Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berkeley - Berkhampstead - Berkovitza - Berks - Berlat - Berlepsch, August, friherre von - Berlepsch, Hans Eduard von - Berlepsch, Hans Hermann, friherre von - Berlevaag - Berlichingen, Götz v. - Berlin, Johan Daniel - Berlin, Nils Johan - Berlin - Ordbøgerne: B - brøde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra det kort søndenfor liggende Oakland, med 300 lærere
og 4000 studenter (1902) og med observatorium (Lick
observatoriet) paa det 75 km. i s. liggende Mt. Hamilton.
Berkhampstead [bə’kəmsted], by i Mellem-England,
Hertfordshire, 5219 indb. (1901), ved Grand Junction
kanal; fabrikation af trævarer, kurvfletning; digteren
Cowpers fødested.
Berkovitza (Berkovica), by i det nordvestlige
Bulgarien ved Balkans (Stara Planinas) nordlige skraaning,
5000 indb., handel med huder og silke.
Berks (Berkshire) [bəks, bəkšiə], grevskab i sydlige
England paa høire bred af Themsen, 1870 km.2 med
254 931 indb., bakket sletteland med høider til 300 m.
(White Horse Hill 272 m.), White Horsedalen er meget
frugtbar (i nord), i syd Windsors park. Vigtigste
næringsveie akerbrug og fædrift (svin, ost bekjendte).
Berlat (Berlad), by i Rumænien, nedre Moldau, ved
elven B., bielv til Sereth, 24484 indb. Kornhandel og
brændevinsbrænderier.
Berlepsch, August, friherre von (1818—77), t.
landmand og biavler, opfandt de kunstige vokstavler og skrev
tiere udbredte verker om biavl.
Berlepsch, Hans Eduard von (1852—), t.
kunsthistoriker, har særlig behandlet t. renaissancekunst og
arkitektur.
Berlepsch, Hans Hermann, friherre von (1843—),
t. statsmand og socialpolitiker, 1889 overpræsident for
Rhinprovinsen og 1890—96 preussisk handelsminister.
B. ledede den i 1890 sammenkaldte internat,
arbeiderbeskyttelseskonference i Berlin. Han har taget initiativet
til talrige socialpolitiske reformer, til grundlæggelsen af
det betydningsfulde «Gesellschaft für soziale Reform» og
til oprettelsen af et tysk rigsarbeidsbureau, ligesom han
mere end nogen anden medvirkede til de tyske
handelstraktaters afslutning i 1890-aarenes begyndelse.
Berlevaag, betydeligt fiskevær med 72 beboede huse
og 410 indb., ved en liden bugt i den nordvestlige del
af Varangerhalvøen, Tanen herred. Finmarkens amt.
I vaarfisket ligger der 4—600 mand; endnu bruges mest
fembøringer med 4—5 mands besætning. Havnen ligger
aaben for nordlige og østlige vinde. Stedet, der har post
og telegraf, er dampskibsanløbssted; der er trandamperi
(medicintran) og kapel af samme navn som fiskeværet.
Berlichingen, Götz v. (omtr. 1480—1562), berømt
tysk ridder, f. i Württemberg. Fra sit slot Homberg
ved Neckar plyndrede han kjøbmændene paa riddervis
og blev i den anledning to gange erklæret i rigets akt.
1519 hjalp han hertug Ulrich af Württemberg mod det
schwabiske byforbund. Under bondekrigen tvang
bønderne ham til at være deres anfører, men han
forlod dem hurtig og indesluttede sig paa sin borg.
Senere deltog han i Karl V’s tog mod tyrkerne og mod
Frankrige 1544. Götz døde paa Homberg. Da han i en kamp
havde mistet sin høire haand, lod han sig lave en kunstig
jernhaand; deraf hans tilnavn «Götz mit der eisernen
Hand». Han har selv forfattet sin levnetsbeskrivelse:
kildeskriftet for Goethes skuespil «Götz v. B.».
