Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Bergh, Christopher Anker
- Bergh, Haakon Ludvig
- Bergh, Hallvard Ellestad
- Bergh, Johan Edvard
- Bergh, Johannes
- Bergh, Ludvig Sofus Rudolf
- Bergh, Richard
- Bergh, Rudolf Sofus
- Berghald
- Berghamn
- Berghaus, Heinrich og Hermann
- Berghem, Nicolaes, se Berchem
- Bergianska stiftelsen
- Berginneraa
- Bergius, Peter Jonas
- Bergk, Theodor
- Bergknap
- Bergkork
- Bergkrystal
- Berglaks
- Berglifoss
- Ordbøgerne: B
- broutille ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
n. hær, 1814 for sjøetaten, var i besiddelse af megen
juridisk indsigt og nød stor anseelse for sin dygtighed.
Han deltog i mødet paa Eidsvolds verk og overdroges at
udarbeide et udkast til grundlov sammen med prof. Sverdrup,
var medlem af lovkommissionen og repræsenterede Kra. paa
stortinget 1815—16, hvor han blev præsident i lagtinget.
Bergh, Haakon Ludvig (1865—), n. skuespiller,
ved Chra. teater, fra Nationalteatrets oprettelse i 1899
knyttet til dette, causeur, god sangstemme, har ogsaa udg.
nogle samlinger med skisser i den letteste komiske genre.
Bergh, Hallvard Ellestad (1850—), n. forfatter,
lærer, har med undtagelse af et ophold i Amerika
tilbragt sin meste tid i Valdres og Hallingdal og har
optegnet og udgivet en mængde af disse dalførers eventyr,
sagn og folketraditioner, desuden har han skrevet barne-
og ungdomsbøger; flere af hans skrifter er udkommet
baade paa landsmaal og rigsmaal. Skrifter:
«Folkeeventyr og sagn fra Valdres og Hallingdal» (4 smlgr.
1879—86), «Julekagerne» (1899), «Fraa fjord og lid og fjell»
etc. (1903), «Ferdi til verdsens ende» (5 udg. 1905).
Bergh, Johan Edvard (1828—80), sv. maler, elev
af Gude, professor ved akademiet i Stockholm, har udført
en række fine skildringer af sv. natur. Særlig populære
er hans birkeskoge. («Birkeskog» i Kunstmuseet, Kra.)
Bergh, Johannes (1837—1906), n. jurist, fra 1862
advokat i Kristiania, 1893—1904 regjeringsadvokat.
B. nød stor anseelse som skarpsindig og veltalende
jurist; fra 1883—84 var han de for rigsretten
anklagede statsraaders forsvarer, og hans indlæg i
denne sag er det omfangsrigeste, der kjendes i norsk
retspraksis.
 |
| Johannes Bergh. (Fot. af Rude.) |
I politik var B. (navnlig efter 1883) konservativ.
Han var medredaktør af «Ugeblad for lovkyndighed»
(1861—71) og af «Tidsskrift for retsvidenskab» (1888 flg.);
i disse offentliggjorde han en række værdifulde
juridiske afhandlinger («Om den saak. hjemmelspligt
i kontraktsforhold», 1867, «Om gjæsteretsbeh.», 1894 etc.).
Bergh, Ludvig Sofus Rudolf (1824—), d. læge
(syfilis og hudsygdomme). Som zoolog har B. skrevet
flere vigtige afhandlinger: om de nøgne gjelleaandende
snegle etc. Har polemiseret mod videnskabsselsk. i Kbh.
Bergh, Richard (1858—), sv. maler, søn af
ovennævnte J. E. B., har indtaget en fremskudt stilling
bl. det moderne gjennembruds mænd i Sverige.
Hans impressionistiske kunst er intelligent og solid og
naar i en række portræter meget høit. Ogsaa et par
interessante afhandlinger foreligger fra hans haand.
Bergh, Rudolf Sofus (1859—), d. embryolog og
histolog. 1890 docent ved Kjøbenhavns universitet i
embryologi og histologi samt forstander for universitetets
histologiske laboratorium. Har udgivet to af sine
forelæsningsrækker, den ene om alm. embryologi, den
anden om den dyriske celle og det simple dyriske væv.
Lever nu i Tyskland, hvor han ofrer sig for musiken.
Berghald kaldes ved gruber de hauge af uholdigt el.
fattigt gods, som man kaster bort og ikke kan tilgodegjøre.
Berghamn, sv. havneplads i Stockholms skjærgaard
paa Rummarön. Lodsstation.
