at slaa bolden længst mulig væk, saa
man trygt kan løbe firkanten rundt d. e. gjøre run. —
Spillets oprindelse er et gammelt amerikansk spil «one
old cat». Den første base-ball-klub stiftedes i New York
1845; i 1859 dannedes «The national association of
base-ball players», i 1871 «The national association of
professional base-ball players». En flink pitcher kan
i Amerika tjene 20—30000 kr. i sæsonen.
Basedow, Johann Bernhard (1723—90). t. pædagog,
en tid professor ved akademiet i Sorø, afskediget paa
grund af fritænkerske anskuelser. Hovedmand blandt
«filantroperne», der vilde forme opdragelsen i praksis
efter Rousseaus teorier. B.s skole, «Philantropinum>’ i
Dessau, lovede glimrende opdragelsesresultater og dobbelt
saa hurtig fremgang som andre skoler, men skuffede
forventningerne, og B. forlod den efter 2 aar. Hans bog
«Elementarwerk» var beregnet paa som eneste skolebog
at lære børnene naturen og menneskelivet og dermed
moral og naturlig religion at kjende. Sund legemlig
opdragelse, undervisning grundet paa iagttagelse af
tingene i naturen, interesse for samtiden og nyttige
kundskaber var de Basedowske teoriers hovedfortrin,
svagheden var spredthed og for lidet grundigt arbeide.
Basedows sygdom, beskrevet 1840 af den tyske
læge B. De mest fremtrædende symptomer er hurtig
puls, svulst af skjoldbruskkjertlen (struma) og
fremstaaende øine. Aarsagen er ikke nøie kjendt.
Helbredelse er mulig; bl. a. benytter man et eget
slags serum mod sygdommen. Oftest er dog udsigterne
for en fuldstændig helbredelse tvilsomme.
Basel, Schweiz, i nordvest paa grænsen mod Elsass
og Baden. B. er navn dels paa byen B., dels paa
kanton B. Stadt, dels paa kanton B. Land. Hele dette
omraade udgjør 460 km.2 med 180700 indb., væsentlig
tysktalende (ca. 70 pct. protestanter, 29 pct. katoliker,
1 pct. jøder). Den nordlige del hører til Rhindalen
(Rhinen er omraadets nordgrænse), den sydlige del er
aasland (Hauenstein 1100 m.). Der dyrkes korn (hvede), frugt
og grønsager, vin; i syd drives kvægavl. Salt udvindes
ved Angst og Schweizerhall, betydelig industri. Det
deles i to kantoner: B. Land, 422 km.2 med
68500 indb. (162 pr. km.2), hovedstad Liestal, demokratisk
forfatning siden 1892, og B. Stadt, 36 km.2 med
112000 indb., som foruden tre smaa landsbyer paa
høire side af Rhinen bestaar af byen Basel, som
ligger paa begge sider af Rhinen ved rhinknæet og
har 128000 indb. Stor industri: silkebaand (værdi
40 mill. frc. pr. aar), silketøier, papir, sæbe, kemikalier,
maskiner o. s. v. Stor handel (50 pct. af landets
udførsel); centrum af byen er gammelt med krumme,
krogede gader, de ydre dele regelmæssige med vakre villaer
og haver. Universitet, udmerkede skoler. Af bygninger
merkes den gotiske Münster (kirke fra 1010—19, restaureret),
raadhus (1508—27), gamle brønde, porte o. s. v.
Missions- og bibelselskab. Meget demokratisk forfatning.
B. nævnes første gang i 374, blev biskopsæde i 7 aarh.,
B.-koncilet i Münsterens kor (1431—49) (s. d.),
1795 B.-freden mellem Frankrige og Preussen.
Kanton B. tiltraadte det schweiziske forbund i 1501,
1832—33 deltes kantonet efter forudgaaende rivninger.
Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i Zürich.
Basel-koncilet (1431—49), som blev sammenkaldt
af Pave Martin V og traadte sammen under hans
efterfølger Eugenius IV, formede sit program i 3 punkter:
udryddelse af kjætteriet, fred i kristenheden og sedelig
reformation. Sluttede efter mange forhandlinger forlig
med en del af husiterne i Böhmen. Forøvrigt blev
arbeidet lammet af den stadige strid mellem koncilet
og paven om overhøihedsretten. Begge parter søgte at
vinde den græske kirke for sig, som paa den tid var
villig til union. Da paven seirede, opløste han koncilet
i Basel og henlagde det til Ferrara Dette svarede med
at afsætte Eugenius IV og vælge en ny pave, Felix
Dog kunde det i længden ikke gjennemføre kampen
med Rom. 1443 maatte mødet henlægges til Lausanne.
Efterhaanden begyndte de verdslige fyrster, som
oprindelig havde støttet koncilet, at svigte det,
og da Felix V nedlagde sit eml)ede, maatte koncilet
beslutte sin egen opløsning.
Baser kaldes i kemien forbindelser, bestaaende af et
metal, surstof og vandstof, der sammen med en syre
danner et salt under udtrædelse af vand. Visse
atomgrupper, som ammonium, NH4, kan spille metallets
rolle. En vandig opløsning af en base farver rødt
lakmuspapir blaat og har ofte en ludagtig smag. Som
eksempler paa b. kan nævnes natriumhydroksyd, NaOH.
kalciumhvdroksyd, Ca(OH)2, og ammoniumhvdroksyd.
(NH4)OH."’
Basere (græ. basis grundlag), grundlægge, støtte sig
paa, bygge paa.
Basford, fabrikby i England, i Nottinghamshire ved
Leen, bielv til Trent 39947 indb. (1901). Hovedplads
for fabrikation af kniplinger og bomuldsstrømper;
spinderier og blegerier.
Bashahr, se Basjar.
Bashorn, et forældet slags bassethorn med omfang
fra store til trestrøgne c.
Basicitet betegner en syres større eller mindre
indhold af basiske vandstofatomer, hvorved igjen forstaaes
de vandstofatomer, der kan erstattes af metal, enten
direkte eller ved omsætning med en base, hvorved opstaar
et salt. Salpetersyre, HNO3, er saaledes enbasisk,
svovlsyre, H2SO4, tobasisk og fosforsyre, H3PO4,
trebasisk.
Basidie, b.-sporer, se Basidiomycetes,
Basidiomycetes, en af de to store klasser, hvori de
høiere soppe (mycomycetes) deles. De liar navn efter de
moderceller, basidier, hvorpaa deres formeringsorganer,
sporerne, dannes. Hos de egentlige b. er basidierne
kølleformede og udelte og vokser i sin øvre ende ud i fire
tynde spidser, som hver afsnører en spore, «basidiespore».
Hos en anden og mindre underafdeling, proto-b.,
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
