Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belmonte - Beloch, Julius Alwin - Beloit - Belon, Pierre - Belone, se Horngjel - Belot, Adolphe - Belovar - Below, Georg von - Belper - Belsazar - Belsheim, Johannes - Belt - Belte - Beltedyr - Beltespænding - Beltrami, Eugenio - Beltrami, Giulio Cesare - Belutsjistan - Ordbøgerne: B - bottomry ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
4910 indb. Telegrafstation, jernbanestation.
2. Havneplads i Brasilien, staten Bahia. Postkontor, telegrafstation.
Beloch, Julius Alwin (1854—), t. historiker, blev
1879 professor i historie ved Roms universitet.
B. har behandlet Italiens og Grækenlands oldtid og
udgivet en række verker, der udmerker sig ved lærdom,
men ogsaa ofte ved meget dristige hypoteser.
1880 udkom «Der italienische Bund unter Roms Hegemonier,
1886 «Die Bevölkerung der griechisch-römischen Welt»;
mest bekjendt er hans «Storia greca» (1891, oversat paa tysk 1893—97).
Beloit [belåi’t], by i de Forenede stater, staten
Wisconsin, ved Rock River, 10436 indb.; fabrikation af
akerbrugsredskaber, jernstøberier; B. college.
Belon [bəlõ’], Pierre (1518—64), fr. zoolog, har stor
fortjeneste af det zoologiske studiums gjenoplivelse, selv
om hans verker (om vanddyr og fugle) er meget usystematiske.
B. foretog omfattende videnskabelige reiser i
Grækenland, Lilleasien, Palæstina og Ægypten.
Belone, se Horngjel.
Belot [bdlå’], Adolphe (1829—90), fr. forfatter, gjorde
sig først bemerket med den friske karakterkomedie
«Le testament de César Girodot», skrev siden foruden
skuespil ogsaa romaner, der ikke altid er anstændige,
«Mademoiselle Giraud ma femme», «La femme de feu»,
«Les mystéres mondains», «La Vénus de Gordes» o. s. v.
Belovar (Bjelovar).
1. Komitat i Kroatien-Slavonien, 5048 km.2 med 302209 indb.
(kroater, serber), i n.ø. og i midten skogklædte aaser,
ellers fladt; avl af hvede, tobak, vin, frugt.
2. Hovedstad i komitatet, 5773 indb.; kornhandel; garnisonsby.
Below, Georg von (1858—), t. historiker, blev 1891
professor i Münster, siden i Marburg og (1901) i Tübingen.
B. har navnlig studeret middelalderens tyske forfatningshistorie.
Blandt hans skrifter merkes: «Die Entstehung der
deutschen Stadtgemeinde» (1889), «Das ältere deutsche
Städtewesen und Bürgertum» (1898), 1896 udgav han
«Das Duell und der germanische Ehrbegriff», et polemisk
skrift, rettet mod det tyske duel-uvæsen.
Belper [be’lpə], by i England, Derbyshire, ved
Derwent, bielv til Trent, 10934 indb. Industri i bomuld,
strømper, maskiner og hansker; i nærheden kulgruber.
Belsazar, el. bedre: Belshassar, babyl.
Bēlsharusur, «Bel skjerme kongen!», søn af den sidste
nybabyloniske konge Naboned og anfører for den af Kyros i 538
slagne babyloniske hær. Ifølge den langt senere (ca. 165
f. Kr.) forfattede Daniels bog (kap. 5) var B. selv konge.
Belsheim, Johannes (1829—), n. teolog, var først
lærer, derpaa 1864—75 prest og har siden været bosat i
Kra., sysselsat med videnskabelige studier særlig
vedrørende bibelens tekst og historie, idet han siden 1880
har havt en aarlig understøttelse dertil af stortinget.
Med stipendium har han ogsaa gjort flere reiser til
udenlandske biblioteker for at undersøge og udgive
gamle bibelhaandskrifter, navnlig af den latinske
oversættelse før Hieronymus (f. eks. Codex aurens, udg. 1878).
Ved siden heraf har han udgivet en lang række
populærteologiske skrifter, mest om bibelske emner, saaledes:
«Om bibelen, dens opbevaring, oversættelse og udbredelse»,
3 udg. 1884, samt oversættelser af kirkelige klassikere
saa-som Thomas à Kempis, «Om Kristi efterfølgelse», 2 udg. 1891.
