Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bass-Strædet - Bast, se Bubastis - Bast - Basta - Bastard - Bastardnattergalen - Bastards - Bastarner - Bastei - Bastholm, Christian - Ordbøgerne: B - billetier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
telegrafkabel mellem Victoria og Tasmanien. Opdagedes
1797 af Bass, efter hvem det er opkaldt.
Bast, se Bubastis.
Bast kaldes i botaniken det mest fuldkomne af
plantelegemets mekanisk virkende cellevæv, hvorved
organerne opnaar modstandsdygtighed mod bøining.
B. bestaar af lange, i begge ender tilspidsede celler med
sterkt fortykkede vægge og et oftest luftfyldt, trangt
cellerum. B.-cellerne er gjerne samlet i bundter, der
ligger i barken ud mod plantedelens omkreds, eller
slutter sig nærmere til karstrengene. Nogle eks. paa
b.-cellernes længde i mm. hos forskjellige vekster skal
anføres: hos lin indtil 40, hos hamp 5—55, nesle indtil
77 og hos ramiplanten (boehmeria nivea), der af alle
planter har de længste b.-celler, 60—250. B. af et stort
antal planter har gjennem tiderne faaet forskjellig
teknisk anvendelse, saaledes til spindemateriale (lin, hamp,
nesle, agave o. m. fl.), til taugverk og fletverk, til børster
og koste, som bindemateriale (linde- og raphiabast, den
sidste af palmen raphia ruffia).
Basta er som udraabsord laant fra ital. basta, det er
nok, nutid af bastare, strække til, hvoraf bastant er
nutidsparticip. — B., den tredje matador i l’hombre,
er sp. basto, eg. as de bastos, kløver-es.
Bastard.
1. Uegte barn. I den tidligere middelalder var b.-navnet
ikke vanærende (Vilhelm Erobrer kaldes «Vilhelm Bastard»
og Jean de Dunois «b. af Orleans»). I den senere middelalder
blev b.s sociale stilling forværret. Undtagelser blev dog
gjort for adelig b. Fyrstelige b. fik som oftest en høi
adelstitel. Fra disse stammer flere høiadelige slegter.
2. (Zool. og hot.). Hybrid, afkom af individer, hørende
til forskj. varieteter, arter eller slegter (varietets-,
arts-, slegts-b.). Forekommer i naturen i flere plante-
og enkelte dyregrupper (f. eks. hønsefuglene), men
frembringes især ved kunst og spiller stor rolle i
dyre- og planteavlen. Medens mange slags b. er lidet
levedygtige, kan andre, særlig plante-b., udvikle sig
meget kraftig, endog kraftigere end forældrene: dette
sidste staar delvis i forbindelse med, at mange b., særlig
saadanne mellem fjerntstaaende arter, er helt eller næsten
sterile, d. e. de kan ikke frembringe befrugtningsdygtige
kjønsceller (f. eks. muldyr); mange andre b. er dog
fuldt forplantningsdygtige, selv b. af fjernere slegtninge
f. eks. hund og ulv). Af særlig interesse er studiet af
arveligheden (s. d.) hos b.: denne ytrer sig gjerne paa
forskjellig maade i den første og i de senere generationer.
Man maa studere hver enkelt karakter for sig, saaledes
som den viser sig hos hver af forældrene (f. eks. farve,
form af frø, bygning af horn, af haners kamme o. l.).
Som regel viser det sig, at alle individer af første
generation er omtrent lige; deres enkelte karakterer kan
enten være en blanding af forældrenes, eller de kan
være nedarvet «rent» fra den ene af forældrene.
Saadanne karakterer, som kommer igjen hos alle eller
næsten alle individer af første generation, kaldes
herskende (dominerende), medens den tilsvarende karakter
hos den anden af forældrene, som er undertrykt hos
afkommet, kaldes vigende (recessiv). Lader man nu
individerne af første generation forplante sig indbyrdes,
saa viser det sig, at den recessive karakter atter dukker
op, saaledes at i almindelighed 1/4 af afkommet besidder
den rent, og den er nu konstant arvelig hos alle
senere efterkommere af disse individer (se Mendels love).
