Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Befolkning
- Ordbøgerne: B
- blottelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Befolkning. Befolkningslæren demografi. populationistik)
henter sit materiale fra statistiken. Der findes her
to forskjellige rækker af statistiske kilder. For det første
folketællingerne, der fortæller om forholdene paa
et bestemt tidspunkt (folkemængde, dens fordeling efter
alder, kjøn m. m.). For det andet opgaverne over de
aarlige bevægelser i folkemængden (fødsler, dødsfald,
ind- og udvandring m. v.). Folketællinger er af meget
gammel oprindelse og kjendes fra den tidligste historie
Jødeland, Rom). I middelalderen blev der neppe gjort
nogen folketælling, men i det 16 og 17 aarh. kjendes de
fra enkelte lande. Fra sidste halvdel af det 18 aarh. er
de almindelige, om end de benyttede metoder fra først
af var mindre fuldkomne. Sverige har allerede tidlig
(1748) forholdsvis fuldstændige opgaver.
Folketællingerne gaar i Norge tilbage til 1769.
For den tid, som ligger længere tilbage, er man henvist
til mere eller mindre løse skjøn over folketallet.
Ved aaret 1349 eller før den store pest er Norges folkemængde
anslaaet til ca. 300000, iberegnet de senere tabte
provinser; efter pesten gik antallet ned til ca. 200000, men
var ved aaret 1500 atter naaet op til ca. 300000, i 1600 til
400000. i 1700 til 504000, i 1800 til 883000 og i 1900
til 2243000. For 1664—66 og følgende aar samt for
1701 har man ved beregningerne havt holdepunkter i
optagne mandtal over mænd over en bestemt alder.
Ifølge de hidtil afholdte almindelige folketællinger har
Norges folkemængde udgjort:
15 | aug. | 1769 | 723618 | (dertil ca. 4000 hvervede milit.) |
1 | feb. | 1801 | 883449 |
30 | apr. | 1815 | 886374 | (for lavt. beregnet til vel 900000) |
27 | nov. | 1825 | 1051318 |
29 | nov. | 1835 | 1194827 |
31 | dec. | 1845 | 1328471 |
31 | dec. | 1855 | 1490047 |
31 | dec. | 1865 | 1701756 |
31 | dec. | 1875 | 1813424 |
1 | jan. | 1891 | 2000917 |
3 | dec. | 1900 | 2240032. |
For de aar, der ligger mellem hver folketælling, altsaa
almindelig 10 aar, udfindes folkemængden
tilnærmelsesvis gjennem beregning.
I forhold til sit areal er vort land meget tyndt
befolket, idet der alene falder 7 indb. paa hver km.2
i gjennemsnit. Dette er lidt mindre end i Finland, noget
mindre end i Sverige (11 1/2) og betydelig lavere end i
de øvrige europæiske lande (Rusland 20, Danmark 63,
Schweiz 80, Tyskland 104, Storbritannien 132, Belgien
227 pr. km.2). Stor forskjel er der mellem de forskjellige
dele af landet. Tættest er befolkningen i de tre amter om
Kristianiafjorden (Akershus med Kristiania, Smaalenene
og Jarlsberg og Larvik) med 53 pr. km.2; den sterkeste
modsætning danner Finmarken med ikke fuldt 1 pr. km.2
Som i andre lande er ogsaa hos os bybefolkningen
i sterkt stigende, medens tilvekstprocenten i landdistrikterne
er langt svagere. I 1900 levede 627650 personer i
byerne og 1612382 i landdistrikterne. Bortseet fra
udvidelser tiltog byernes folkemængde i de 40 aar 1860—1900
med 2.36 pct. aarlig, landdistrikternes alene med 0.42 pct.
I 1900 fandtes der ialt 430 279 familiehusholdninger
i landet med ca. 5 personer i hver.
Dertil kommer 1324 ekstrahusholdninger (asyler, hospitaler
o. s. v.) og 83005 enslige personer, logerende o. l.
Fordelingen efter kjøn stillede sig i samme aar saaledes:
1085691 mænd og 1155169 kvinder, altsaa en betydelig
overvegt af kvinder. Paa 1 000 mænd falder 1064 kvinder.
Norge hører til de lande, hvor overskuddet af kvinder
er allerstørst. I Sverige var overskuddet 49,
i Danmark 53. Sterkest repræsenteret er forøvrigt
kvinderne i byerne (182 mod 46 i bygderne i overskud pr.
1000 mænd). Endnu større er forskjellen, naar man
alene holder sig til voksne personer.
