Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergensbanen - Bergens befæstninger - Bergens fundats - Bergens kalvskind - Bergens museum - Bergens nationale scene - Ordbøgerne: B - brokade ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af 2 juni 1898. B. bygges som normalsporet, 1.435 m.
sporvidde, og har i retning mod Kra. en maksimumsstigning
af 21.5 pro mille (1:46 1/2) og i retning mod Bergen
20 pro mille (1:50). Mindste kurveradius er 250 m.
undtagen paa strækningen Bergen—Voss, hvor undtagelsesvis
forekommer kurveradier ned til 188 m.
Skinnevegten er paa parcellerne Bergen—Voss og Aal—Roa
fastsat til 25 kg. pr. m., medens den paa
høifjeldsstrækningen Voss—Aal og fælleslinjen med Nordbanen,
Kristiania—Roa, er 30 kg. pr. m. Paa grund af det
vanskelige terræn har banen en række interessante
ingeniørarbeider, specielt bro- og tunnelarbeider, ligesom den
over høifjeldet paa grund af sneforholdene paa lange
strækninger er indbygget med snegallerier. Banens
høieste punkt ligger 1301 m. o. h. En stor del af banens
broer bygges som stenbroer, hvoraf de to største er
bro over Hallingdalselven ved Svenkerud mellem Nes
og Gol stationer med 45 m. lysaabning og Strandeelvbro
straks østenfor Voss station med 41 m. lysaabning.
Af tunneller findes i det hele 178 stykker med
sammenlagt længde 36682 m., hvoraf paa vestsiden af
høidepunktet 119 stk. med tilsammen 27176 m.s længde
og paa østsiden af høidepunktet 59 stk. med tilsammen
9506 m.s længde. De længste tunneller er: Tunnellen
gjennem Urhovdefjeld mellem Opset og Myrdal stationer
(«Gravehalstunnellen»), 5311 m. lang, tunnellen gjennem
Reinungahøgda i Moldaadal, 1593 m., og Haverstingtunnellen
mellem Gulsvik og Lunner stationer, 2 290 m.,
hvoraf de to første paa vestsiden og den sidste paa
østsiden af høidepunktet.
Banens kostende fra Bergen til Roa vil antagelig
komme til at udgjøre mellem 53 og 54 mill. kr., og
medtages fælleslinjen med Nordbanen, vil B. i sin helhed
komme til at koste henved 60 mill. kr. Da den forbinder
landets to største trafikcentra og forkorter reisetiden mell.
disse til ca. 1/4 af dampskibsturen rundt kysten, antages
B. at faa stor betydning for reiselivet og paa grund af det
storartede natursceneri, specielt langs høifjeldsovergangen,
at ville bidrage mægtig til turistlivets fremme.
Banen ligger i ca. 100 km.s længde, fra Ljosanaa i
Raundal til Jeilo i Ustedal, over naaleskogsgrænsen og
i ca. 50 km.s længde, fra Kleivene i Moldaadal til
Nygaardstjern ved Ustevand, over al trævegetation.
Den vil saaledes paa en længere strækning end nogen hidtil
bygget bane føre over øde høifjeldspartier med udsigt
til mægtige fjelde og evige snegletscher, af hvilke
Hardangerjøkelen, Hallingskarvet og Vosseskavlen er de
høieste og betydeligste (Se planche I og II.)
Bergens befæstninger er fællesnavnet paa de i
1890-aarene ved indseilingerne til Bergen anlagte
fæstningsverker. Blandt de befæstede punkter kan nævnes
Kvarven ved det søndre og Hellen med
Sandviksfjeld ved det nordre indløb, samt længere ude ved
Lille-Bergen og Hagelsund og ved Herlø.
Ved Gravdal, indenfor Kvarven, er barakkeetablissement med
bolig for kommandant og øvrigt befal under opførelse.
Bergens fundats, en oversigt over Bergens historie fra
de ældste tider indtil anden halvdel af det 16 aarh.,
forfattet af fogden paa Lysekloster, Herluf Lauritssøn,
omkr. 1580; trykt i N. Nicolaysens «Norsk magasin», I.
Bergens kalvskind (Bjǫrgynjar kalfskinn) er en
fortegnelse over kirkegods o. l. i Bergens bispedømme i
det 14 aarh., udgivet af P. A. Munch (Kra. 1843).
Originalen findes i den Arnamagnæanske samling i Kjøbenhavn.
Bergens museum (stiftet 1825) staar under ledelse
af en bestyrelse, valgt af muséforeningen og tiltraadt af
to medlemmer opnævnt af kirkedepartementet.
Indtægterne udgjøres af bidrag af staten, samlaget og
sparebanken, samt medlemskontingent o. s. v. Kommunen
vedligeholder bygningerne. Desuden er til museet knyttet
en række fond, hvis renter særlig anvendes til
videnskabelige øiemed. Under museets administration ligger,
foruden naturhistoriske og historisk-antikvaristiske
samlinger, et bibliotek (henimod 40000 bind), en botanisk
have med plantehus og en biologisk station med
akvarium. Ved museet afholdes «foredrag for hvermand»
(arbeiderakademi), havforsknings- og andre kurser.
Af publikationer udgiver museet en videnskabelig «Aarbog>,
«Meeresfauna von Bergen», «Crustacea of Norway»
(af G. O. Sars), en række større monografier i 4to, samt
det populær naturvidenskabelige tidsskrift «Naturen».
 |
| Bergens museum. (Fot. af K. Knudsen.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
