Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 861-862 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Benzelius, Erik (den yngre) - Benzelius, Henrik - Benzelius, Jakob - Benzelstierna, Lars - Benzidin - Benzin - Benzoë - Benzoëdraaber - Benzoëfedt - Benzoëharpiks, se Benzoë - Benzoësyre - Benzoësyresulfinid, d. s. s. Sakkarin - Benzol - Benzolderivater - Benzon, Carl Otto Valdemar - Benzon, Jakob - Ordbøgerne: B - brayer ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

2. Erik B. den yngre (1675—1743), søn af forann. Efter
indgaaende studier udenlands, hvor hans sans for gamle
haandskrifter vaktes, blev han 1702 bibliotekar og 1723
prof. i Upsala, 1726 biskop i Göteborg og 1731 i
Linköping, 1742 erkebiskop. Hans videnskabelige
virksomhed satte dybe spor; hans udgaver («Monum. vetera
ecclesiæ Suiogothicæ», «Diarium Vazstenense») var
mønsterværdige, og han er skaber af «Vetenskapssocieteten» i
Upsala 1719. Han var en ypperlig taler og som politiker
en af hatternes ledere.

3. Henrik B. (1689 —1758), opholdt sig hos Karl XII
i Bender, 1714—15 i Konstantinopel. Vendte hjem 1718
efter lange reiser, 1747 erkebiskop. —

4. Jakob B. (1683—1747), broder af forann. 1744
erkebiskop. Ivrig tilhænger af hattepartiet.

Benzelstierna, Lars (1759—1808), sv. marineløitnant,
fattede under krigen med Rusland 1789 den fantastiske
idé ved hjælp af et handelsskib at sprænge en ved
Kjøbenhavn indefrossen russisk flaade i luften.
Planen blev opdaget og B. dødsdømt, men paa
keiserindens forbøn benaadet med livsvarigt fængsel.
Han løslodes dog 1796 og drog hjem til Sverige.

Benzidin, kemisk forb. af kulstof, vandstof og
kvælstof (C₁₂H₁₂N₂), er en aromatisk forbindelse, der har
karakter af et amin og opstaar ved opvarmning af
hydrazobenzol med saltsyre. Farveløst, krystallinsk stof,
tungtopløseligt i koldt vand. Anvendes til fremstilling af
farvestoffe, f. eks. kongorødt og krysamin.

Benzin.

1. Tjære-b. (opløsningsnafta), destillater af
stenkultjære. Enten «lette tjæreoljer» med kogepunkt
105—170° eller kun den del af dem, som destillerer ved
140—170°, sp. v. omtr. 0.9. Bruges til tøirensning og
som opløsningsmiddel for harpikser og kautschuk.
Sidstnævnte opløses kun af tjærenafta. —

2. Petroleum-b., forskjellige letflygtige destillater
af raapetroleum fra 40—160°.
Ofte adskilles følgende merker:

Petroleumsæter (gasolin, keroselen, canadol)	kogep.	40— 70°,	sp. v.	0.64—0.65
Benzin	»	70—120°	»	0.7
Ligroin	»	120—135°	»	0.73
Putzøl	»	130—160°	»	0.74—0.75

«Æteren» bruges under forskjellige navne, f. eks. hexan
til luft- eller benoidgas (s. d.). Øvrige anvendelser;
pletvand, fedtekstraktion, motorer, belysningsvædske,
opløsningsmiddel og erstatning for terpentin i lak-,
fernis-og oljefarveindustrien. Tjære-b. og petroleum-b. adskilles
ved: egenvegten, lugten, opløsningsevnen for harpikser
(størst for tjærenafta) samt forholdet til salpetersyre, af
hvilken petroleum-b. ikke angribes, medens tjære-b. nitreres.

Benzoë, en vellugtende harpiks, der faaes ved frivillig
udflyden og ved indsnit i barken af træet styrax benzoin
eller andre styrax-arter, der vokser i Bagindien og paa
Sundaøerne og ogsaa dyrkes flere steder derover.
Den frivillig udflydte harpiks stivner i luften til større
eller mindre mandelformede stykker, ved indsnit dannes
foruden «mandler» tillige en mørkere brunlig eller graalig
grundmasse. Den bedste b. faaes fra den nordlige del af
Siam; den gaar i handelen under navn af Siam-b., har
en vaniljelignende lugt og indeh. indtil 38 pct. fri b.-syre.
Sumatra-b. indeholder tillige eller udelukkende
kanelsyre, hvorfor lugten er afvigende fra Siam-b.s.
B. bruges til røgelser, parfumer og forskjellige lægemidler.