Berghaus, Heinrich (1797—1884), t. geograf, bl. a.
udgiver (1838) af det banebrydende «Physikalischer Atlas»
i 90 blade. —
Hermann B. (1828—90), t. kartograf, brodersøn af
førstnævnte, ansat i Justus Perthes geogr. institut i Gotha,
udgiver af talrige kartverker, hvor særlig naturforholdene
kommer frem. Bekjendt er bl. a. hans «Chart of the world»,
et færdsels- og kolonikart.
Berghem, Nicolaes, se Berchem.
Bergianska stiftelsen, en testamentarisk gave,
som i 1784 skjænkedes det sv. videnskabsakademi af
P. J. Bergius (s. d.). Den bestod foruden af en større
pengesum ogsaa af et bibliotek, væsentlig af botanisk indhold,
et herbarium samt af en større eiendom, Bergielund ved
Karlbergsalléen i Stockholm. Her grundedes i 1791 den
«Bergianska trädgården», der efter testators ønske skulde
være en «schola för horticulturen i riket», men ved
siden heraf ogsaa en naturvidenskabelig, særlig botanisk
institution. Efter næsten et hundredaars forløb solgtes
det gamle Bergielund, og haven flyttedes i 1885 til
eiendommen Haga Frescati ved Brunnsviken. Først efter
overflytningen blev haven en i vidensk. forstand botanisk
have (en stor del er fremdeles viet det praktiske).
Berginneraa, navnet paa den underste raa paa
kryds-masten (den agterste mast paa fuldriggede skibe).
Berginneseil el. berginne kaldes seilet paa b.-raaen;
faa skibe bruger b.-seil.
Bergius, Peter Jonas (1730—1790), sv. læge, var
varmt interesseret for botanik og testamenterede til
videnskabsakademiet sin vakre eiendom ved Karlbergsalléen
i Stockholm, hvor der efter hans bestemmelse skulde
oprettes en skole til uddannelse af gartnere.
Se Bergianska stiftelsen.
Bergk, Theodor (1812—81), t. filolog, f. i Leipzig,
professor ved flere tyske universiteter, d. i Ragaz. Udgav
bl. a. «Poetæ lyrici Græci» (en samling af de græske lyrikere)
og skrev en betydelig græsk litteraturhistorie.
Bergknap, fællesbetegnelse for en del arter af slegten
fedum (s. d.).
Bergkork, en tæt asbestmasse af korklignende lethed,
i regelen af gulhvid farve. B. forekommer hos os ved
Mugnatinden i Jotunheimen; man har forsøgt at arbeide
pibehoveder, cigarmundstykker etc. af den.
Bergkrystal, en krystallinsk form af mineralet
kvarts (s. d,).
Berglaks (kulmule el. lysing, merlucius merlucius)
tilhører torskefiskene (s. d.), adskiller sig let fra de
egentlige torskearter ved blot at have 2 rygfinner og
2 analfinner; bliver henimod 1 1/2 m. — Fanges i stort
antal af trawlfiskerne i Nordsjøen, i Norge op til Lofoten,
sydover til Middelhavet.
Berglifoss, vandfald (10 m.) i Nidelvens (Nisserelven)
bielv Fyreselven, Nissedal Herred, Bratsberg amt.
[1]
[1]
bruge — ⓣ gebrauchen; (bruges) Sitte sein — ⓔ use, employ; (penge) spend; (bruges) be the custom; (brugt) second hand (clothes) — ⓕ employer, se servir de; (list, magt) user de; (penge) dépenser; (bruges) étre d’usage, en usage.
brugelig — ⓣ brauchbar, gebräuchlich — ⓔ fit for use, usable serviceable, efficient — ⓕ utile, utilisable; (skik og brug) d’usage, en usage; (ord o. l.) usité; (alm.) usuel, commun.
brugnon ⓕ m, blodfersken.
Bruhe ⓣ f, saus, suppe.
brühlen ⓣ skolde.
Brühl ⓣ m, sumpig kratskog, myr.
bruiner ⓕ duskregne, ruske.
bruir ⓕ gjennemdampe.
bruire ⓕ bruse, suse; rasle.
bruise ⓔ kvæste; knuse smaat; kvæstelse; stødt sted.
bruisiner ⓕ skræe (malt).
bruit ⓕ m, larm; staak; ophævelser, vrøvl; opløb; opsigt; rygte.
brûle-maison ⓕ m, brandstifter.
brule-pourpoint ⓕ: a b.-p. lige i ansigtet.
brûler ⓕ brænde; (af)svide.
brûlerie ⓕ f, brændevinsbrænderi.
brûlis ⓕ m, afbrændt strækning, braate.
brüllen ⓣ brøle, raute.
brûloir ⓕ m, kaffebrænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu May 29 21:03:15 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0490.html