Berlin, Johan Daniel (1710—75), tyskfødt
fortræffelig orgelspiller og grundig musikteoretiker,
komponist og forfatter, senest organist i Trondhjem, hvor han
ogsaa var overbranddirektør.
Berlin, Nils Johan (1812—91), sv. kemiker, 1845
ekstraordinær professor i farmakologi ved universitetet
i Lund, 1847 professor i kemi og mineralogi, 1862 i
medicinsk og fysiologisk kemi sammesteds. Forfatter af
en række meget skattede læse- og lærebøger saavel af
videnskabelig som af mere populær eller rent elementær
art. Hans «Lärobok i naturläran» udkom i 13 oplag
(425000 ekspl.), overs, til norsk (5 opl.), dansk (4 opl.) etc.
Berlin, hovedstad i det Tyske rige og i kongeriget
Preussen, ligger paa begge sider af elven Spree paa ca.
52° 30’ n b. og 13° 24’ ø. l. Byen omfatter en flade
af 63.35 km.2 (Kristiania 16.55 km.2) og har
2040222 indb. (1905). Det er Europas 3dje største by, efter
London og Paris. Byen har i det 19 aarh. havt en
meget sterk vekst. I 1816 var folketallet knapt 200000,
i 1850 ca. 1/2 mill., i 1890 over 1 1/2 mill. Omkring B.
ligger der en hel del selvstændige kommuner, som er
helt vokset sammen med byen, f. eks. Charlottenburg,
og regnes alle disse med, bliver «Stor-Berlins» folketal
over 2 1/2 mill. Af det eg. B.s indb. er 1704627
protestanter, 223948 katoliker og 98892 jøder. Skjønt
jøderne saaledes blot er 5 pct. af hele befolkningen,
spiller de dog en meget stor rolle, da de eier en hel
del af byens største forretninger, banker, aviser etc.
B. er en meget regelmæssig og ensformig bygget by.
Gaderne er brede og skjærer hverandre oftest retvinklet.
Der findes kun faa boulevarder i lighed med de parisiske.
Men gaderne er ypperlig brolagt, og de holdes
mønsterværdig rene. Husene er 5—6 etages kaserner,
bygget af mursten; bare offentlige bygninger og finere
privathuse er bygget af naturlig sten. Da byens fladerum er
lidet, bliver den meget tæt bebygget, paa hver km.2 bor
der over 32000 mennesker (i Kristiania knapt 14000).
I det indre B. er der faa parker, men i de ydre bydele
er der mange vakre anlæg.
Til orientering i byen er det praktisk at gaa ud fra
«Unter den Linden» (Under lindetrærne). Fra en plads,
hvor slottet, den nye domkirke og et stort
kunstmuseum ligger, strækker denne 60 m. brede gade sig
i ø.-v. retning til Brandenburger Thor i en længde af
1 km. Den har flere kjørebaner, ridebane etc. og er
beplantet med flere rækker lindetrær. Vakre bygninger
ved Unter den Linden er operaen, det kgl. bibliotek,
universitetet, tøihuset og flere store hoteller. Lige ved
begyndelsen af gaden staar en rytterstatue af Fredrik II.
Lodret paa Unter den Linden gaar den 3 km. lange
Friedrichstrasse, en af de største forretningsgader med
store butiker. En anden stor forretningsgade er
Leipzigerstrasse, parallel Unter den Linden s. f. den.
Den ender i v, paa Potsdamerplatz, hvor gadetrafiken kanske
er aller livligst. Unter den Linden slutter i v. ved
Brandenburger Thor, men fortsættes vestenfor denne
gjennem den storartede park Thiergarten, som optager et
fladerum af 2 1/2 km.2, d. e. 2500 norske maal.
I parkens nordøstre hjørne ligger rigsdagsbygningen, og
udenfor den er reist en statue af Bismarck. I nærheden
staar Siegessäule, reist til minde om tyske seierrige
krige, og fra denne gaar sydover gjennem parken
Siegesallee, af keiser Wilhelm II smykket med 32
marmorgrupper af hans forfædre. S. f. Thiergarten bor B.s
rigfolk i pragtfulde huse af sandsten.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
