Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 883-884 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergens nationale scene - Bergens offentlige bibliotek - Bergens sommer - Bergens stift - Bergens tidende - Berger, Alfred, friherre von - Berger, Johan Christian - Berger, Henning - Berger, Johann Nepomuk - Berger, Ossian - Berger, Wilhelm - Berger og Fosseklevens fabriker - Ordbøgerne: B - brokade ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bjørnson. Henrik Ibsen blev i 1851 ansat «for at assistere
teatret som forfatter», senere ogsaa som instruktør.
I 5 1/2 aar var han knyttet til Bergen og leverede i denne
tid som teaterdigter «Sankthansnatten», «Fru Inger til
Østeraad», «Gildet paa Solhaug» og «Olaf Liljekrands»,
der saaledes alle har faaet sin første opførelse paa
B. n. s. — Bjørnstjerne Bjørnson ledede teatret fra 1857
til 1859 og indlagde sig stor fortjeneste ikke mindst ved
fremførelsen af Oehlenschlägers tragedier.

Vanskelige økonomiske forhold tvang efter 13 aars
forløb B. n. s. til at indstille sin virksomhed. 17 mai 1863
gav den sin sidste forestilling. Men den havde som
landets moderscene gjort sin store gjerning: den havde
bevist, at norsk dramatisk kunst var en mulighed, at
den norske nation eiede de egenskaber, der betinger den
sceniske kunstner, og ved dens arbeide havde norsk
talesprog faaet hjemstavnsret paa teatret og blevet organ
for dets kunst. — Ideen om et norsk nationalteater var
bragt saa langt frem, at den aldrig siden kunde dø, —
og de fleste af de kunstnere, ved hvilke hovedstadens
nationale scene kan siges at være grundet, er blevet
skabt af B. n. s. [T. Blanc]. — I 1863 til 1876 spillede
fremmede, mest danske, trupper i Bergen. Da reiste der
sig ved 70-aarenes begyndelse en lignende bevægelse
som den, der i 1850 havde ledet til den første nationale
scenes oprettelse, og 25 oktbr. 1876 aabnedes B. n. s. paany. —
Teatrets leder og instruktør var Nils Wichstrøm
(d. 1879), og blandt de skuespillere, han samlede
om sig, var fru Fredrikke Nielsen, Fredrik Garmann og
Bernt Johannessen. Af de mange betydelige kunstnere,
som har begyndt sin skuespillervirksomhed ved Bergens
anden nationale scene, kan nævnes: Gustav Thomassen,
Severin Roald, Johanne Juell (fru Dybwad), fru Didi
Heiberg, Egil Eide, Halvdan Christensen. Mellem de
hyppig skiftende ledere af B. n. s. findes Gunnar Heiberg
(1884—88), Irgens-Hansen (1890—95), Olaf Hansson (1895—99),
Gustav Thomassen (1900—05). Fra 1905 har Anton Heiberg
været B. n. s.s chef. Et nyt tidsmæssigt teater med
760 siddepladse, tegnet af arkitekt Einar Osc. Schou
og beregnet at koste omkr. 650 000 kr., er nu under
opførelse paa den store, aabne plads Engen. [Se T. Blanc,
«Norges første nationale scene»; Marie Bull, «Minder fra
Bergens første nationale scene»; «Festskrift i anledning
af den nationale scenes jubilæum».]

Bergens offentlige bibliotek, grundlagt 1874 ved
indkjøb af P. Botten-Hansens efterladte samlinger, hvortil
midlerne var indsamlet privat. Nu ca. 90000 bd. med
et udlaan af 284651 bd. (1906). 1899—1905 blev der
indsamlet 100000 kr. til en ny biblioteksbygning, hvis
opførelse ventes paabegyndt efter arkitekt O. Nordhagens
udkast.

Façadetegning lil Bergens offentlige biblioteks nye bygning. (Af arkitekt O. Nordhagen.)

B. o. b. har modtaget betydelige pengebeløb af
konsul Chr. Børs, og ved testamente har dr. Edvard
Grieg og frue skjænket sine musikalier, bøger,
manuskripter etc. til biblioteket.

Bergens sommer er sommeren 1198, der hengik
under stadige kampe og beleiringer mellem birkebeiner og
bagler i Bergen. 10 aug. tændte baglerne ild paa byen,
som for en væsentlig del lagdes i aske med seks kirker.

Bergens stift, det vestligste af Norges seks stifter
(bispedømmer), omfatter begge Bergenhusamterne og
det hidtilværende Søndmør fogderi af Romsdals amt.
Det deles i 15 provstier med 76 prestegjeld og 7
bymenigheder (Bergen og Aalesund).

Bergens tidende er venstres hovedorgan i det
vestenfjeldske Norge, grundlagt 1868 af John Lund og
bogtrykker Eide. Fra 1894 sammensluttedes det med den
1854 oprettede «Bergensposten». Dets chefredaktører
var 1869—71 D. Habel, 1872—94 Olav Lofthus (1874—83
i forening med L. Holst), siden 1894 F. B. Henrikssen.
Det udgaar om aftenen 6 gange ugentlig.

Berger, Alfred, friherre von (1853—), t.
teaterdirektør, overtog 1899 ledelsen af Hamburger teater.
Har skrevet forskjellige æstetiske og dramaturgiske arbeider.

Berger, Johan Christian (1803—71), sv. maler
og officer, har under indflydelse af Turner udført en
række virkningsfulde landskaber fra den svenske kyst.
(«Parti fra Gotland» i Kunstmuseet i Kra.)

Berger, Henning (1872—), sv forfatter, levede
1892—99 i Amerika og udgav efter sin hjemkomst en samling
fortællinger «Där ute» (1901) og romanen «Ysaïl» (1905)
med emner fra Amerika. 1906 udkom «Drömmen om helvetet».
B. skriver elegant og udmerker sig ved en hurtig og klar
opfattelse; hans arbeider minder om kinematografens
skiftende billeder, men savner psykologisk dybde.

Berger, Johann Nepomuk (1845—), berømt schakspiller,
lærer ved Handelsakademiet i Graz. Har skrevet
«Das Schachproblem» (Leipz. 1884), «Theorie und Praxis
der Endspiele» (Leipz. 1890) og «Katechismus des
Schachspiels» (Leipz. 1891).

Berger, Ossian (1849—), fremragende sv. jurist og
politiker, var 1892—98 herredshøvding i Kristiansstad,
1898—1902 justitieombudsmand. Med den indflydelse, dette
høie embede gav, formaaede han at gjennemføre en række
liberale reformer i strafferetspleien og straffelovgivningen.
1902 traadte B. ind i den 2den Bostrom’ske regjering.
I 1905 gik han tilbage til embedet som justitieombudsmand;
1906 blev han medlem af første kammer.
Han er tilhænger af den alm. stemmeret med forholdstalsvalg
og staar nu som en af det svenske liberale samlingspartis
mest fremskudte mænd. Det var ogsaa paa B.s anbefaling,
at Sverige sluttede sig til Bernerkonventionen om litterær
og kunstnerisk eiendomsret.

Berger, Wilhelm (1861—), hofkapelmester og
professor i Meiningen, har skrevet mange afholdte sange,
pianostykker, symfonier, korverker, kammermusik.

Berger og Fosseklevens fabriker, bomulds- og
uldspinderi med væveri og farveri, paa vestsiden af
Drammens- (Drams-) fjorden ved dennes munding,
Strømmen herred, Jarlsberg og Larviks amt.
Berger fabriker anlagdes 1881, Fosseklevens 1889.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>