Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beri-beri - Berider - Bering, Vitus Jonassen - Beringshavet - Beringshav-spørsmaalet - Beringskjold, Magnus - Beringsstrædet - Beringsøen - Bériot, Charles de - Berislav - Berja - Berkeley, George - Berkeley - Ordbøgerne: B - brøde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ene side ikke er forbundet med neuriter og paa den anden
side frembyder en sterkt udtalt vatersot paa fødderne
og leggene eller tillige opover eller over hele kroppen.
Denne form bedres eller helbredes gjennemgaaende
paafaldende hurtig, f. eks. inden 8—14 dage, efterat
de angrebne iland eller af et forbiseilende skib
har faaet fersk proviant, særlig ferske grønsager el.
poteter, men ogsaa ferskt kjød el. friske eg.
Kommer hertil, at sygdommen næsten kun optræder paa
seilskibe paa langfart, d. e. under forhold, hvor det
gaar lang tid, inden man faar fersk proviant, medens
sygdommen omtrent ikke optræder paa dampskibe i de samme
ruter, er der al grund til at opfatte denne lidelse som
en form el. slegtning af skjørbug. Derimod er spørsmaalet
om, hvad der betinger, at kost, som ikke er fersk,
kan fremkalde sygdommen, endnu ligesaa paa det
urene som skjørbugens aarsager overhovedet. Foreløbig
skylder somme paa en altfor udstrakt brug af hermetiske
fødemidler, andre paa det daarlige bløde brød, man
hyppig benytter paa langfart; men for den sags skyld
kan kanske ogsaa de tørrede poteter, man ofte bruger
paa lange sjøreiser, tildels bære skylden.
Berider, hestedressør, specielt en, hvis hovedbeskjæftigelse
det er at tilride, d. e. dressere heste for ridning.
Bruges ogsaa om dem, som i cirkusmanegen udfører
mere eller mindre kunstfærdige øvelser med en dresseret
hest (kunstberidere).
Bering, Vitus Jonassen (1681—1741), d. sjømand,
f. i Horsens, kom i rus. tjeneste og gjorde 1725—41 tre
reiser i det efter ham opkaldte hav. I 1728 udforskede
han strædet mellem Asien og Amerika, «Beringsstrædet»,
og i 1741 nordvestkysten af Amerika, men strandede paa
tilbageveien paa «Beringsøen» og døde der.
Beringshavet er den nordligste del af Stillehavet n.
f. Aleüterne mellem Asien og Amerika (Alaska); det
forbindes med Nordishavet ved Beringsstrædet. Størrelsen
er 2 1/4 mill. km.2 Det blev opdaget 1648 af kosakken
Desjnev og beskrevet 100 aar senere af Bering. Det er
meget rigt paa forskjellige sælarter, og engelskmændene
(kanadierne), amerikanerne og russerne gjorde derfor
alle fordring paa eneret til at fiske og jage der.
Ved en international voldgiftsret i Paris 1893 blev
det afgjort, at Beringshavet er, udenfor den sedvanlige
territorialgrænse, aabent for alle nationer.
Beringshav-spørsmaalet, et folkeretsligt
stridsspørsmaal, der opstod ved Nordamerikas Forenede
staters krav paa eneret til sælhundfangst i Beringshavet.
Da i 1887 en toldkutter tilhørende de Forenede
stater negtede et kanadisk fartøi at drive sælfangst
i dette hav, førtes der lange forhandlinger mellem de
Forenede stater og den britiske regjering, indtil de
enedes om at indbringe sagen for en voldgiftsret, der
i 1892 traadte sammen i Paris. Ved voldgiftskjendelse
af 15 aug. 1893 blev de Forenede staters krav underkjendt.
Paa grundlag af denne voldgiftskjendelse er de Forenede
stater og England kommet til enighed ang. bestemmelser
om sælhundfangsten udenfor territorialgrænsen
for at beskytte sælhundene i Beringshavet mod
udryddelse. Senere har ogsaa enkelte andre stater
sluttet sig til den engelsk-amerikanske aftale.