Benzoëdraaber (benzoëtinktur) er et spirituøst
udtræk af Siam-benzoë.

Benzoëfedt fremstilles ved svinefedts behandling med
pulveriseret Siam-benzoë, hvorved det bliver mere
holdbart og bedre egnet til grundlag for salver.

Benzoëharpiks, se Benzoë.

Benzoësyre, kemisk forb. af kulstof, vandstof og
surstof (C₇H₆O₂), er en organisk syre, som tidligere især
blev fremstillet af benzoëharpiks enten ved sublimation
eller paa anden maade, nu ogsaa af hippursyre og af
toluol. Den af benzoëharpiks vundne syre er i regelen
ikke ganske ren, men indeholder noget af en æterisk
olje, der giver den en eiendommelig lugt. B. faaes som
hvide, glinsende krystallinske blade eller naale, er
tungtopløselig i koldt vand, smelter ved 121° og forflygtiges
med vanddampe. Spaltes ved sterk ophedning til benzol
og kulsyre. B. anvendes i farvestofindustrien og paa flere
andre maader. I medicinen anvendes den ved
sublimation af benzoëharpiks. Benzoyl er navnet for b.s
«radikal», C₇H₅O. Benzoylklorid, C₇H₅OCl,
farveløs vædske, kogep. 198°, fremstilles af b, og fosforklorid,
har mange anvendelser i kemien.

Benzoësyresulfinid, d. s. s. Sakkarin.

Benzol, kemisk forb. af kulstof og vandstof (C₆H₆),
er et kulvandstof, som faaes ved destillation af
stenkultjære (s. d.). Fremstilledes paa denne maade 1842 af
Leigh efter 1825 at være opdaget af Faraday (som
bestanddel af oljegas). B. er en farveløs vædske. kogep.
80.4°, smeltep. 5.4°, sp. v. 0.9; uopløselig i vand,
letopløselig i alkohol og æter. Opløser selv let jod, svovl,
fosfor, fedtstoffe, flygtige oljer, harpikser o. m. a.
Brænder let og med sterkt sodende flamme. B. kan fremstilles
paa forskjellige maader, men erholdes fabrikmæssig
udelukkende af tjære ved gjentagne omhyggelige destillationer.
Indeholder i raa tilstand thiofen. B. benyttedes
oprindelig mest som pletvand (Brönners pletvand), men
er nu til dette brug erstattet af benzin (ogsaa b. kaldtes
oprindelig benzin). Nu anvendes b. hovedsagelig i den
kemiske industri til fremstilling af forskjellige kemiske
forbindelser, navnlig nitro-b., hvoraf atter fremstilles
anilin og en mængde andre stoffe, der har stor
betydning, navnlig i farvestofindustrien.

Benzolderivater kaldes de «aromatiske forbindelser»,
der afledes af benzol, idet de indeholder 6 kulstofatomer,
der er bundet til hverandre paa samme maade, som
tilfældet er i benzol, C₆H₆, hvad enten de paagjældende
stoffe fremstilles af benzol eller ikke.

Benzon, Carl Otto Valdemar (1856—), d.
dramatisk forfatter. Hans første arbeide, den lille
proverbe «Surrogater» (1882), indtager ved sin fine ironi
og elskværdige følsomhed, og de samme egenskaber
findes hos det noget senere fremkomne «Tilfældigheder».
B.s betydeligste verk er helaftensskuespillet
«En skandale» (1886), der satiriserer over det
kjøbenhavnske selskab.

Benzon, Jakob (1688—1775), blev vicestatholder i
Norge fra 1750 og virkelig statholder fra 1770, men
afsattes allerede aaret efter af Struensee. Han var en
erfaren embedsmand, meget agtet og afholdt i Norge. Af
hans store jordegods dannedes ved testamente to
stamhuse (nu stamhuset B. i Jylland).

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>