Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergljot - Berglæder - Bergman, Johan - Bergman, Torbern Olof - Bergmand - Bergmand, se Bergfolk - Bergmann, Ernst v. - Bergmann, Julius - Bergmel - Bergmelk - Bergneb - Bergning - Berg- og dalvind - Bergolje - Bergqvara - Bergret - Ordbøgerne: B - brûlot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bergljot, datter af Haakon jarl, gift med Einar
Tambarskjælver, en modig og ætstolt kvinde, der søgte
at hevne sin mand og sin søn Eindride, som Harald
Haardraade havde myrdet. Hun er heltinden i
Bjørnsons digt af samme navn.
Berglæder, en læderlignende asbestart, der hos os
forekommer bl. a. ved Kongsberg.
Bergman, Johan (1864—), sv. klassisk filolog, nu
lektor i Norrköping. B. har ivrig deltaget i afholdsbevægelsen
baade med pen og ord og er ogsaa kjendt som en af den
internationale goodtemplarordens mest fremragende,
virksomme og kampivrige mænd. «Nykterhetsrörelsens
världshistoria», 1900 (bl. a. ogsaa udgivet paa tysk),
bør især nævnes som et originalt og eiendommeligt
skrift, til hvis affattelse B. netop havde udmerkede
forudsætninger.
Bergman, Torbern Olof (1735—84), fremragende
sv. kemiker, professor i kemi, mineralogi, farmaci og
fysik i Upsala, gjorde sig især fortjent ved at udvikle
den analytiske kemi, som skylder ham mange nye metoder
og i det hele taget af B. blev behandlet systematisk.
Ved anvendelse af sine analytiske kundskaber har B.
endvidere paa en maade grundlagt den kemiske mineralogi
og den geologiske kemi. Endelig har B. gjennem klart
formulerede betragtninger over den kemiske «affinitet»,
der ytrer sig ved kemiske forbindelsers dannelser og
opløsninger, ikke blot fremmet udviklingen af begrebet
affinitet, men ogsaa bidraget til at høine den
videnskabelige karakter af datidens kemi. B.s afhandlinger er
udgivet samlet under titelen «Opuscula physica et chemica».
Bergmand kaldes den, som arbeider i eller ved en
grube; ordet bruges ogsaa om dem, der er kyndige i
bergverksdrift. Efter arbeidets art gives dem, der
arbeider i en grube, forskjellige benævnelser. Ved Kongsberg
kaldes de egentlige minerere borhauere; skakthauere
er de, som arbeider med tømring i skakten, og
sauberknegte kaldes de, som transporterer ud den løsrevne
sten. Stiger er en opsynsmand i gruben; ved pukverket
kaldes han opser. Overstiger er den tekniske leder af en
grube, skiktmester er regnskabsføreren, bergprober
den, som undersøger malmens kemiske indhold. Den
gamle bergmandsdragt, der tildels endnu bruges, bestaar
af en sterkt rynket bluse, den saakaldte kittel, af fløiel el.
sort lærred, en filthat uden bremmer samt et bagskind,
det saakaldte aschlæder, til beskyttelse af benklæderne.
Bergmand, se Bergfolk.
Bergmann, Ernst v. (1836—1907), bekjendt t. kirurg,
der navnlig har virket ved universitetskliniken i Berlin.
Han har forfattet en mængde verker.
Bergmann, Julius (1840 — 1904), t. filosof, professor
i Königsberg 1872, i Marburg 1875. B. er i sin filosofi
sterkt paavirket af Fichtes grundtanker, har udgivet en
«Geschichte der Philosophie» (2 bd. 1892—93), «Reine
Logik» (1879) o. fl.
Bergmel, en af kulsur kalk bestaaende hvid
mellignende masse, som især findes i stenbruddene ved
Nanterre i nærheden af Paris. Ogsaa infusoriejord betegnes
ofte ved dette navn.
Bergmelk, i vand udslemmet, tyktflydende grød af
pulver, der bestaar af kalciumkarbonat og findes som
afsætning ved kalkgange eller kalkholdige kilder.
Bergneb (labrus rupestris) tilhører læbefiskene (s. d.),
12—17 cm. l., oftest brunlig med blaahvid bug, let
kjendelig ved en sort flek ved overkanten paa hver side af
haleroden. Meget almindelig langs Norges sydkyst, op
til Trondhjemsfjorden; anvendes undertiden til agn.
Sydover udbredt til Middelhavet og Sortehavet.
Bergning (berging), tilsjøs, arbeide for at redde
menneskeliv, skib eller ladning. Redning af menneskeliv
paaskjønnes almindelig af regjeringen i de reddedes
hjemland, enten ved redningsmedalje eller ved gaver.
For bergning af gods betales bergeløn, enten efter
overenskomst, eller paa anden maade. Se Bergeløn.
Bergningsselskaber findes rundt om i verden, se Lloyds
Calender 1906, side XXXV.
Berg- og dalvind blæser i fjelddale paa varme,
rolige solskinsdage. Om dagen blæser vinden opover
dalen og lierne, og der dannes kumulus-skyer paa
fjeldtoppene. Om natten blæser vinden nedover dalen.
Bergolje, en benævnelse, der bruges for petroleum (s. d.).
Bergqvara, sv. havneby ved Kalmarsund. Havnen
er god, anløbes regelmæssig af kystbaade. Postkontor,
telegrafstation, told- og lodsstation.
Bergret. Om retten til de i jordens skjød gjemte
metaller, ertser og nyttige mineraler har de forskjellige
lande sine love; læren om disse love og i det hele læren
om lovene om bergverksdriften kaldes b. Lovene om
bergverksdriften kan deles i 3 store grupper:
Efter engelsk ret følger ertser og metaller og de
nyttige mineraler overhovedet (dog med enkelte undtagelser)
med den grund, hvorunder de ligger. Eiendomsretten i
overfladen medfører ret til alle mineraler under samme.
Efter fransk ret har staten ikke udtrykkelig
tillagt sig eiendomsretten til metaller og ertser, men
gruber kan ikke drives uden efter en koncessionsakt fra
regjeringen. Det staar staten eller regjeringen frit for
at give koncession til den, som har de bedste betingelser
for at udnytte ertsforekomsterne. Grundeieren har
ret til en godtgjørelse, som bestemmes i koncessionen.
Efter tysk ret og efter norsk ret har enhver lov til
at søge efter ertser og metaller paa anden mands grund,
hvis han iagttager lovens bestemmelser. Han kan ogsaa
gjennembryde overfladen for at søge efter metaller og
ertser, og dette kaldes at skjærpe. De ertser og metaller,
som skjærperen finder, bliver efter loven hans, saa efter
denne ret tilhører metallerne og ertserne den første
finder. Dette beror paa den opfatning, at metallerne
og ertserne egentlig tilhører staten, er et regale, men
staten har givet dem til den første finder, hvis han
iagttager lovens forskrifter. I denne ret er der senere
i Norge gjort den indskrænkning, at retten til at skjærpe
og til at erhverve ret til at drive bergverksdrift ved
skjærpning kun tilkommer norske statsborgere. Her
skal særlig omtales den norske b. Den norske lov ang.
bergverksdriften er af 14 juli 1842, og saa er der nogle
mindre tillægslove. Efter den er det enhver tilladt at
skjærpe paa anden mands grund efter metaller og ertser,
naar han iagttager visse i loven bestemte regler. Det
sted, hvor han kan skjærpe, er indskrænket til
udmarken; paa indmark maa han have grundeierens
tilladelse. Den, som har gjort et fund, skal skriftlig
underrette stedets lensmand, der paa anmeldelsen
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>