Beringskjold, Magnus (1721 — 1804), danskfødt
kjøbmand i Lübeck, 1756 udnævnt til hofraad hos
hertugen af Holsten-Gottorp, 1758 adlet af keiseren.
Var en tid med Karl Peter Ulrik i Rusland, men forlod
dette land og begyndte at kjøbe landeiendomme i Danmark.
En strid om kjøb af krongods paa Møen vakte hans
had mod Struensee, og han blev hovedmanden i
sammensvergelsen mod denne 1772. Af Guldberg ansaa
han sig ikke tilstrækkelig belønnet; denne lod ham 1781
arrestere paa en løs anklage, hvorefter han holdtes
fængslet til 1796, 1785—96 paa Bergenhus; sine sidste
aar levede han i Stavanger.
Beringsstrædet, stræde mellem Asien og Nordamerika,
forbinder Nordishavet med Stillehavet, mindste bredde
80 km., største dybde 90 m. Midt i strædet ligger
Diomedesøerne. Passeredes første gang af kosakken
Desjnev (1648), saa af Bering (1728) og Cook (1778).
Cook fastslog, at det skilte Asien fra Amerika.
Beringsøen, ø i s. Beringshav ø. f. Kamtsjatka,
1593 km.2 med 670 indb.; nøgen, men rig paa sæler
og havotere. Det amer. Alaskakompani har jagtret og
handelsstation paa øen. Bering døde her 8 decbr. 1741.
Bériot [berjå’], Charles de (1802—70), belg. violinvirtuos,
i sin tid meget berømt og afholdt, professor senest ved
konservatoriet i Bruxelles, g. m. sangerinden Malibran-Garcia,
hovedet for den belgiske violinskole, hvorfra bl. a.
udgik Prume, Vieuxtemps, Léonard, har komponeret en
mængde virtuosmusik og studieverker. Døde blind og
delvis lam.
Berislav, by i s. Rusland, guvernement Cherson,
ved elven Dnjepr, 12081 indb. (1900); handel med
korn og træ.
Berja [bérᶄa], by i s. Spanien, provins Almeria,
ved foden af Sierra de Gador, 13224 indb. (1900);
blygruber, fabrikation af papir og lærred, vinavl.
Berkeley [bə’kli el. bā’əkli], George (1684—1753),
skarpsindig eng. filosof, studerede i Dublin (bl. a Lockes
og Descartes’ verker), blev 1721 prest i Irland, var en
tid i Amerika og vilde oprette et universitet paa
Bermudasøerne, 1734—52 biskop af Cloyne. I sin filosofi
bygger han paa Descartes og Locke. Det eneste, der er
os givet med umiddelbar vished, er vore forestillinger,
der alle stammer fra sanseindtryk. Disse maa have en
aarsag; men at slutte, at der eksisterer en til disse
indtryk svarende legemlig verden, er uberettiget. Den ydre
aarsag til de forestillinger, der uden vor vilje opstaar i
vor bevidsthed, maa søges i en vilje udenfor vor, i en
almægtig aand, som dels direkte paavirker vor, og dels
lader de enkelte aander indbyrdes vekselvirke med
hinanden. Hovedverker: «New theory of vision» (1709),
«Principles of knowledge» (1710) og «Dialogues between
Hylas and Philonous» (1713), hvilken sidste er oversat
paa norsk under titelen: «Natur og aand». B. har havt
stor betydning for den senere filosofi, særlig for Hume
og J. Stuart Mill; i psykologien ved sin forklaring af
rumforestillingernes opstaaen og sin teori om
almenforestillingerne (de abstrakte begreber).
Berkeley [bə’kli el. <i>bā’əkli].
1. By i England, Gloucestershire, 6277 indb. (kommune),
producerer gloucesterost. Jenners fødested (1749).
2. By i de Forenede stater, staten Kalifornien, ved
San-Franciscobugten, 13214 indb. (1900), her er Kaliforniens
universitet, flyttet did
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