Dette forhold er af den største betydning ved dyre-
og planteavl; for fuldt ud at kunne udnytte det til
frembringelsen af bestemte konstante krydsningsvarieteter
maa man føre nøiagtig stambog paa alle
individer og holde de enkelte kuld isoleret.
I modsætning til dyreavleren vil planteavleren, særlig
blomsteravleren, der netop sætter pris paa sterkt vekslende
sorter, derimod især benytte varietetsbastardernes
anden og følgende generation; bestemte særlig
foretrukne nye sorter vil han kunne fæstne ved passende
udvalg eller formere ad ukjønnet vei. Ved siden af
stor praktisk betydning har bastarderingsspørsmaalet
tillige en ikke ringe teoretisk interesse, og saa indviklede
disse forhold end er, synes der dog efterhaanden at kunne
bringes rede paa dem. Et mere rationelt studium af b.
skriver sig fra 1860, da østerrigeren Mendel publicerede
sine berømte undersøgelser om krydsning af forskjellige
ertesorter. Men det er dog først i den allerseneste tid,
studiet rigtig har taget fart, ledet af forskere som
hollænderen Hugo de Vries, englænderen Bateson,
amerikaneren Burbank og i Danmark prof. W. Johannsen.
Bastardnattergalen (hippolaïs hippolaïs), eneste hos
os levende repræsentant for sin slegt, tilhørende
sangernes familie af sangfuglenes orden. Høide indtil
15 cm. Nebbet ved foden bredt og nedtrykt og med rette
sider, brunt paa oversiden, gulagtigt paa undersiden.
Begge kjøn lige, farven paa oversiden graagrøn, paa
undersiden gul med svagt grønskjær. Synes hos os at
tiltage i hyppighed og udbredelse, hækker i de fleste
løvskoge i den sydlige og vestlige del af landet op til
Nordlandsgrænsen. Kommer til os, efterat løvtrærne er
sprunget ud, trækker sydover i slutten af august. Holder
mest til oppe i trækronerne. Sangen eiendommelig, høi
og sterk, overordentlig afvekslende, ofte meget vakker;
man gjenkjender i den toner og lokkelyd fra andre af
egnens fugle, som spurve, trost, svaler, hakkespetter,
endog skriker, falk og gjøk. B. lever særlig af larver.
Bygger kunstfærdige reder, gjerne i buske og mindre
trær, inde ved stammen; rederne er aabne, dybt
skaalformede, paa ydersiden gjerne klædt med hvid
birkenæver. Eggene vakre, blegrøde med smaa mørke
pletter eller striber, ca. 2 cm. lange.
Bastards (Bastaards), sydafrikansk blandingsrace,
fornemmelig i Griqualand og andre egne af Kapkolonien,
opstaaet ved hottentotternes berøring med europæerne.
Bastarner el. peukiner, oldtysk folk ved øvre
Weichsel; grundede i 3 aarh. f. Kr. en nybygd i Peuke
i Donaus delta; kjæmpede mod Rom sammen med
Perseus, Mithridates og goterne; keiser Probus flyttede
279 e. Kr. 100000 b. til Thrakien; siden gik de vistnok
op i goterne.
Bastei, udsigtspunkt i sachsiske Schweiz paa Elbens
høire bred mellem Bathen og Wehlen, hæver sig steilt
over elven og er 170 m. høit.
Bastholm, Christian (1740—1819, d. prest, kgl.
konfessionarius og af sin samtid høit anseet prædikant.
Hans «Geistlige talekonst» (1775) anvender den gamle
retoriks midler i prædikenen. B., der endte som rationalist,
fremkaldte ved sit «Forsøg til en forbedret plan i
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
