Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 863-864 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Benzopurpurin - Benzoyl, benzoylklorid, se Benzolsyre - Beotuk - Beovulf - Béranger, Pierre Jean de - Berar - Berat (dokument) - Berat (by) - Beraun - Berber (by) - Berber (folk) - Berbera - Berberidaceæ, se Berberisfamilien - Berberiet - Berberin - Ordbøgerne: B - brayer ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Benzopurpurin 4 B., et rødt azofarvestof, der dannes
ved kobling af diazoteret tolidin med naftionsyre.
B. er natriumsaltet af den derved dannede syre. Benyttes
meget i farveriet, idet det er opløseligt navnlig i varmt
vand og i denne opløsning ved tilsætning af soda eller
sæbe og salte (navnlig glaubersalt) farver ubeiset
bomuld smukt rød.

Benzoyl, benzoylklorid, se Benzolsyre.

Beotuk (røde indianere), uddød indianerstamme, der
beboede det nordi. New Foundland. Deres antropologiske
og etnografiske stilling er uklar; i deres sprog er paavist
algonkinelementer, men ogsaa spredte eskimoiske ord.

Beovulf, oldeng. heltekvad med nordisk stof, optegnet
i 7 aarh. Den «geatiske» helt B. fælder danekongen
Hrodgars (Roars) forfølger, troldet Grendel; deltager i
sin konge Hygelac’s ulykkelige tog mod hatvarjerne ved
Rhinen (historisk: aar 515), arver hans trone og falder
mod en drage. Indskudt er kampe mellem geater (s. d.)
og svear, mellem daner og hadubarder etc.
Fraseet troldkampe etc. er støttet historisk og af høi værdi.
Danmark har æren for B.s fremdragelse; første udg. ved
Thorkelin 1786, første oversæt, ved Grundtvig 1826.
[Litt.: Rønning, «Beovulfs-kvadet», 1883.]

Béranger [berãžé], Pierre Jean de (1780—1857),
fr. digter, voksede op i fattige forhold og tjente sit
brød i meget beskedne stillinger. Han fandt som poet
efter nogen famlen sit felt i den sangbare, folkelige vise,
skrev lette og letsindige drikkeviser og sentimentale
sange, indtil Napoleons fald og restaurationen førte
ham ind i det, der skulde blive hans specielle genre og
skabe hans ry og store popularitet, den politiske vise.

Pierre Jean de Béranger.

I friske og djerve sange, præget af borgerlighed,
frihedsfølelse og Napoleonsbeundring, angreb han
Bourbonernes styre, blev gjentagne gange dømt til
fængsel og bøder, men fortsatte lige uforfærdet;
hans sange var paa alles læber og bidrog gjennem
den stemning, de vakte, til julirevolutionen,
men ogsaa til det andet keiserdømmes oprettelse.

Berar, provins i eng. keiserdømme Indien, n. f.
vasalstaten Haidarabad, ca. 46000 km.² med 2750000
indb. (1901), væsentlig hinduer, blot 300000 muhammedanere.
I nord og syd fjeldkjeder, i midten en frugtbar
lavslette, gjennemstrømmet af elven Purna. Frugtbar
jord, meget betydelig bomuldsavl. B. hører direkte
under generalguvernøren og styres af en kommissionær,
blev engelsk i 1853.

Berat (arab.), «diplom», et dokument, udstedt af den
regjerende fyrste, som giver den dermed forsynede visse
rettigheder. I Tyrkiet faar f. eks. de fremmede konsuler
et b. samtidig med eksekvaturet (fermān).

Berat, by i europæisk Tyrki, vilajet Janina (Albanien),
12000 indb., hvoraf 1/3 grækere. Dyrkning af vin og
oliven, græsk erkebiskop, paa en nærliggende fjeldhøide
et forfaldent kastel.

Beraun (čechisk Beraunka).

1. Elv i Böhmen, udspringer paa Böhmerwald og falder ud
i Moldau kort ovenfor Prag, 225 km.

2. By i Böhmen, ved Litavas udløb i elven B., 9363 indb.;
bomuldsvarer, sukker o. s. v., i nærheden kulgruber,
kalkovne og valfartsstedet St. Johann unter den Felsen.

Berber (el-Mekerif), Nordøst-Afrika, by i prov. B. i
Nubien paa Nilens høire bred mellem 5te katarakt og
Atbaras munding under 18° n. br., 349 m. o. h., med ca.
10000 indb. Vigtig handelsby ved jernbanen til Khartum
og ved den 1906 aabnede jernbane fra B. gjennem den
Nubiske ørken til Port Sudan ved det Røde hav, en
jernbane, som vil faa den allerstørste betydning for
landene ved den øvre Nil. Besat af Mahdien i
1880-aarene, gjenerobret af englænderne 1897.

Berber, stor hamitisk folkegruppe i Nord-Afrika,
rimeligvis indvandret i en tidlig forhistorisk tid enten fra
øst eller maaske fra Pyrenæerhalvøen over Gibraltarstrædet.
I hvert fald har b. i al historisk tid beboet
Atlaslandene, Syrtelandskaberne og Sahara til Nildalen
i øst og Sudan i syd og har altid, under sine fjeld- og
ørkenlandes isolerende indflydelse, vist en merkelig
raceseighed ligeoverfor de mange invasioner, selv ligeoverfor
den arabiske i det 7 aarh., som dog blev religiøst og
politisk bestemmende for Nord-Afrika. I de lavere egne
er dog b. ofte opblandet med arabere (de med Ulad
benævnte stammer synes at være mere arabiske, de med
Beni at staa b. nærmere). Ligesom sine forfædre i
oldtiden, libyerne (maurer, numider, mazyer, gætuler,
garamanter o. a.), er b. høie, kraftige folk med lysere
hudfarve og ædel legemsbygning, i almindelighed godmodige,
flittige og nøisomme. B., hvis antal rimeligvis kan
anslaaes til 3 à 4 mill., deles i flere stammer, hvoraf kan
nævnes schelluk, amazig og breber i Marokko, kabyler
i Algerie og Tunis, imoschag el. (arab.) tuareg i Saharas
oaser, som alle taler dialekter af det gamle b.-sprog,
tuareg-amazig-sproget, hvori hos kabylerne en rig
folkelitteratur; hos tuareg findes ogsaa en egen, af de gamle
libyske stenindskrifter fremgaaet skrift, tifinag.
Navnet b. er (efter H. Kiepert) en arabisk forvanskning
af barbari (lat.), den romerske fællesbenævnelse for
disse nordafrikanske folk, som af araberne ogsaa kaldtes
qabâïl, d. e. nomadestammer, deraf det franske kabyles.
(Se planchen Folkeracer.)

Berbera, Øst-Afrika, hovedstad og vigtig handelsby
i britisk Somaliland ved Adenbugtens sydkyst i
landskabet Guban. Udgangspunkt for tre karavanveie til
det indre. Udførsel af strudsefjær, skind, gummi,
elfenben. Britisk 1884.

Berberidaceæ, se Berberisfamilien.

Berberiet, Nordvest-Afrika, er en fællesbetegnelse
for Marokko, Algerie, Tunis og Tripolis, dannet af
folkenavnet berber (s. d.). Da disse lande i 16 aarh.
af de osmaniske tyrker organiseredes til de frygtede
sjørøverstater, kom navnet Barbariet i brug istedetfor B.,
og staterne kaldtes ofte Barbareskerne.

Berberin, et alkaloid, der uddrages af roden paa

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>