Hvorledes b. fordeler sig efter alder, er af stor
betydning, da dette vil bestemme forholdet mellem den
arbeidende del af b. og den del, der forsørges gjennem
andres arbeide. Procentvis stillede forholdet i Norge
sig i 1900 saaledes:
Alders- | Mænd. | Kvinder. | Tils. |
grupper. | Pct. | Pct. | Pct. |
0—15 | 8.05 | 17.38 | 35.43 |
15—30 | 11.71 | 12.99 | 24.70 |
30—45 | 7.49 | 9.04 | 16.53 |
45—60 | 5.75 | 6.70 | 12.45 |
60—90 | 4.97 | 5.84 | 10.81 |
90 og derover | 0.03 | 0.06 | 0.09 |
| 47.99 | 52.01 | 100.00 |
Udviklingen har gaaet i den retning, at den middelaldrende
slegt (30—60) forholdsvis er gaaet tilbage, medens
den yngre og ældre slegt er steget. Blandt andre
momenter spiller ogsaa udvandringen her ind.
Med hensyn til egteskabelig stilling (civilstand)
i 1900 blandt personer over 15 aar var:
| Mænd. | Kvinder. | Tils. |
Ugifte | 285813 | 318558 | 604371 |
Gifte | 357137 | 360221 | 717358 |
Separerede | 417 | 588 | 1005 |
Skilte | 316 | 485 | 801 |
I enkestand | 40289 | 88566 | 128855 |
| 683972 | 768418 | 1452390 |
Foruden de her omtalte opgaver bringer folketællingerne
ogsaa andre oplysninger (om nationalitet, blinde,
døvstumme, sindssyge, trosbekjendelse m. m.).
De aarlige forskyvninger i folkemængden gjennem
tilvekst og afgang belyses i statistiken over folkemængdens
bevægelse. Herunder falder egtevielser, fødsler,
dødsfald, ind- og udvandring.
Antallet af egteskaber, der indgaaes, veksler i Norge
noksaa meget fra aar til aar, bl. a. paa grund af de
økonomiske forhold. I 1899 var tallet helt oppe i 15500,
men er siden sunket til 13200 i 1905. I gjennemsnit
for 1896—1900 var tallet 14794 og for 1901—05 13880.
Giftermaalshyppigheden er i Norge temmelig liden, naar
sammenligning sker med andre lande i Europa, og den
har været aftagende. 1 Norge som i de øvrige
skandinaviske lande gifter man sig senere end i Europa
overhovedet, men i de senere aar er dog denne forskjel
blevet mere udjevnet, idet procentforholdet af gifte mænd
i ung alder har været stigende. Dette hænger sammen med
industriens udvikling: thi tidlige egteskaber forekommer
meget hyppigere blandt fabrik- og bergverksarbeidere end
blandt andre arbeidere og i andre livsstillinger.
[1]
[1]
blühen ⓣ blomstre.
bluish ⓔ blaalig.
Blume ⓣ f, blomst; halespids; (vinens) buket. Blumenkohl m, blomkaal.
blumig ⓣ rig paa blomster; blomstret.
Blumist ⓣ m, blomstergartner, -kjender.
blund — ⓣ Schlummer m, Schläfchen n — ⓔ wink, nap — ⓣ (petit) somme m.
blunde — ⓣ schlummern — ⓔ nap, doze, slumber — ⓣ sommeiller.
blunder ⓔ bomre; bommert. blunderbuss muskedonner. blunderer, blunderhead dumrian, klods.
blunke — ⓣ blinzeln — ⓔ wink — ⓣ cligner de l’æil.
blunt ⓔ sløv; ligefrem, ugenert; sløve, døve; (slang) penge.
blur ⓔ (skam)flek; plette. skjæmme; gjøre uklart (om syn),
blurt out ⓔ buse ud med.
blus se ild, flamme, fakkel.
bluse — ⓣ Kittel m. Bluse f — ⓔ smock-frock, blouse, blowse — ⓣ blouse f.
Blüse ⓣ f, fyr.
blusel — ⓣ Scham(haftigkeit) — ⓔ shame — ⓣ pudeur, honte f. Se ogs. skamdele.
blush © rødme.
blusse — ⓣ lodern, flammen; glühen, erröten — ⓔ blaze, flame; (i ansigtet) glow, flush; (b. op) flare up — ⓣ flamb(oy)er; (b. op) s’enflammer; (rødme) rougir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu May 29 21:03:15 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0438.html