Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 761-762 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bastholm, Christian - Bastia - Bastian, Adolf - Bastian, Henry Charlton - Bastiat, Frédéric - Bastide, Jules - Bastien-Lepage, Jules - Bastille - Bastingage - Bastioner - Bastonnade - Bastu, se Bad - Bastø - Ordbøgerne: B - Binde ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den udvortes gudsdyrkelse» (1785) den store «liturgiske
feide» med et utal af skrifter for og imod.

Bastia, by paa nordkysten af Korsika, 25425 indb.
Jernbane til Ajaccio. Skibsbygning, fabrikation af tobak,
likører, makaroni o. s. v., handel med vin, olje og
sydfrugter, antimongruber. B. er amfiteatralsk bygget,
har krumme, snævre gader, naar undtages en 1 km. lang
boulevard; den er garnisonsby og har fæstningsverker
fra den genuesiske tid, desuden en domkirke og en
billedstøtte af Napoleon I.

Bastian, Adolf (1826—1905), t. etnograf og
folkepsykolog, skaberen af Berlins store Museum für Völkerkunde.
Mellem 1851 og sin død gjorde han 9 verdensreiser
af tilsammen 25 aars varighed. 1866 udnævntes han
til professor i Berlin, deltog siden i grundlæggelsen
af Berlins «Gesellschaft fiir Anthropologie» og af flere
tidsskrifter, bl. a. «Zeitschrift fiir Ethnologie». Hans
forfattervirksomhed var meget omfattende og særlig i
1860-aarene af grundlæggende betydning for etnografien.

Bastian [bæ’stiən], Henry Charlton (1837—),
professor i London i patologisk anatomi. Har skrevet
afhandlinger om livets oprindelse og har her forsvaret
generatio spontanea (s. d.), hvilket vakte stor modstand
i Frankrige og Tyskland.

Bastiat [bastia’], Frédéric (1801—50), fr. økonomisk
forfatter og agitator. Begeistret for Rich. Cobden (s. d.)
og hans frihandelsfelttog optog B. de sidste fem aar af
sit liv med stort held en glimrende ført kamp mod
beskyttelsespolitiken og socialismen i Frankrige.
Han strøede om sig med smaabøger og artikler, pikant og
bestikkende skrevet, men videnskabelig ganske overfladiske.
Sluttelig sammenarbeidede han sine ideer til et
større verk om «de økonomiske harmoniers system»
(1850), som han dog ikke rak at afslutte. 13.s skrifter
fik en uhyre udbredelse ogsaa i oversættelser; de var
med sin fladbundede optimisme liflig manna for det
liberale borgerskab rundt om i landene. Det saa i B.
sin profet. Udenfor Frankrige er hans indflydelse nu
helt henveiret, men hans virksomhed har betydelig
historisk interesse.

Bastide [bastid], Jules (1800—79). fr. journalist og
politiker. I sin ungdom ivrig karbonarier (s. d.). Som
medlem af en revolutionær forening dødsdømt i 1832;
undslap fra fængslet til England. 1848 udenrigsminister.
Skrev senere «La république et l’Italie en 1848» og et
verk om religionskrigene.

Bastien-Lepage [bastiæ’-ləpáž], Jules (1848—84),
fr. maler, har udført en række udmerkede folkelivsbilleder
og portræter, som fik stor indflydelse paa det
moderne friluftsmaleris udvikling.

Bastille [bastij’], eg. fæstning; navnet bruges særlig om
Paris’ kastel, opf. i 14 aarh. B s grundplan var rektangulær;
i hvert hjørne et rundt taarn og paa hver af langsiderne
2 runde taarne. Bundt om borgen en dyb grav. I taarnene
80 fangerum, deraf 40 underjordiske (til statsfanger).
I 17 og 18 aarh. indespærredes en mængde mennesker,
som af politiske eller andre grunde var kongen, hans
ministre og yndlinge ubehagelige. En kgl. ordre (lettre
de cachet) uden nogen art rettergang var nok. For alle
frisindede var B. derfor et symbol paa det lovløse enevælde.
Jevnet med jorden 14 og 15 juli 1789. (Se billede næste sp.)

Bastillen. Efter tegning fra Ludvig XV’s tid.

Bastingage, gammeldags sjøudtryk, skanseklædning
(paa orlogsskibe).

Bastioner kaldes ved fæstninger, der er anlagt efter
det nu forældede bastionssystem, de længst fremspringende
dele af hovedvolden. En b. begrænses af 4 rette
linjer, af hvilke de to yderste nærmest bastionsspidsen
kaldes facer, de to andre flanker; den linje,
som forbinder to nabo-b., kaldes kurtinen.

Bastion: ab flanker. bc facer, ad begyndelse af kurtiner.

Beskydningen af forterrænet sker hovedsagelig fra skyts paa
facerne, medens skyts eller infanteri paa flankerne
anvendes til bestrygning af den del af fæstningsgraven,
som ligger foran kurtinen og nabo-b.

Bastonnade (fr.), stokkeprygl; i Orienten slag med en
stok el. læderrem paa fodsaalerne. Er officielt afskaffet
i Tyrkiet, men anvendes endnu i Persien.

Bastu, se Bad.

Bastø i Kristianiafjorden, 2—3 km. fra Horten, har
et areal af 19500 ar, hvoraf 6900 dyrket, resten skog
og havn. Oen indkjøbtes 1898 af staten for 95000 kr.
til strengere skolehjem for forsømte gutter
(l. om forsømte børn af 6/6 1896 § 28).

I dette skolehjem anbringes alene ældre, minst 12 aar
gamle gutter, som har forøvet grovere forbrydelser eller
paa anden maade vist sig i særlig grad sedelig forkomne.
Til anstalten overføres derhos fra de mildere skolehjem
(se Skolehjem) gutter, som der har gjort sig skyldige
i forbrydelser, rømning, gjenstridighed el. l. Eleverne
undervises i folkeskolens fag og faar desuden en praktisk
uddannelse (i jordbrug og flere slags haandverk).
De kan beholdes indtil det fyldte 21 aar. — Anstalten
er anlagt efter det saakaldte familiesystem. I passende
afstand omkring et hovedanlæg med økonomibygning (med
fælles spisesal), skole- og verkstedbygning, bestyrerbolig.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>