Belt el. Belten (lat Mare balticum, d. e. det Baltiske hav),
gammelt, dog endnu i 16 aarh. brugt navn paa Kattegat
el. Kattegat og Østersjøen tilsammen. Beltissund, d. e.
Beltets sund, er en tilsvarende betegnelse for Storebelt,
som sammen med Lillebelt nu alene fører navnet B.
Belte.
1. Bruges i geografien som oversættelse af græ. zone (s. d.).
2. I mat. er b. den del af en kugleflade, der afskjæres
mellem to parallele cirkler.
3. En rem af tøi, læder eller metal, der holder dragten
sammen om midjen. Det har til alle tider været sterkt udsmykket.
I vøre middelalderske diplomer nævnes b. af baade guld
og sølv, og i vor gamle folkekunsts b. er mange
middelalderske motiver bevaret. Flere af de gamle b.
hører til vor guldsmedkunsts bedste arbeider.
Beltedyr (dasypodidae), familie af gumlernes orden
(s. d.). Kroppens overside dækket af pladeformede
hornskjæl, under hvilke store hudforbeninger. Skjællene
danner over ryggens midtparti flere (3—12) tverrækker,
adskilt fra hinanden ved bløde, ofte haarbesatte
hudpartier. Svarende til ryggens forreste og bagerste del
ligger skjællene tættere op til hinanden, og benpladerne
er sammensmeltet til et for- og et bagskjold, medens de
under tverrækkerne danner et til disse svarende antal
benede halvringe midt over ryggen. Lignende skjæl
findes ogsaa paa hovedets overside, paa lemmerne og
halen; bugsiden derimod mangler skjæl og er
haarklædt. Endel b. kan rulle sig sammen som pindsvin.
B. har et aflangt hoved, smaa øine og lange ører, lave
ben med sterke, lange klør. Tænderne ret talrige,
danner dog ingen sluttet række, de er af cylindrisk
form og mangler rod. — B. er gravende dyr, lever
væsentlig af insekter. Kropslængden som regel 50—70
cm.; den største art 1 m. Lever i Syd- og
Mellemamerika, en enkelt art, det nibeltede b. gaar
dog helt op til Texas. — Beslegtet med b. er de
uddøde skjolddyr (glyptodontia) (s. d.).
Beltespænding, en lige ind i det 19 aarh. brugelig
tvekamp blandt norske bønder, bestod deri, at de kjæmpende
stilledes ryg mod ryg og omspændtes med et stort belte,
hvorpaa de huggede løs paa hinanden med sine tolleknive,
indtil den ene segnede om. [Sml. bl. a. J. Moes digt
«Fanitullen», L. Daae, «Norske bygdesagn», 1, 150.]
Beltrami, Eugenio (1835—1900), ital. matematiker,
var først ingeniør og blev derefter universitetslærer, sidst
i Pavia. Hans arbeider er væsentlig knyttet til
geometrien og særlig til undersøgelser vedrørende fladers bøining.
Beltrami, Giulio Cesare (1779—1855), ital. reisende,
maatte som karbonarier flygte til Amerika 1821, deltog
her i Longs ekspedition, som skulde finde Mississippis
kilder, skiltes fra ekspeditionen og fandt senere kilderne
alene (1823); reiste senere til Mexico, vendte tilbage
til Europa 1827. Han har udgivet «La découverte des
sources du Mississippi» (1824), «Le Mexique» (1830) o. fl.
Belutsjistan (Balutsjistan), sydøstlige del af Irans
høiland, mellem Persien i v., Afghanistan i n., Indien i
ø. og det Indiske hav i s., er ca. 367 000 km.2 med
ca. 850000 indb. (1901). Fra den lidet indskaarne kyst
hæver landet sig terrasseformig op til en tør høislette,
som ved nordgrænsen delvis er dækket af store myrer,
ved vestgrænsen er en ren ørken (det gamle Gedrosia,
hvor en del af Alexander den stores hær omkom).
Oppe paa sletten løber en hel del parallele fjeldkjeder, som
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
